Kirsebærgårdens læreplan

Author:

2024-2025

Ansvarlighed – Pædagogik – Æstetik

Indholdsfortegnelse

Indledning                                                                      side 2

Pædagogikken                                                               side 2

Dagligdagen                                                                  side 5

Børnesyn                                                                       side 8

Dannelse & Børneperspektiv                                        side 9

Børnemiljø                                                                      side 11

Læringsmiljø                                                                   side 11

Dokumentation og evaluering                                       side 12

Forældreinddragelse                                                     side 13

Læreplantemaerne                                                        side 15

Evaluering af læreplanen                                              side 23

Praktisk information                                                      side 24

Tøjliste                                                                           side 26

Årshjul                                                                            side 27

Indledning

En Rudolf Steiner institution er i sin form og indhold, anderledes end daginstitutioner generelt. Med denne virksomheds & læreplan ønsker vi at give et lille indblik i pædagogikken og praktiske forhold omkring Kirsebærgården.

Planen her er et vigtigt arbejdsredskab og et udtryk for livet i Kirsebærgården. Personalet arbejder seriøst med den og den er udgangspunkt for alt hvad der foregår her. Derfor er det er vigtigt, at I læser dette grundigt igennem, således at når I indmelder jeres barn her, har taget et velovervejet valg og kan stå inde for det, der står på de kommende sider. Det afgørende er, at I kan acceptere og bakke op omkring, at det er den måde, vi arbejder og tilgår pædagogikken på. Særligt og naturligt bør I have fokus på forældreinddragelse. Planen bliver revideret en gang årligt og er færdig før sommerferien. Kirsebærgården bruger ikke digitale redskaber i omgangen med børn. Det kan være en fordel at genbesøge læreplanen i løbet af året, da der er meget information som kan være svær at rumme til en start.

Pædagogikken

Pædagogikken bygger på Rudolf Steiners filosofi, livsanskuelse og impuls, også kaldet antroposofi, som kan oversættes med menneskevisdom eller visdom om mennesket.

I denne menneskevisdom indgår den opfattelse, at mennesket er et fysisk, sjæleligt, og åndeligt væsen. I den første syvårsperiode, fra barnet bliver født til det er ca. 7 år, er det primært koncentreret omkring sin fysiske udvikling, og derfor arbejdes der ud fra dette. 

I den første syvårsperiode er særligt 3 forhold væsentlige: efterligning, sanseoplevelser og rytme. Barnet er et viljesvæsen, forstået på den måde, at når barnet står i en situation, så handler det først, derefter føler det noget derved, og til sidst tænker det evt. over det som skete – alt efter alder og temperament. Barnet lever i nuet, og vi støtter dette i omgangen med børnene. I Kirsebærgården bliver barnets fantasiverden støttet i så vid udstrækning som muligt, for børn bør ikke bekymre sig om ting, som hører det voksne liv til, således at det, får lov til at være barn. Vi giver os tid til at undre os sammen med dem. Derved gives barnet mulighed for selv at finde svar.

Efterligning:

Børn har brug for forbilleder, og ved hjælp af disse forbilleder tilegner børn sig deres adfærd – især de første 7 år. Forældrene er barnets vigtigste forbilleder. I Kirsebærgården er de voksne forbilleder. Da barnet lærer gennem efterligning, betyder det at vi som voksne må være efterlignelsesværdige i alt, hvad vi foretager os. Vores handlinger og bevægelser, ja selv den stemning, vi bærer i os, efterligner barnet eller det inspirerer til barnets leg og egen handlen. I tiden med leg har vi voksne derfor, så vidt det er muligt i forhold til omsorgen for barnet, gang i praktiske gøremål, som relaterer til barnets daglige liv i Kirsebærgården. Vi ordner grøntsager, syr, strikker, ordner haven, reparerer legetøj osv. Under indkøring og ved behov hjælper vi børnene ind i legen. I dagligdagen leger børnene omkring os eller ”hjælper til” med det, vi er i gang med. Ofte sker der det, at børnenes lege glider lettere og fordybelsen varer længere, når den foregår ved siden af en voksen, som er fordybet i en meningsfuld aktivitet.

Sanseoplevelser

At det lille barn sanser, og endda bedre end den voksne, synes klart for de fleste. Jo mindre barnet er, desto mere oplever det verden gennem sanserne, og derfor forsøger vi at sikre, at barnet bliver stimuleret via alle sine sanser. Generelt tilstræber vi i Kirsebærgården, at sanseoplevelserne er så ægte/naturlige som mulige. Dette gøres bl.a. gennem materialevalg, og gennem omgang med de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Eksempelvis er legetøjet i Kirsebærgården fremstillet af naturmaterialer. Derved sikres barnets mulighed for at forstå verden bedre, idet en stor lastbil af træ er tung og stemmer overens med sin fylde og ligesom dukken, som er fremstillet af uld og bomuld, er blød og varm, og derfor naturligt appellerer til omsorg.

At færdes i naturen er med til at stimulere sanserne på den mest optimale måde og derfor har vi prioriteret, at være ude, hver dag året rundt, om sommeren mere end om vinteren, men hver dag – uden undtagelse.

Barnet sanser naturligvis også stemninger, og det tager vi højde for. Vi sikrer daglig oprydning og omsorg for de fysiske rammer, men også stemningen mennesker imellem er essentiel. Derfor stræber vi efter at tale ordentligt, være åbne, ærlige og ikke mindst hjertelige over for jer, jeres børn og naturligvis også overfor hinanden som kolleger. Det er også afgørende for børn, at der er overensstemmelse mellem den indre stemning og den ydre handling hos de voksne, så vi bestræber os på at være tydelige og autentiske frem for alt. Kirsebærgården fremstår også i det fysiske hyggelig, hjemlig og æstetisk.

Sansning er mange ting, og derfor respekterer vi også børns ret til at have et barndomsland, hvor der eksisterer engle, nisser, alfer og andre naturvæsner.

Barnets behov for rytme

Fra fødslen tilegner barnet sig gradvist en rytme, alene vejrtrækningen er fra starten u-rytmisk, og der er behov for ro og rytme for at stimulere barnet, så det hurtigst muligt for etableret sin egen sunde rytme. I rytmen oplever barnet en genkendelighed, og i roen kan indtrykkene bundfældes – som et åndedræt der veksler mellem ind- og udånding (aktivitet og ro). Da vi anerkender dette behov hos barnet, er det helt oplagt at indrette hverdagen rytmisk. I Kirsebærgården er der derfor en daglig, ugentlig og årlig rytme. Det er et stort arbejde at etablere og fastholde en rytme, der kan tilgodese børnenes behov og fungere i praksis ud fra de tilstedeværende rammer. Derfor er de ansatte meget optaget af og bevidste om, at være vedholdende i dette arbejde, som naturligvis også kræver accept og en positiv indstilling fra forældrenes side. Vi arbejder som personale seriøst og løbende på at sikre, at rytmen tilgodeser barnets behov for at lege frit.

En fast forankret rytme er med til at understøtte sammenhæng i overgange for børnene, ikke kun for udsatte børn men for alle børn. I Kirsebærgården synger vi, i alle overgangssituationer, de samme velkendte sange og melodier. For eksempel synger alle stuer altid ”se hvad jeg kan…” i garderobesituationerne. Dette er også med til at sikre overgangen fra vuggestue til børnehave, at børnene nemt falder ind i rytmen, da der er mange ting fra hverdagen i vuggestuen der er gentaget. Det giver tryghed altid at vide, hvad vi skal, og det er en forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig. Af hensyn til rytmen skal børnene være afleveret senest kl. 9.00 og kan hentes igen tidligst kl. 14.30. Hvis man skal til læge eller tandlæge med sit barn, kan man, efter at have givet personalet besked, aflevere 9.30.

Det er meget naturligt at man som familie ønsker at bruge mest mulig tid sammen og det forstår vi og det hylder vi. Hvis konsekvensen dog bliver, at man som barn hele tiden bliver hægtet af den hverdag og dermed rytme der eksisterer her i Kirsebærgården, bliver det sværere at tilegne sig den læring som hverdagen indeholder, og den læring som der er i alle de processer der fører hen til en fest eksempelvis. Man risikerer også som barn at få sværere ved at indgå i det sociale liv, ikke kun i her og nu, men også på sigt, da det som oftest tager tid at opbygge relationer og længere tid at udfordre dem, hvilket er nødvendigt for at lære sig selv at kende. En anden stor gevinst ved hverdagen/rytmen er når man opnår kedsomhed – kedsomhed danner grundlaget for nye tanker og gode ideer og kreativitet, hvilket der i høj grad er brug for.

Overgangen til skolen er mere kompleks, da vores børn bliver spredt for alle vinde. Vores børn kommer fra mange forskellige kommuner og skal videre i diverse skoletilbud. De fleste til forskellige private tilbud og resten til en bred vifte af folkeskoler. Derfor prioriterer vi i Kirsebærgården at bruge vores ressourcer på at gøre børnene skoleparate, eksempelvis at de kan sidde stille og lytte, hvor her er vores daglige eventyrstund en del af fundamentet. Vi minder vores forældre om den kultur vi har i Kirsebærgården ikke nødvendigvis er tilfældet på den kommende skole, som for eksempel med at hilse på hinanden om morgenen med et håndtryk. Det derfor er en god ide at gøre den kommende klasselærer opmærksom på, at børnene ofte vil møde ind og stikke hånden frem. Det er et eksempel på hvad vi gør for at sikrer en start der gør at barnet ikke vil føle sig afvist.

Det sociale liv i Kirsebærgården

Vores fornemmeste opgave som personale i et børnehus, er at styrke det sociale liv. Det er det sociale vi mestrer og arbejder på at indvie barnet i. Vi har det voksne frie menneske, som kan handle kærligt og ærligt ud fra sig selv, som ideal for opdragelse. Hver lille eller stor individualitet har sin plads i gruppen, og det er vi garanter for.

Konflikter er også en del af det sociale liv, og det er vigtigt for os at styrke barnet til selv at konfliktløse. Derfor lader vi dem prøve selv først og vejleder dem dernæst, for først til sidst at gå ind over og løse en eventuel konflikt. Opstår en konflikt mellem barnet og en voksen, er det en tilkendegivet holdning i Kirsebærgården, at den voksne altid har ansvaret. Det betyder, at den voksne altid ”vinder” konflikten, og derved bærer ansvaret for at den opstod, hvordan den forløb og ikke mindst for barnets velbefindende. Det er også en pædagogisk holdning at undgå at forklare for barnet, hvad baggrunden for beslutningen er, idet vi mener, at det gør dem medansvarlige for løsningen, og det ønsker vi at fritage dem for. Fra børnene er helt små øver vi dem i selvhjælp, blandt andet ved at komme til de voksne når de har brug for hjælp. Det gør vi helt forsigtigt og omsorgsfuldt så de ikke føler sig forladt.

Et andet vigtigt perspektiv i det sociale liv, er at føle sig som en nødvendig del af fællesskabet. Det gør vi i Kirsebærgården ved at inddrage børnene i praktiske opgaver, hvor de hjælper de voksne med reelle ting alt efter alder og behov.

Småbørnene

I Kirsebærgården tager vi imod børn i vuggestuen og på familiestuerne fra den måned de fylder 1 år. Der er mange børn og voksne at skulle forholde sig til for et så lille barn, og det bør man, som forældre overveje grundigt. Vi forsøger dog i videst muligt omfang at indrette Kirsebærgården så ”hjemlig” som muligt.

Vi vægter genkendelighed så højt for det helt lille barn, at næsten alle dage, året rundt, starter på samme måde, hvilket er afgørende for, at trygheden kan opnås og adskillelsen fra forældrene gøres så blid som muligt. De ting vi beskæftiger os med i småbørnsgrupperne, er tænkt som en blid tilvænning til børnehavelivet og en oplevelse via sanserne. Derfor er mange af sangene og ritualerne omkring påklædning, mad og aktiviteter de samme som i børnehaven, men tonet ned til et niveau, der kan følges og rummes af de helt små. På familiestuerne er der konstant en hensyn til hvad de mindste kan klare og dermed skal deltage i, både til hverdag og til fest.

Årstidsfesterne, udføres på en måde i huset så de tilgodeser behovene på forskellige alderstrin, og derfor kan der være forskel på, hvordan festerne udmønter sig i praksis på de forskellige stuer. På småbørnsstuerne bliver der fx spist den samme festmenu som i hele huset og bordene er smukt dækket med dug og langbord. Til nogen fester har vi også små indslag. Alle pædagoger i Kirsebærgården deltager i planlægningen af festerne og har sat sig ind i baggrunden for hver enkelt af dem, og det lever med både i selve dagen og tiden omkring festerne.

Familiestuerne

Familiestuerne er en kombination af vuggestuebørn og børnehavebørn (cirka en ¼ vuggestue og ¾ børnehavebørn), og formålet er at skabe en endnu mere familiær ramme samt yderligere undgå skiftet fra vuggestue til børnehave og på den måde skabe mere tryghed og genkendelighed. Vi arbejder på at skabe en rytme på stuerne som tilgodeser alle børn på stuen, fra den mindste til den største – akkurat som i en familie. Det betyder i praksis, at alle festerne bliver holdt næsten som i børnehaven, og at ugerytmen med de kunstneriske aktiviteter også indgår, samtidig med at de mindste børn kan blive tilgodeset, få middagslur mm.

Dagligdagen

Modtagelse og afhentning af børn

Når man kommer ind i Kirsebærgården er man et forbillede for sit eget barn og også for alle andre børn. Man følges med sit barn, gerne i hånd, og det er altid de voksne der åbner døre og låger – børnene må ikke færdes rundt i huset alene.

Vi giver altid hånd til både børn og forældre og kigger i øjnene, når vi hilser eller tager afsked. Det gør vi for at komme barnet i møde med en handling, der er til at forstå. Derved fortæller vi barnet gennem handling, at vi har set dem, og nu har påtaget os ansvaret for dem. I den anden ende siger vi også ordentlig farvel, for igen, gennem handling, at overgive ansvaret for barnet til forældrene. Ved aflevering og afhentning af barnet, er det vigtigt at gøre processen kort, sådan at det ikke er barnet, der skal tage ansvaret/beslutningen, men at det er de voksnes ansvar at overgive ansvaret fra forældre til pædagogerne og omvendt.

Den voksne skal være bevidst om, at når de træder ind af vores låge, så er det et signal til barnet og de andre børn om, at det pågældende barns ”arbejdsdag” snart er slut, og at det skal hjem. Man bør derfor gøre afhentningen så kort som muligt, så barnet ikke kommer i tvivl om, hvem der har ansvaret for det. Hvis man har et barn, som har brug for ekstra omsorg ved aflevering, kan det være hensigtsmæssigt at aflevere lidt tidligt om morgenen, hvor de voksne i huset har mulighed for at tilgodese dette.

Sangleg

I sanglegen plejes mange forskellige sider af barnet. Også her lærer de at være en del af et fællesskab, idet vi hilser på hvert enkelt barn og voksen. Endvidere kan man i de fleste sanglege ”være noget” inde i midten. Alt efter alder og individualitet må et barn lære ikke altid at skulle være i centrum, et andet ikke altid at holde sig tilbage. Igennem sanglege og fingerlege plejes både barnets sprogudvikling og motorik. Sanglegene følger, som regel, årets og naturens rytme, og børnene har en stor sangskat med sig, når de forlader Kirsebærgården.

Legen

At barnet lærer ved efterligning betyder, at de voksne må fremstå som gode forbilleder. Alt hvad de voksne foretager sig, bliver enten direkte efterlignet eller ligger som inspiration til børnenes leg. Derfor udfører vi voksne, i fri leg-perioderne, forskellige nødvendige gøremål. Vi ordner grøntsager, syr, strikker, snitter, ordner vasketøj, gør rent og reparerer legetøj, saver og hugger brænde til bål, laver forberedelser til næstkommende årstidsfest osv. Disse ting udføres på en måde, så forklaringer er unødvendige, og børnene kan derved, gennem iagttagelsen og gøren efter, selv erfare og komme til forståelse, så kan vi snakke hyggeligt imens. Samtidig leger børnene omkring os, eller de deltager i ”vores” gøremål. Der er selvfølgelig altid tid til at være behjælpelig med at bygge huler, busser, sørøverskibe, slotte og andet til deres leg. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at børnenes leg er allermest skabende og dyb, når den kan være omgivet af de voksnes aktivitet. Igennem legen med de andre børn, udvikler den enkelte efterhånden de sociale egenskaber, som er nødvendige i livet. Blandt børn fra 3 år+ skaber vi ofte legegrupper, således at børnene leger i små grupper, der er blandet af køn og på tværs af alder. På den måde opøves fleksibilitet og nuancer i hvert enkelt barn i forhold til den sociale udvikling og er samtidig en måde at støtte de mest udsatte børn i at få gode og varige venskaber.

I forbindelse med leg, er det vigtigt at barnet udvikler sin fantasi. Den udvikles kun ved udfordringer. Det er en af grundene til, at legetøjet er udformet så lidt som muligt, så barnet får mulighed for selv, i fantasien, at se det de ønsker. Barnets fantasifulde leg er grundlaget for personlighedsdannelsen og for det senere voksne menneskes evne til at arbejde, til at opleve medmennesket og til at tænke ukonventionelt, skabende og initiativrigt.

Oprydning

Vi sørger altid for at rydde ordentligt op, dvs. at alle ting har deres faste synlige plads.

Således er det nemt at overskue, selv for et lille barn, hvor tingene har hjemme, både når de skal bruges til leg, og når der skal ryddes op. En anden vigtig ting at lære er, at tingene har en værdi. Vi ser nødig, at de bliver væk, og derfor gør vi det omhyggeligt. Der går sport i, at finde den ting der mangler. Desuden kan det være værdifuldt for resten af livet at kende fornemmelsen af at føre ting helt til ende.

Hviletid/Dandering/Søvn

Det er vigtigt for ens mentale sundhed, at man en gang imellem får et pusterum, derfor har vi valgt at lave en hvilestund efter eventyr for børn og voksne på familiestuerne og i børnehaven, hvor vi ligger ned i 20-30 min. Nogle børn falder i søvn og andre ikke. De allermindste børn i familiegruppen sover udenfor i barnevogn.

På småbørnsstuerne er det de yngste børn, der bliver puttet først, eller dem der sover længst, de største sover indenfor på stuen og de yngste i krybber udenfor. Det er en forældreopgave at redde barnets krybbe/barnevogn, således at alt er på sin rette plads, og den er redt med den kærlighed og omsorg, som kun en forælder kan tilbyde. Kirsebærgården har et krybberum med krybber (småbørnsstuerne) og et skur til barnevogne (familiestuerne), hvortil der er madrasser, seler, regnslag og myggenet. Der sidder en ”krybbevagt” i krybberummet hver dag, for at sikre en rolig søvn for alle de små.

Eventyr

Hver dag bliver der fortalt eventyr. Det kan være et remseeventyr, et gammelt folkeeventyr eller en årstidsfortælling. Hvert eventyr bliver fortalt cirka en måned ad gangen i vuggestuen og 14 dage i børnehaven, i familiegrupperne vil det veksle, så børnenes behov for gentagelse og fordybelse imødekommes.

Som oftest følges eventyret op af et lille bordspil eller marionetteater. Det hænder også, at børnene selv spiller rollerne i eventyret. I remseeventyr er det rytmen og sproget, der er det væsentlige; de har ofte ingen pointe og egner sig godt til de mindre børn. De gamle folkeeventyr rummer et smukt og fuldendt billedsprog, som indeholder stor livsvisdom, der bliver en skat for livet. Eventyrene udvikler, ud over at sprogstimulere, den indre billeddannelse og evnen til at lytte. Hos småbørnene er det kun de største børn der får fortalt et forkortet remseeventyr, men med stearinlys, klangspil og sang som ramme.

Fødselsdag

Vi fejrer fødselsdag for barnet ved at vi på dagen; tænder lys, synger, flagrer på stuen og de får også en lille gave. Fra barnet fylder 4 år, inviterer vi til en lidt større fødselsdag som er noget ganske særligt, både for fødselaren og for resten af gruppen. Denne dag er flaget hejst i flagstangen og fødselsdagsbarnets forældre deltager. Vi fejrer først børnene i Kirsebærgården når de har/har haft fødselsdag og ikke før. Der er så mange små traditioner omkring fødselsdagen, at det bliver for langt at beskrive det her, men det skal siges, at der til denne dag, hører en ganske særlig sangleg, hvori fødselsdagsbarnet er i centrum og et ganske særligt eventyr, der handler om barnets liv. Barnet har boller og frugtspyd med hjemmefra til dessert. Børnene er meget glade for denne dessert og den kræver ikke nogle ekstra påfund – genkendeligheden er det vigtigste.

Børnene holder meget af fødselsdagen, og det er en intens oplevelse for dem. Det er derfor vigtigt at der ikke inviteres børn fra børnehaven med hjem til mere fødselsdag da det desuden fremmer konkurrencen imellem børnene, hvis nogen kommer med og andre ikke. På denne måde prioriteres fællesskabet, og alle er med, både børn og forældre. Da det er en meget stor og særlig oplevelse at holde fødselsdag på denne vis, er det først når barnet fylder 4 år, at vi holder den i dens fulde længde, og fødselsdagsbarnet går altid med forældrene hjem, når desserten er spist.

Ugerytmen

Hver dag i ugen har sin egenart. Det er, på faste dage i ugen, at vores kunstneriske liv i børnehaven og på familiestuerne folder sig ud. Der eurytmi for de store børn, og akvarelmaling (i vinterhalvåret), bivoksmodellering og tegning på ugentlig basis. En del af de kunstneriske aktiviteter viger i sommerhalvåret til fordel for flere og længere ture ud af huset. Det er ligeledes på faste dage, at vi i huset har bål i haven og går på tur ud af huset – gerne rundt i vores nærmiljø med Lergravsparken og Amager Strandpark, men for de største børn, også på længere ture til teater, i skoven og på bondegårdstur mm.

Årstidsrytmen

Årstidsrytmen er markeret med oppyntning i vinduerne, og baggrunden for årstidsfesterne bliver båret som en stemning og bevidsthed hos de voksne i hele Kirsebærgården. Det praktiske og pædagogiske arbejde, som udføres, tager netop sit udgangspunkt i de skiftende årstider. Herved får børn og forældre et forhold til årets rytme og de forandringer, der sker i naturen. Årstiderne sætter derfor sit præg på hvad der sker på alle stuer. Derudover er sanglegene og eventyrene med til at billeddanne årets gang, idet de som oftest er årstidsrelaterede. Der er altid en del forberedelser til festerne og ofte noget særligt for de største børn i form af ture ud af huset mm. Derfor er det fint at orientere sig med stuen, hvis man ønsker at holde en fridag med sit barn. Til hver af festerne spiser vi mad, som er med til at understrege netop hver enkelt fest. Børnene nyder maden særligt længe på disse dage. For at understrege fællesskabet, har vi ofte et farvetema, som man kan støtte op om ved at give sit barn en grøn T-shirt på til spirefesten eksempelvis. Festerne er ofte en stor og intens sanseoplevelse for barnet. Vi opfordrer derfor til, at I henter jeres børn tidligt denne dag og gerne allerede kl. 14, når festen slutter. De små kan også hentes på festdage fra kl. 14.00.

Hvert år bliver der udformet og udleveret en kalender med datoer for festerne, således at ingen børn behøver at gå glip af en sådan.

Børnesyn

Vi vil sikre barnets ret til at vokse op i et miljø, hvor barndommen har en værdi i sig selv. Hvor den ikke kun er en forberedelse til skolen – men er begyndelsen i ”Livets skole”. Her skal hver alder respekteres i forhold til, hvad der er sundt for barnet, og hvad barnet kan kapere og præstere. ”Læring”, er et begreb man må forholde sig til ud fra det hele menneske; – altså det fysiske legeme, den følende sjæl og det tænkende menneske.

I Kirsebærgården arbejder vi med at skabe de rammer, som gør, at barnet ud fra sig, sine evner og de muligheder det har med sig, får det bedst mulige grundlag for at håndtere verden i den første syvårsperiode. Dog er vi meget bevidste om ikke at foregribe den næste periodes spændende indhold. Vores opgave er at være med til at forberede barnet således:

  • at dets interesse og appetit på skolen er skærpet mest muligt
  •  at dets evne til indlæring er optimal, således at det kan sidde stille og

      være lyttende og koncentreret

  • at hukommelsen er vokset frem i 6 – 7-årsalderen, og at barnet kan bruge den
  • at barnet hviler så meget i sig selv, at det kan være i centrum på en god måde; – altså være deltagende i undervisningen, og kunne lade andre være i fokus
  • at barnet kender sin krop, er motorisk velfungerende og derved selvhjulpen
  • at barnet har udviklet en sprogforståelse, som er alderssvarende.
  • at barnet er blevet styrket i deres sociale liv og kan indgå i fællesskaber.
  • at barnet har en iboende bevægelighed, der giver dem mulighed for at møde omgivelserne på en konstruktiv måde.

Med denne forberedelse vil vi til stadighed skabe et miljø, hvor barnet, primært gennem den fysiske krop, får mulighed for at tilegne sig disse kvaliteter.

Vi arbejder ud fra at være en ”gøre ”-børnehave eller en ”oplevelses ”-børnehave. Ved at

gøre tingene i stedet for at intellektualisere dem. Vi hjælper med begrebsdannelsen

hos barnet ved at sætte barnet i situationer, hvor det har mulighed for selv at danne

begreber. Det er vigtigt for os, at begreberne dannes indefra barnet selv og ikke ud fra den voksne og ind i barnet, via forklarende tale. Vores opgave er at være dem

der skaber rammerne og mulighederne for, at barnet kan opleve verden og mærke den

gennem sine sanser i en ”gøre-verden”.

Når man oplever verden ud fra sig selv, lærer man også sig selv at kende og kan derved blive et mere helstøbt menneske. Barnet har, nøjagtig ligesom planten, en indbygget plan, som det udvikler sig ud fra. Vi skal blot sørge for at vande, gøde sparsomt, lade solen skinne og sørge for at jorden, den vokser i, har den rette beskaffenhed. Sørger vi voksne omkring barnet for det, og er barnet ikke udfordret, behøver vi ikke at hive ”planten” op af jorden eller åbne den for at kontrollere, om den har det godt. Vi kan have fuld tillid til, at den smukkeste blomst vil vise sig lidt senere på sæsonen. Men ligesom blomsten ikke bliver smukkere, og frøsætningen ikke kvalitativt bedre af at afkorte vækstsæsonen, således bliver barnet heller ikke mere udviklet af, at vi hele tiden kontrollerer det eller fordrer evner hos det, som endnu ikke er vågnet.

Dannelse & Børneperspektiv

En proces, der skal sikre barnets dannelse og demokratiske forståelse, begynder ved, at barnet føler nærvær af voksne, som det har tillid til. Det skal føle sig ønsket, mærke de voksnes interesse og uanset alder skal den voksne lytte til barnet og indleve sig i dets behov. Det kræver, at de voksne er til stede som autentiske, tydelige mennesker, der er parate til at bruge, udtrykke og udvikle sig selv. Først når barnet har fået en tilknytning til de voksne og kan finde ro indeni sig selv, er det klar til at deltage i et fællesskab og lære nyt.

Vi vil via de voksnes evne til at være bevægelige, sikre at børnene både bliver trygge og samtidig har muligheden for at udvikle selvstændigt initiativ – et selvstændigt initiativ der bliver mødt på en nærværende og rummelig måde.

Medansvar og medbestemmelse

Hos os er børnenes medbestemmelse og medansvar primært placeret under den frie leg. Her holder vi voksne lavest mulig profil – forstået på den måde, at vi kun blander os i børnenes leg og hjælper, hvis der er problemer med deres fysiske eller sociale formåen. Har de problemer med at lave et slot fra gulv til loft, sætte stole oven på hinanden, eller er der gået kludder i legen, fordi de bliver uenige og ikke selv kan løse problemerne, så er det vi voksne ”kommer på banen”. Eller hvis man er ny og ikke rigtig kan finde ud af at lege endnu. Men ellers er det de voksnes opgave at lave forskellige ”voksenaktiviteter”, som børnene kan være med i eller andet, som kan inspirere deres leg. I fri leg kan meget lade sig gøre. Vi giver helst ikke et ”nej”, med mindre det er til skade for barnet selv, de andre børn og voksne eller materiellet. Så det er i den frie leg fordelt på dagens ude- og indeleg, at børnene selv kan bestemme indholdet i legene.

Der er selvfølgelig mange fortolkninger på ord som ”børnenes medbestemmelse”,

”medansvar”, ”demokratiske processer” osv. Vores holdning er, at det er de voksnes opgave at have overblik og indsigt i indenfor hvilke rammer barnet kan bevæge sig frit. Vi voksne bærer altid ansvaret, og som Rudolf Steiner skriver;

”Enhver opdragelse er selvopdragelse. Vi er, som forældre og pædagoger, opdragere og lærere egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vores opgave er at skabe de gunstigste omgivelser, for at barnet kan opdrage sig selv således, gennem os, som det gennem sin inderste skæbne må opdrage sig selv.”

Rudolf Steiner, “Die Pädagogische Praxis” Dornach 1923.

Børn i udsatte positioner

Jo større forskel, der er på mennesker, voksne som børn, desto større bliver det sociale rum. Af den grund ser vi meget gerne, at børn eller voksne med handicaps eller andre vanskeligheder får deres hverdag hos os. Når et barn har særlige behov eller i en periode er særligt udsat, starter vi med at afdække behovet og vores ressourcer blandt de ansatte, så der er overensstemmelse med virkeligheden – hvad og hvor meget vi kan. Det vi ikke kan, søger vi hjælp til; – i første omgang i egne rækker, da der hos de andre kolleger, kan findes kompetencer/erfaringer, der kan bruges og være til hjælp. Ellers kontakter vi naturligvis kommunen i form af tværfaglige team – vi har et veletableret samarbejde med både psykolog, talehøre-konsulent og støttepædagog derfra, og de er vant til at komme her.

Vi er dog i Kirsebærgården opmærksomme på, at vores segment af børn kan rumme en anden form for udfordringer. Langt hen ad vejen er vores børn privilegerede, men vi er dog ikke blinde for, hvad dette nogle gange fører med sig. Vores forældre har truffet et bevidst valg med hensyn til valg af institution, og det kræver et vist overskud, men det kan nogle gange også betyde, at vores børn er udfordret af evnen til at behovsudskyde og være en del af det sociale liv, og det arbejder vi naturligvis med. Hvis et barn er eller bliver udfordret, så holder vi en tæt kontakt til forældrene, da det er afgørende for processen omkring barnet, at vi samarbejder og gør en fælles indsats. Der kan, blandt vores familier, være en tendens, måske endda i samfundet, til at de voksne har store forventninger til barnet om at være ”på”, og at der dermed kommer et meget stort fokus på det enkelte barn. Dette gør at vores børn ofte har et enormt forventningspres som de lever under, og det forsøger vi at imødekomme ved at være til stede i en form for stille (endda tavs) anerkendelse, som er af en mere indre karakter. Det vil sige, at vi ikke hele tiden, dømmer eller bedømmer barnet og dets formåen, men accepterer det individuelle og individets ret til at leve og tilegnet sig livet, i sit eget tempo og formåen. Sagt med andre ord; man er den man er, man er god nok som man er, og man kan oveni købet blive bedre. Det er et emne vi behandler i vores omgang med forældrene, og som præger vores hverdag med børnene.

Børnemiljø

For at sikre et godt børnemiljø er Kirsebærgården indrettet så hjemligt som muligt – med brugte møbler, sofaer og lænestole, friske blomster og levende lys. Alt i afstemte farver og naturmaterialer. Møblerne kan bruges til leg, og al legetøjet er tilgængeligt og står fremme indbydende til leg og ikke gemt væk i en kasse. Udendørs er der lagt vægt på, at det skal være en have med mulighed for at følge årets gang i plantevæksten, således at der er blomsterbede, frugttræer, bænke, hyggekroge og selvfølgelig legeredskaber i naturmaterialer.  Der er vand, sand, jord og ild tilgængeligt, så elementerne kan udforskes og masser af bevægelsesmuligheder. Vi har valgt at have legeredskaber der opfordrer til sociale lege med trækvogn, huler, hængekøje mm. Vi har en vinterrytme og en sommerrytme, der sikrer, at børnene er både inde og ude hver dag året rundt uanset vejret.

Kirsebærgården er som udgangspunkt orienteret omkring det sociale – et sted hvor der er plads til forskelligheder, og mangfoldighed er et nøgleord og et bevidst ønske. Det er vores opgave at sikre en ordentlig atmosfære, så hvert enkelt barn kan udvikle sig til at blive frie og sociale væsner.

Vi har revideret vores børnemiljøvurdering i 2022, som bruges til at få set praksis efter i sømmene. Det er ikke længere et krav at lave en selvstændig børnemiljøvurdering, men vi synes at det fungerer godt at lave det arbejde cirka hvert 3. år. Der er ligeledes udarbejdet en sikkerhedspolitik for Kirsebærgården.

Læringsmiljø

Alle tidspunkter og situationer i løbet af dagen er for barnet et læringsmiljø, og det er vi som pædagoger meget bevidste om. Af samme grund er der pædagoger og pædagogiske overvejelser i alle åbningstimer, også ydertimerne. I forlængelse af vores tidligere omtalte pædagogiske værdier, er Kirsebærgårdens læringsmiljø kendetegnet ved et særligt fokus på rytme og ro. Ro og rytme er en forudsætning for at kunne tilegne sig ny læring. Stress er en velkendt faktor, der påvirker i den modsatte retning, og derfor arbejder vi konstant på at sikre, at rytmen holdes og roen bevares. Det er vigtigt i denne sammenhæng at forstå, at rytme ikke er en takt; – det vil sige, at det er en bevægelig størrelse, og den er det bærende element for en gruppe af børn og voksne. Vi forsøger ikke at ”skynde på” børnene ved at tilrettelægge hverdagen, så der er plads til i eget tempo at tilegne sig de fornødne kundskaber. Ro er afgørende både for øjet og øret, men faktisk også ro i forhold til at holde tilbage med intellektuel påvirkning. I Kirsebærgården er der, dels en stor grad af ordenssans, som skaber ro for øjet, da vi rydder op flere gange dagligt både indenfor og udendørs i haven, og dels en høj grad af æstetik. Orden og æstetik er væsentlige faktorer for at give et tilgængeligt og imødekommende miljø, som barnet har lyst til at være og lære i. Vi har en tilkendegivet holdning om at tale ordentligt til hinanden og ikke bruge unødig støj. Vi flytter os fysisk derhen, hvor det kræves for at kunne tale sammen, både børn og voksne imellem men også voksen til voksen, i stedet for at råbe eksempelvis.

Forklaringer er en form for støj som sagtens kan undgås, og som ofte ikke har den ønskede effekt. Til gengæld gør vi os umage med at sørge for, at der eksisterer en genkendelighed omkring børnene, så de selv kan tage ejerskab i deres hverdag.

Når man siger læringsmiljø kan man naturligvis ikke undlade at tænke relationer ind. Det er vigtigt at arbejde med en tryg relation mellem børn og voksne, og faktisk også voksen til voksen, barn til barn og kollega til kollega. Vi gør meget ud af at tage ordentligt imod børnene, når de møder ind i Kirsebærgården. Vi hilser med hånden på både børn og voksne og sørger for god øjenkontakt og imødekommenhed. Vi plejer den trygge relation børnene imellem ved eksempelvis at sætte børnene sammen stor og lille i garderobe samt på tur og ved at hjælpe med at skabe nye relationer i sangleg og fri leg.

Kirsebærgårdens læringsmiljø tager derudover udgangspunkt i, at de voksne ser sig selv som forbilleder og er dermed ansvarlige for, at de som individer er en del af læringsmiljøet. Selvopdragelse som metode er derfor en unægtelig del af pædagogernes virke. Vi arbejder bevidst med at have forskellige temperamenter i personalesammensætningen, således at alle børn har mulighed for at spejle sig, og at der opstår en vis dynamik. Vi har et veletableret samarbejde på tværs af huset. I Kirsebærgården er fælles kursusvirksomhed højt prioriteret, og netop for at anspore og understøtte arbejdet med selvopdragelse, afholder vi kurser med dette fokus. Ovenstående mødeaktivitet er med til at skabe tryghed og opnåelse af nye færdigheder i det kollegiale fællesskab.

Dokumentation & evaluering

Til dokumentation på vores evalueringsarbejde bruger vi mange forskellige redskaber. Fast er børnebetragtninger, årstidsfestskemaer og vores stuekalender, men også trivselstjek og andet bliver brugt til at være nysgerrige og opmærksomme på vores praksis og os selv.

På hvert enkelt barn laver vi en børnebetragtning, hvor vores iagttagelser nedfældes. Børnebetragtningerne laves på hvert 2. stuemøde, hvor cirka 4 børn bliver vendt ud fra en helt konkret betragtning, – hvordan bevæger barnet sig, spiser, tegner og leger mm.? Og altid slutter vi af med: ”hvad kan vi gøre for dette barn”? På denne måde tilgodeser vi alle børn, og ikke kun dem der stikker i øjnene.

Børnebetragtningerne gennemgår vi årligt, så vi kan evaluere på hvad der virker og ikke virker, og hvad der kræver en særlig indsats, eller ændring af praksis. Børnebetragtningerne er ligeledes udgangspunkt for vores årlige forældrekonsultationer. Bliver vi gennem børnebetragtningerne eller på anden måde bevidst om, at et barn har brug for særlig indsats og støtte, tager vi kontakt til forældrene og udarbejder en handleplan. I de tilfælde hvor vi sammen vurderer, at der er behov for særlige tiltag, slipper vi ikke kontakten igen førend vi sammen har konstateret, at behovet ikke længere er der.

Vi har 14 årstidsfester, hvoraf ca. halvdelen er med forældre. Igennem forberedelserne til disse samt afholdelsen og i nogle tilfælde udmøntningen af et givent produkt, dokumenterer vi vores pædagogiske praksis. Som eksempel fremstilles en lanterne inden festen. Først males papiret på vores maledag, senere bliver lanternen færdiggjort på stuen, der fortælles eventyr om den ”Gamle Morten”, lanternesangene synges, forældrene inviteres og kommer til fest, og sidst men ikke mindst kommer lanternen med hjem. Planlægning og udførelse af de mange årstidsfester starter på vores pædagogiske møde hvor vi gennemgår drejebogen til netop den pågældende fest og den bliver derefter kopieret til alle stuer. De observationer vi gør os i optakten og til selve festen, både mht. det praktiske og de enkelte børn, noteres i drejebogen på stuen, og efter festen bliver observationerne samlet og lagt elektronisk ind i skemaet således at de skriftlige konklusioner herfra indgår i planlægningsmødet året efter. På denne måde sikrer vi en kontinuerlig relevans. Vi har udarbejdet 4 dokumenter, et for hver årstid (kvartal) der giver overblik over det pædagogiske arbejde, og som er med til at støtte os i at opbygge en evalueringskultur. Dokumentet bliver brugt fast på alle stuemøder og ligeledes på bestyrelsesmøder.

Forældreinddragelse

Samarbejdet mellem forældre og os i Kirsebærgården indledes allerede, når barnet bliver skrevet op på vores venteliste. Herved bliver forældrene medlemmer af støtteforeningen og bliver dermed indbudt til arrangementer, som for eksempel åbent hus og ventelistemøder.

Når barnet bliver tilbudt en plads, sender vi denne plan med, og vi har lavet et særligt velkomstbrev der uddyber forventningerne. Derudover inviterer vi først forældrene til opstartsmøde og derefter til en samtale med stuen omkring deres barn.

Det er meget vigtigt for os, at give nye forældre indblik i:

– hvad filosofien er bag pædagogikken, og hvordan udmønter den sig i det daglige arbejde,

– hvad forventer vi af dem som forældre,

– og en masse praktiske oplysninger.

Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde, og dermed børnenes trivsel, at man som forældre gør sig et bevidst valg med hensyn til institutionsplads.

Vi afholder en årlig forældrekonsultation pr. barn, men opstår der noget, som ikke kan vente, henvender man sig til personalet.

Der er 8 årlige forældremøder: 2 for hele Kirsebærgården, 2 for børnehaven, 2 for familiestuerne og 2 for småbørnene. Derudover er der et obligatorisk årligt forældremøde for alle, som bliver afholdt af Kirsebærgårdens bestyrelse. Til dette møde er der valg til bestyrelsen.

Kirsebærgården tilbyder forældre

–   Opstartssamtale inden barnets start i Kirsebærgården, hvor vi spørger ind til barnets liv og noterer os, hvis der er særlige forhold vi skal være opmærksom på. Samtalen giver også mulighed for, at forældre kan stille spørgsmål til hverdagen og pædagogikken.

–  Cirka 3 mdr. efter start har vi en forældresamtale, så vi kan afstemme en gang til i forhold til det oplevede. Starter man omkring sommerferien vil den blive afløst at de årlige samtaler.

–  En gang om året i november måned, har vi forældresamtaler på alle stuer. Personalet forbereder sig til disse samtaler bl.a. gennem børnebetragtningerne, så vi kan vende hvis der er områder der kalder på fokus. Inden overgang fra vuggestue til børnehave afholder vi en overleveringssamtale med forældre og både en pædagog fra vuggestuen og børnehaven, så eventuelle udfordringer, handleplaner og særlige fokusområder ikke bliver tabt i overgangen.

–   Informationsniveau:

  • Festopslag: til hver fest hænges opslag på tavlen i børnehaven og på familiestuerne om festens indhold, og hvad man som forældre evt. skal være særlig opmærksom på. Disse er ikke egnet til højtlæsning for børn og er kun rettet til voksne.
  • Nyhedsbrev: en gang om måneden kommer der nyhedsbrev på mail, opslagstavlerne og på hjemmesiden. Nyhedsbrevet indeholder information om festerne, pædagogiske fokusområder, de nyeste tiltag og generel information, og er derfor vigtige at læse. Disse er ligeledes ikke beregnet som information til børnene
  • En facebookprofil, ”Kirsebærgården, et Rudolf Steiner Børnehus” hvor alle forældre forventes at være med. Det er en lukket gruppe, som kun består at nuværende forældre og ansatte. Her kommer mange vigtige oplysninger som sikrer en fælles forståelse af det der sker. Det er også her vi beder om hjælp til løsning af diverse ad hoc-opgaver som tidligere blev løst af støtteforeningen.
  • Grøntsagsordning: Varerne kommer fra Birkemosegård og er hovedsageligt biodynamiske
  • Bærladen: en butik som forældrene selv passer på skift og som har åbent hver torsdag fra 15.00-16.30. I Bærladen findes biodynamiske og økologiske madvarer og lidt legetøj.
  • Familieterapeut Gitte Drewes og Antroposofisk læge Tomas Johansen kan tilbyde konsultation i Kirsebærgårdens lokaler, så man let kan få adgang til behandling inden for antroposofiens rammer.
  • Trailer/Bus: Kirsebærgårdens trailer og Bus kan efter aftale lånes/lejes. Kontakt Bjarne

Vores forventninger til forældre

  • Vi forventer, at børnene spiser ordentligt morgenmad før de kommer i Kirsebærgården, og at de har sovet ud og ikke kommer for sent i seng.
  • At man er med sit barn på en måde så man bidrager til, at barnet kan indgå naturligt og aldersvarende i Kirsebærgårdens fællesskab
  • At man som forældre er lydhøre overfor den pædagogiske tilgang der er i Kirsebærgården og at man ikke modarbejder den i hjemmet
  • At vi er sammen om at støtte, hvad der er barnets behov mere end hvad der er barnets lyst på en måde, så vi sikrer en sund og alderssvarende udvikling
  • Vi forventer også, at I som forældre er med til at bakke op omkring vores holdning til det sociale liv i Kirsebærgården, og dermed hjælper os med at beskytte jeres børn mod konkurrence og præstationsangst hvilket bl.a. indebærer at lade legetøj, gaver til andre o. lign. blive hjemme, og respekterer Kirsebærgårdens holdning til fødselsdag.
  • At I deltager i fællesskabets både med hensyn til arrangementer og stemning. Dette hjælper med til at skabe helhed i jeres barns liv.
  • Vi forventer, at I følger med i nyhedsbreve og på tavlerne, og at I prioriterer forældremøder, således at informationer, som er vigtige, ikke går tabt.
  • Hvis I har mulighed for det, har vi brug for, at jeres barn holder ferie i efterårsferien og vinterferien, hvis ikke – skal I melde dem til pasning på opslagstavlerne inden deadline.
  • At der er orden på børnenes tøj (se tøjliste s. 27) og at I sørger for oprydning i garderoben ved afhentning bl.a. af hensyn til rengøring.
  • At I opfatter Kirsebærgården som en have for børn, der er formet, først og

fremmest ud fra børnenes behov, og ikke kun som en pasningsordning.

Forventninger til os selv som personale

Når man bliver ansat i Kirsebærgården, har man taget stilling til Kirsebærgårdens størrelse. Vi er et forholdsvist stort børnehus i Rudolf Steiner pædagogisk perspektiv, og vi har en lang åbningstid. Derudover har vi en interesse i store børnegrupper, og glædes over den store personalegruppe og mangfoldighed der deraf følger, kort sagt, så er vi som ansatte positivt indstillet overfor den hverdag, børnene bliver tilbudt.

Vores vigtigste fokus vil altid være jeres børn. Det betyder, at vi forventer af os selv, at vi:

  • kontinuerligt arbejder for at Kirsebærgården er et hus for børn med børnenes behov som

udgangspunkt i handling og stemning.

  • respekterer det sociale liv i Kirsebærgården så meget, at vi faktisk står fast på de nedfældede principper omkring eksempelvis afleveringstid og afhentningstid.
  • ringer efter jer, hvis der ikke er tøj, så barnet kan indgå i dagens gang og holder en god tone overfor jer forældre og internt mellem os medarbejdere.
  • fastholder jer i jeres bindende afmelding eller manglende tilmelding til pasning i ferier.
  • henvender os direkte til jer, hvis vi undres eller glædes over noget, som har relation til jeres børn.
  • værner om og beliver det sociale liv i Kirsebærgården
  • modtager alle henvendelser fra jer med respekt, og at vi i hvert enkelt tilfælde vurderer henvendelsen og vender tilbage til jer med svar så hurtigt, som det kan lade sig gøre i forhold til vores daglige arbejde.
  • overholder regler og krav fastlagt af offentlige myndigheder.
  • er bevidste om, at vi er forbilleder for børnene og derfor har fokus på at være selv-opdragende både som individ og i det kollegiale fællesskab.

Læreplantemaerne

Krop, sanser og bevægelse

Krop, sanser og bevægelse er et tema, der ligger os meget på sinde. Ikke mindst fordi de børn vi har i Kirsebærgården alle er by-børn, som ikke opholder sig ret meget i naturen, hvor de kan udvikle en naturlig kropsbevidsthed. Men også fordi man fra den seneste hjerneforskning ved, at bevægelse af kroppen allerede i den tidlige barndom netop er det, der udvikler hjernen. Når de motoriske færdigheder udvikles, lærer barnet at beherske sin krop, finde sine egne grænser og forholde sig naturligt til omverden, hvilket er betydningsfuldt for udvikling af mod og selvfølelse. Det er vores pædagogiske holdning, at barnet lærer gennem kroppen, og det er derfor vigtigt i de første år at tilrettelægge en hverdag for børn der tager udgangspunkt i det – læring gennem handling!

Eksempler fra hverdagen, hvor barnet gennem bevægelse udvikler kroppen:

  • Lokalerne er indrettet således, at det inspirerer barnet til bevægelse under den daglige frie leg, ligesom vi opfordrer dem til at bruge inventaret til at bygge med, kravle, rutsje og balancere på. Her er rige muligheder for barnet, til i eget tempo, at øve sin motorik og prøve nye udfordringer.
  • Hver dag er der mulighed for i alle børnegrupper at komme i kontakt med vand og jord, – vi prioriterer det så meget at vi på daglig basis fylder tønder og baljer til vandleg.
  • Kirsebærgården er indrettet med æstetik og orden, så der er ro på sanseindtrykkene, og vi har altid friske blomster og levende lys.
  • Den daglige sangleg indeholder glade og sjove bevægelseslege, som både

udvikler grov- og finmotorik, og som vækker barnets lyst til at bevæge sig til

sange, rim og remser.

  • Den daglige udendørs leg i vores skønne have giver masser af kropslige udfordringer for både store og små. Til udformningen af legemiljøer i haven er udelukkende brugt materialer fra naturen. Der er også sandkasser og små træer, hængekøje og tov-gynge, som stimulerer barnet til bevægelse. Desuden er der skovle, river, spande, trillebøre og koste mm.
  • Ugentlig eurytmi for de største børn, hvor en uddannet eurytmist besøger Kirsebærgården og laver et forløb på en times varighed, hvor blandt andet balance og koordinationsevner opøves i en kunstnerisk form.
  • I sommerhalvåret tager vi en gang om ugen på heldagstur i skoven eller til vandet, så frokosten spises ude. Her har børnene rig mulighed for stor bevægelsesudfoldelse, samtidig med at barnet mærker sig selv i forhold til det store ”rum” som naturen er. I vinterhalvåret går vi stadigvæk på tur men når hjem til frokost.

Det, at vi har en fast daglig, ugentlig og årlig rytme, virker sundhedsfremmende på kroppen og dermed på barnet.

Kommunikation & sprog

Barnet lærer sproget og måden at kommunikere på gennem efterligning, og det

grundlægger sine sproglige evner i de første 7 år. Det er en del af Steinerpædagogikken at arbejde meget bevidst med at give hvert barn et rigt og nuanceret sprog, samt mod til at udtrykke det. Den voksnes rolle som forbillede for barnet er central i vores pædagogik, og

vi stræber efter at være omhyggelige med vores sprog i samtale med både børn og

voksne.

Eksempler fra hverdagen, hvor barnets sprog udvikles og vurderes:

  • Gennem eventyrfortælling kommer barnet daglig i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedrigt sprog. Eftersom samme eventyr fortælles flere dage i træk, kan barnet tage sproget til sig, samtidig med at det skaber sine egne indre billeder. Nye ubekendte ord og ordbilleder kommer på denne måde til barnet. Pædagogen har ingen bog til oplæsning, men har lært eventyret udenad, hvilket giver en helt anden sproglig formidling til barnet. Barnets stærke indlevelse i eventyrets sprog viser sig, når de selv leger, laver dukkespil eller fortæller egne små eventyr.

Indlevelsen kommer også tydeligt frem, når barnet ind i mellem er med til at opføre eventyret, mens den voksne fortæller. Det kan ske i form af enkelte ”dramatiseringer” af et eventyr som er velkendt for barnet. Pædagogen og børnene ”gør” eventyret sammen som en fælles oplevelse, helt uden præstations-krav, og mere som en fælles ”aftalt” rolle leg. I eventyrene findes ofte gentagelser, ordlege og remser, som vækker glæde og sproglig interesse hos barnet.

  • I den daglige sangleg indlever barnet sig i sproget gennem sangen, bevægelsen og

glæden ved disse, og på denne måde bliver hele kroppen både modtager og formidler af sproget. Barnets oplevelse af verden udvides på en kreativ måde, idet sange, rim og remser fortæller om alt mellem himmel og jord.

  • Samtale ved bordet. Naturligvis er fokus omkring måltidet at børnene bliver mætte, men det er et overordentligt godt samtalerum, her øver vi at spørge, tale og lytte. Børnene ser sig selv og hinanden i disse stunder.
  • Den ugentlige eurytmi bidrager til barnets sprogindlevelse gennem remser og

små fortællinger, ledsaget af bevægelser til vokaler og konsonanter.

  • I den frie leg har barnet rige muligheder for at øve kommunikation og socialt samvær med børn og voksne. Som voksne prøver vi at være lyttende overfor barnet; at møde barnet hvor det er.

De voksne forsøger at tale til barnet i et præcist og klart sprog, så barnet kan føle sig tryg. Vi prøver at guide dem ved at sige, hvad de må eller skal, i stedet for at sige

det, de ikke må eller skal. Der opstår megen sprogforvirring for barnet, når de voksne taler i negationer. F.eks.: ”Du må ikke løbe herinde”. – Barnet hører slet ikke ordet ”ikke”. De hører det, der er handlingen i sætningen, altså: ”du må løbe”. Derfor bør man, hvis man vil opnå, at barnet modtager budskabet, omformulere sætningen til: ”Du må gå herinde” eller ”Du må løbe, ude i haven”.

Når et barn endnu ikke mestrer sproget og bruger ordene forkert, korrigeres det på nænsom måde ved gentagelse. F.eks.: ”jeg har baget en bolle!” – ”Ja – du har bagt en bolle”. Derved hører barnet det rigtige ord uden at føle sig irettesat, eller at føle det har gjort noget forkert.

Ud over ovennævnte stimuli, så har vi valgt at fokusere på turtagning i samtalen, og øve det. Vi vil også fokusere på hvordan og hvad vi taler om, således at kommunikationen udvikles. Vores observationer omkring sproget nedfælder vi i børnebetragtningerne, og i de tilfælde hvor der er flere børn der er lidt eller meget udfordret på sproget, øger vi brugen af rim og remser, vrøvlevers, ligesom vi inddrager sæbebobler i legen. I de tilfælde hvor vi gennem børnebetragtningen vurderer at barnet har brug for yderligere indsats, kontaktes vores talepædagog. I Kirsebærgården har en del af de pædagogansatte gennemført et kursus i sprogstimulering, og en af vores pædagoger har det overordnede ansvar for at etablere og evaluere på en styrket indsats omkring de børn der har særligt behov.

Social udvikling

Social udvikling skabes i en kultur, der giver børn erfaring og forståelse for at hvert individ er helt unikt, og er en vigtig del af fællesskabet. Fælleslege giver grundlaget for at barnet får de sociale erfaringer, der gør, at det kan agere sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge.

Børnenes sociale erfaringer udvikles:

  • Ved at hvert barn bydes særligt velkommen om morgenen. Vi giver håndtryk til såvel børn som forældre. Der er bevidsthed om at skabe en hyggelig og rar morgenstemning med levende lys og imødekommenhed. Det skal føles rart for alle at komme og blive en del af det fællesskab der er i Kirsebærgården.
  • Ved at vi voksne giver tid, omsorg og medfølelse til børn der er kede af det, fordi de har slået sig, bliver drillet eller savner deres forældre. Det er vigtigt ikke at gribe ind i alle konfliktsituationer børnene imellem, men at overveje hvornår det med fordel kan undlades, hvorved børnene lærer selv at løse konflikter.
  • Ved at hele Kirsebærgårdens indretning med legehjørne med legematerialer fordrer, at børnene bruger sig selv og indgår i lege­fællesskaber. Vi voksne er forbilleder for børnene og vores gøremål ses ofte som efterligning i leg siden hen, eksempelvis ved opvask, oprydning og gulvfejning. Det er et mål, at vi til enhver tid er opmærksomme på, at alle aktiviteter de voksne beskæftiger sig med foregår i en rolig og afslappet atmosfære. Vi er bevidste om at børnene efterligner alt, vores arbejde, vore bevægelser, stemningen og vores moralske og etiske fremtoning, og at alle indtryk udvikler børnene individuelt og socialt.
  • Ved at vi voksne tit og ofte arrangerer de fysiske rammer så de inspirerer børnene til fælles leg. Vi bygger huler af tæpper, giver gulerodsstykker til legekøkkenet, hjælper med udklædningstøj i rollelege og opfordrer i det hele taget til sociale lege. I haven tændes bål og vi hygger os sammen omkring de varme flammer med snak og snitning af pinde.
  • Ved samlingen hver morgen nævnes alle navne, også navnene på dem der eventuelt er fraværende. Den efterfølgende sanglegsstund består af; rollelege, rim, remser og bevægelse og kan i høj grad udvikle børnene socialt via den lette stemning, som danner et positivt og givende fællesskab for både børn og voksne.
  • Ved at vi hver dag spiser vores mad i fællesskab, ved et fint dækket bord. Vi synger vores mad-sang og tænder stearinlys, så vi kan spise i en god og hyggelig stemning.
  • Ved at hele børnegruppen, så vidt det overhovedet er muligt, er sammen ved alle aktiviteter, både små, store og børn med særlige behov, hvilket giver følelsen af, at vi alle er en del af dette fællesskab, uanset alder evner og modenhed.
  • Ved at vi voksne samles 10-15 min. hver dag, synger, læser vers og giver vigtige beskeder og samtidig signalerer, at vi evner at samarbejde og kan lide at samarbejde.
  • Ved at vi i øver børnene i at holde sig tilbage eller at stå frem i fællesskabet alt efter det enkelte barns personlige udgangspunkt.
  • Ved at vi hjælper et barn der har det svært i sociale relationer, både ved at hjælpe til med at aflæse andre børns verbale og kropslige sprog og med, hvordan det kan spørge andre børn, og blive en del af en leg.

I løbet af deres tid i Kirsebærgården er det målet, at børnene har erhvervet sig sociale færdigheder, så de med glæde og evner kan indgå i større fællesskaber, og at de kan være sig selv samtidig med, at de har en forståelse for andre. Helt konkret lægger vi meget vægt på, at der er en plads til alle. Fx er det helt naturligt, at barnet holder den i hånden, som står tættest på det, uanset at det ikke lige er den, han/hun leger bedst med. Ligesom der er en ”Kirsebærgårdsregel” der hedder ”Alle må være med” – Børnene hjælpes til at finde en rolle til det barn, som ønsker at deltage i en igangværende leg. Da vi arbejder kontinuerligt med at være forbilleder for børnene, dyrker vi selv det kollegiale fællesskab ved at hilse ordentligt på alle kolleger når vi møder ind, og altid tænke huset ind, hvis der en dag opstår ekstra ressourcer på en stue som med fordel kan bruges et andet sted, og ikke mindst når vi ansætter nye kolleger, som skal kunne være på alle stuer.

Alsidig personlig udvikling

Gode personlige kompetencer kan kun opnås i trygge omgivelser. Den voksnes opgave er derfor altid at arbejde på at skabe tryghed. Børn udvikles, når mulighederne er så gode og alsidige, at flest mulige af børnenes potentialer kommer frem i lyset. Det gør de via op­levelser, gennem medmennesker og omverden. Vi skal tage udgangspunkt i hvert barns forudsætninger, og barnet skal opleve sig forstået, set og accepteret. Barnet skal opmuntres til læring og udvikling gennem de voksnes engagement og kærlighed. Vi skaber et miljø, hvor hvert barn oplever sig som vigtig for helheden, og skaber omsorg og tryghed ved faste rytmer og rutiner, hvilket gør at børnene i egen takt kan erfare sig selv. Rytmen er med til at understøtte vores holdning til at læring foregår gennem 3 faser; oplevelse-øvelse-mestring

I hverdagen forsøger vi at styrke barnet personlige kompetencer med følgende eksempler:

  • or at børnene oplever størst mulig omsorg og tryghed, er hele institutionen indrettet så den ligner et hjem mest muligt, og vi voksnes gøremål er så hjemlige som muligt. Alt hvad vi udfører af arbejdsprocesser har et formål, er gennemtænkt, har en be­gyndelse, et forløb og en slutning, og børnene har muligheder for at deltage, og guides ofte ind i de forskellige arbejdsprocesser. Når børnene handler, ser vi at de føler sig værdsatte og fokuserer på processen: De gør noget værdifuldt i deres omverden. Børnene har muligheder for at lære, hvordan ting forløber i praksis og kan derved forholde sig til livets nære ting, nemlig at vokse og at dygtiggøre sig ved at erfare fundamentale færdigheder.
  • For at børnene kan udvikle sig så harmonisk som muligt, forsøger vi voksne at blive gode forbilleder, for eksempel ved at gøre os nyttige i nødvendige praktiske beskæftigelser og ved at vi udvikler os gennem selvindsigt og selverkendelse, ag at vi anerkender og bruger hinandens forskelligheder i den pædagogiske praksis.
  • Blandt andet for at være på forkant med det enkelte barns udvikling, samler vi ansatte os dagligt sammen 10 – 15 minutter, hvor vi reflekterer over Rudolf Steiners dagsvers og andre tekster, gårsdagens pædagogiske praksis, både i forhold til gruppen og det enkelte barn. Hvad fungerer og hvad fungerer ikke? Hvilke børn skal vi have et ekstra øje på? Og hvordan kan det enkelte barns udvikling her og nu tilgodeses under sanglegen, i eventyrstunden, ved dagens pædagogiske aktiviteter og under de praktiske beskæftigelser?
  • For at få en så stor viden som muligt om det enkelte barn, og for at opbygge tillid mellem forældre og Kirsebærgården, er der opstartssamtale inden start. Fokus er på hele barnets livshistorie, fra graviditet og fødsel. Sådan opnås et kendskab til både barn og forældre. Desuden samtales der om gensidige forventninger.
  • Ved at tilrettelægge en hvilestund, således at dagens indtryk kan bundfældes og fordøjes i hvert enkelt barn, og således at børn der har brug for ekstra ro eller søvn bliver tilgodeset. En sidegevinst er at barnet opøver evnen til at kunne være i ro med sig selv.
  • For at børnene kan få lysten til, og mulighederne for, at lege så frit, fantasifuldt og alsidigt som muligt, sker dette bedst ved at børnene oplever en fast dags- uge- og årsrytme som giver dem den trygge ramme for ro og fordybelse, som der er brug for under legen. Legehjørner giver muligheder for leg, når der er rigeligt legetøj til alle, fremstillet af gode naturmaterialer der er meget lidt forarbejdede. At legematerialerne er meget lidt forarbejdede, og nogle slet ikke, gør at de rummer mange muligheder. En simpel træstub kan, alt efter hvad der er brug for, være en hest, et bord, et komfur, en dukkeseng, en rumraket og en racerbil. Hvert enkelt barn udvikler sin egen fantasi bedst med legetøj der rummer mange muligheder.
  • Sanglegsstunden skaber muligheder for børnenes personlige udvikling, blandt andet ved at de kan udleve sig gennem forskellige roller i sanglegen. Under sanglegen har de voksne meget tæt kontakt til alle børn og deres følelsesmæssige udvikling kan følges dagligt. Desuden kan sanglegen tilrettelægges sådan at børn med særlige behov tilgodeses.
  • Børnene kan udvikle sig gennem kunstneriske aktiviteter, ved at have adgang til tegnepapir og farver. Nogle børn har brug for en opmuntring til at tegne, andre tegner i et væk. Børnetegningerne viser ofte et barns indre oplevelser og udvikling. Børnene lærer ved maledagene, hvor der males “vådt i vådt”, hvordan alle regnbuens farver fremkommer som blandinger af primærfarverne rød, gul og blå.
  • Ugentligt har de største børn en eurytmidag, hvor en uddannet eurytmist udfører kunstarten eurytmi, og hvor børnene lærer at udtrykke indre sjælelige kvaliteter gennem bevægelse. Vi har den positive erfaring med børneeurytmien, at den giver ro og harmoni resten af dagen i hele børnegruppen.
  • Når vi har mistanke om at et barns udvikling er truet på nogle områder, for eksempel ved stærk uro, ensidige bevægelser, sygdomme, dårligt sprog og andet, kan vi, udover at benytte kommunens ressourcer, henvise forældrene til en antroposofisk behandler eller helseeurytmist som en mulighed for helt individuel afhjælpning af problemerne.
  • For at barnet i sit indre kan skabe mening og forståelse for sin egen tilstedeværelse her på jorden, har vi den årlige fødselsdagsfejring i børnehaven. Barnet kommer sammen med sin familie og kan være sammen med sine venner på dagen. Barnet er da centrum for sit helt personlige fødselsdagseventyr og kan føle sin individuelle tilstedeværelse som værdifuld for både sin egen familie og for stuens fællesskab; at det har sin plads her og i den helt store sammenhæng i videste betydning.

Når de basale behov er dækket i barnets liv, har det muligheden for selv at udvikle sine personlige og sociale kompetencer. Vi kan være støttende i denne proces og give

mulighederne og miljøet, men arbejdet må barnet i sagens natur selv gøre. Det må

selv vandre ad den vej et menneske skal gå med glæder og sorger, sol og regn, for at

finde ”de vise sten”. Det er klart, at vi arbejder bevidst på at børnegrupperne er rummelige overfor børn, som ser anderledes ud eller opfører sig anderledes, f.eks. børn der endnu ikke har forstået de sociale spilleregler. Gennem at udvikle barnets rummelighed udvikles barnets eget selvværd, samt empati og respekt for andre.

Natur, udeliv og science

Det er Kirsebærgårdens målsætning at respektere barnets eget forhold til naturen. Først gribe – senere begribe. Det er på dette alderstrin ikke så vigtigt, om en edderkop har 6 eller 8 ben. Det vigtige er, at barnet ud fra sig selv tilegner sig naturens lovmæssigheder og fænomener, gennem at sanse og opleve dem på egen krop og derved komme frem til en ”barnlig” erkendelse af sammenhængene. Disse ”aha”- oplevelser er meget vigtige for barnet og danner et godt grundlag for senere i skoletiden at nå frem til en bevidst erkendelse gennem naturvidenskaben. Vi lægger stor vægt på at støtte børnene i deres undring og oplevelser.

Derved kan vi bidrage til, at samfundet befolkes med kreativt tænkende mennesker.

Så det vi gør er:

  • at vi er ude hver dag, året rundt med de aktiviteter som hører årstiden til.
  • at tage i skoven eller til vandet en hel dag om ugen året rundt uanfægtet vejret og herigennem give mulighed for oplevelse af jord, vand, luft og ild, samt årstidernes skiften.
  • at stimulere deres sanser gennem legetøj af naturmaterialer som silke, uld,

træ, metal mm.

  • hver dag at tælle børnene – på alle stuer. På stuer med børn +3 år tæller børnene selv og på stuer med de mindre tæller børnene med.
  • Have sanglege og andre lege som udvikler og understøtter den matematiske og geometriske forståelse.
  • At lave processer omkring at støbe bivokslys, lave hyldeblomstsaft, lave brombærsaft, bage småkager og meget andet med børnene.
  • At inddrage de største børn (dem der står foran skole) i at tælle tallerkner, og sørge for borddækning på ugentlig basis.
  • at tage naturen med hjem i børnehaven, f.eks. korn neg fra bondens mark, smukke sten og skaller fra stranden, kastanjer til leg mm.
  • at børnehaven altid er pyntet op efter årstiden og med rigtige blomster og grene
  • at årstidernes skiften også når barnet gennem sanglegene og eventyrene og ikke mindst vores 14 årstidsfester
  • at de materialer vi benytter er biodynamiske eller økologiske
  • at vi grundlægger ”stop madspild” ved at børnene skal spise første portion op førend de får nyt og uddele rester fra køkkenet til familierne ved lukketid
  • at vi grundlægger bæredygtighed ved at have legetøj der kan repareres, og at vi gør det. Limer og sliber trælegetøj og syr og ordner dukker og dukketøj mm.
  • at vi tager på bondegårdstur og oplever alvoren og vigtigheden af at passe på dyrene og afgrøderne når Bondemanden med sin autentisitet viser rundt på gården og tilretteviser børnene på en tydelig og beskyttende måde.

Som en vigtig del af Kirsebærgårdens liv har vi etableret en bigård, sat fuglehuse og insekthoteller op, og vi har et hønsehold på tagterrassen. På denne måde får børnene en naturlig respekt og omsorg for naturen. De største børn kan i børne-bi-dragter deltage i arbejdet omkring bierne, hjælpe Bjarne og vores biavler Gilles når han kommer forbi, bl.a. med at lave bi-tavler, tilse bierne og slynge honningen. Alle børn har oplevelser omkring bierne og nyder honningen som de producerer. Hønsene giver et særligt indblik i ”fra jord til bord”, og æggene som de lægger får familierne med hjem, som tak for hjælpen med fodring/vand i weekenden. Pasningen af hønsene i weekenden er lagt ind i en turnus, så alle familier bliver inddraget, og der er rift og ekstra-pasning i vores lukkeuger. Ved at børnene oplever cyklussen omkring dyrene og insekterne får de en større respekt for principperne bag ved bæredygtighed og biodiversitet. 

Kultur, æstetik og fællesskab

I vores dagtilbud forholder vi os til temaet ud fra holdningen om, at alle

mennesker på denne jord er ligeværdige, uanset hvordan de ser ud, hvor de kommer

fra, hvad de spiser, hvilken status de har, hvilket køn, alder, race osv. Det er

budskabet i den danske lovgivning og det kristne menneskesyn, som vores samfund bygger på.

Det er en kulturarv, som videreformidles til næste generation, gennem den måde børnene ser os behandle andre mennesker på.

Der er mange kulturer omkring os, og vi forholder os til dem efterhånden, som vi møder dem. Børn er fordomsfrie væsner, så længe de voksne omkring dem behandler andre med respekt. Hvis der opstår nedladende reaktioner hos barnet, er det naturligt at gribe ind og tale med barnet om det på en måde, som det kan forholde sig til ud fra dets alder.

Vi har ofte børn fra andre europæiske lande, og børn hvis forældre kommer fra hele verden og der er små som store forskelle. Men det giver anledning til at finde forskellige ting fra deres kultur, som vi kan trække frem som noget dejligt og sjovt. Børnene har ofte sange med sig, som vi kan lære, og vi har også selv en del sange og remser på især engelsk og tysk. Har vi kolleger, praktikanter eller andre voksne der har et andet modersmål end dansk opfordrer vi til, at eventyret eller sanglegen foregår på dette sprog. Men ”kultur, æstetik og fællesskab” omfatter meget andet end andre folkeslag, andre religioner osv. Det omhandler også anderledes kulturer inden for vores ”normale” danske kultur. Madkultur, bondegårds- og arbejdskultur, eventyrfortællingskultur, samværs- og samarbejdskultur osv.

Vi ser det, som vores opgave at formidle de forskellige kulturer omkring barnet på en så enkel og gennemskuelig måde som muligt, ved;

  • Vores 14 årstidsfester som er kulturbærende og fælleskabsdannende
  • Daglig eventyrfortælling
  • Ture ud af huset til større forestillinger
  • Historier/personlige fortællinger fra børn eller voksne
  • Æstetik som grundform i hele Kirsebærgården, i haven, på stuer og i garderobe
  • Daglig oprydning, hvor tingene har sin egen helt faste plads
  • Reparation af ting der går i stykker
  • Biodynamisk/økologisk og vegetariske måltider, herunder 3-retters menu om fredagen
  • Arbejdsweekend/arbejdsdage som er af børnene er blevet omdøbt til arbejdsfest
  • Vores årlige basar som er et åbent-hus-arrangement med pony-ridning, værksteder og boder, og som kræver alt personale og alle forældres tilstedeværelse og ikke mindst ledelsens forberedelse.

Evaluering af læreplanen 2024

I 2024 blev vores personaleweekend aflyst og i stedet erstattet af 3 personaleaftener. Her var emnerne ansvarlighed, pædagogik og æstetik og blev det klart at vores fokus for næste års arbejde bliver:

  • Mere bevægelse: gennem flere turdage og større fokus på sanglegsindhold der optimerer bevægelsen. Ligesom vi skal gå mere med i at støtte bevægelse under legeperioderne; hvordan kan vi sige ja. Selvhjulpen hed kræver tålmodighed hos såvel barnet som de voksne og det vil vi have i mente.
  • Selvopdragelse (har tales om de ansatte 😊); hvordan kan jeg stå selv i mit arbejde for at kunne udføre det jeg har sagt ja til.
  • Ligesom sidste år, er vi igen blevet bevidst om at have fokus på forældresamarbejdet. Yderligere inddragelse af forældrene har været en pointe og et resultat af vores evaluering noget vi blandt andet har kunnet se på festdage. Særligt de børn som er i udsatte positioner mener vi vil have gavn af, at vi bruger flere ressourcer i samarbejdet med deres forældre. Vi vil bruge flere ressourcer generelt på information, da det er blevet klart for os, at forældrene ikke nødvendigvis ved, hvad det er de har valgt ved at sætte deres barn i Kirsebærgården, og det heraf er tydeligt, at skellet mellem hjem og dagtilbud kan blive for stort. Det gør vi ved at holde opstartsmøder for nye forældre, og til både opstartssamtale og 3-mdr. samtale at berøre emnet, da det har vist sig at have god effekt. På møderne vil ledelsen i langt højere grad end tidligere indgå.

Praktisk information om Kirsebærgården

Åbningstider & lukkedage:

Kirsebærgården har åbent dagligt fra kl. 7.24-17.00. Der er altid lukket i dagene mellem jul og nytår, inklusiv d. 24/12. Derudover er der lukket grundlovsdag 5. juni og ugerne 27, 28 og 29. I efterårsferien uge 42, vinterferien uge 7, dagene op til påske, dagen efter Kristi Himmelfart og d. 23. december afholdes ferier for personalet, og der tilbydes derfor kun pasning efter tilmelding.

Børnetal & Personale:

I Kirsebærgården er der cirka 134 børn fordelt på 6 stuer, 2 småbørnsstuer med børn fra 1-3 år og 2 børnehavestuer med børn fra 3 år-skolestart, og 2 familiestuer med en blanding af vuggestuebørn og børnehavebørn. I alt er vi 14 medhjælpere, hvoraf de 6 sideløbende uddanner sig til Rudolf Steiner pædagog. Der er 16 uddannede hvoraf de 10 er Rudolf Steiner pædagoger og de 6 har en anden pædagogisk uddannelse. I huset er der en køkkendame samt en administrativ leder og en pædagogisk leder. Vi har løbende praktikanter fra Rudolf Steiner Børnehave Seminariet, folk i jobtilbud eller virksomhedspraktik, samt vikarer.

Privat institution:

Kirsebærgården er en privat institution under Københavns kommune, men er ikke privatejet, det er skiftende forældrebestyrelser der er de reelle ejere. Kommunen giver et tilskud pr. barn, og forældrebetalingen fastsættes af bestyrelsen med vægt på at ramme prisen på en kommunal institution. Forældre har mulighed for at søge om indtægtsbestemt betaling.

Bestyrelse:

Kirsebærgården er organiseret således, at den består af en bestyrelse, som er institutionens øverste ledelse, der ansætter/afskediger ledelsen og er ansvarlig over for kommunen. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, alle forældre i Kirsebærgården (ideelt 1 fra hver stue). I Bestyrelsen sidder også Kirsebærgårdens arbejdsmiljørepræsentant, som vælges af personalet for 2 år ad gangen. Denne har ikke stemmeret. Der afholdes minimum 4 møder årligt, hvor ledelsen deltager. Det er bestyrelsens opgave at varetage børnehusets interesser, så dets antroposofiske idegrundlag og målsætning kan føres ud i livet.

Mad:

Kirsebærgården sørger, udover frokosten, for formiddagsmad og eftermiddagsmad. Maden er vegetarisk og biodynamisk/økologisk. Formiddagsmaden kaldes Susannemad ud fra den sang, vi synger, når vi kalder sammen til gulerødder og rugbrødshapser med smør. Frokosten begynder og slutter altid med en lille sang, hvor vi takker for maden, og vi tænder levende lys på bordet. Maden er en vigtig sanseoplevelse for børnene, og samtidig udgør den en stor del af det sociale værdigrundlag i Kirsebærgårdens fællesskab, og vi bestræber os på at gøre det til en æstetisk og god oplevelse. Vi har Lotte i køkkenet, som laver maden til os, men vi hjælper med at tilberede og rydde af efter den, i det omfang vi kan, således at børnene får en oplevelse af produktionen og en naturlig respekt for maden. Om eftermiddagen spiser vi friskbagte boller, med pålæg og dertil æbler eller pærer og biodynamisk mælk.

Helbred og velvære:

Når man afleverer sit barn i Kirsebærgården, har vi tillid til, at I har vurderet, at det er i stand til at følge rytmen hos os. Det betyder, at I ikke behøver at informere om evt. dårligdom eller utilpashed. Sådanne informationer foran barnet kan forstærke noget, som er på vej retur og for os voksne betyde, at vi kigger med et forkert fokus på jeres barn. I kan til gengæld også have fuld tillid til, at vi ringer efter jer, hvis vi skønner, at barnet ikke er i stand til at håndtere dagen. Vi har et antroposofisk alternativ til akutbehandling af sår, skrammer, buler mm. Overfor børnene kalder vi det ”tryllecreme” og ”trylledråber”. Naturligvis har vi også helt almindeligt plaster.

Tøj & Kurve:

Da vi er meget ude året rundt, uanset vejret, er det vigtigt, at barnets tøj er i orden. Se derfor tøjlisten s.26. Hvis et barns tøj ikke er i orden, og det derfor ikke kan deltage i rytmen, vil vi kontakte jer forældre. Uheld, man som forældre ikke kan forudse, klarer Kirsebærgården. Hvert barn låner en kurv af Kirsebærgården til skiftetøj. Denne kurv skal med hjem hver fredag op til weekenden og også i ferier. Med hjem skal også alt barnets tøj og sko. Kurven skal, for at den ikke skal gå i stykker og af hensyn til alm. hygiejne, bruses med vand og tørre af sig selv – dette er en forældreopgave. Hos småbørnene er der også kurve i puslerummet som skal med hjem hvilket betyder at man alle fredage har en kurv med hjem. I skal også være opmærksomme på at skifte sengetøjet i krybberne og barnevognene løbende.

Garderoben:

Det er af stor betydning for barnet at være selvhjulpen, og til det har de brug for forældrenes hjælp. Det vil sige, at man som forældre hjælper med at gøre barnets garderobeplads overskuelig. Det betyder i praksis, at der kun skal hænge det tøj, som er nødvendigt for dagen i dag. Alt andet skal være i kurven. Ekstra trøjer, gå-hjem-jakker, og regntøj på en solskinsdag skal ligeledes i kurven. Det har også en betydning, at barnets omgivelser er æstetiske og derfor er oprydning, inden man drager hjem, ikke alene en styrkelse af barnets moral, men også en håndsrækning til at højne æstetikken.

Legetøj:

Det er ikke i orden at medbringe legetøj i Kirsebærgården. Har et barn noget vigtigt, evt. en fødselsdagsgave de vil vise de voksne, er det dog i orden, såfremt forældrene tager det med sig hjem efter fremvisning.

TØJLISTE

Hele året

  • Regntøj (åndbart og pvc-fri) og gummistøvler, regntøjet om vinteren skal være så stort at det let kan komme uden på flyverdragten, og ud over gummistøvlerne. Dog ikke så stort at det hænger på arme og ben.
  • Hjemmesko, der sidder fast på fødderne (kinasko gør ikke) og som barnet i videst muligt omfang kan tage af og på selv
  • skiftetøj (et helt sæt minimum) (ikke bodystocking)
  • Todelt undertøj fra barnet er 2 år og gerne før, da vi ikke lukker knapperne i bodystockings
  • Uldundertøj (alternativt silke) i alle måneder med bogstavet ”r”, vi anbefaler det dog året rundt
  • silkehuer og sovetøj; ulddragt, eller uldtrøje og uldbukser (kun småbørn)
  • alt fodtøj skal op til størrelse 24 passe helt til foden (ikke noget til at vokse i) ved størrelser derover kan der være ekstra plads, hvis det stadigvæk sidder ordentligt fast om foden

Sommer

  • Sandaler og sko (med velcrolukning) gummistøvler
  • Jakke
  • lange bukser
  • tynd trøje
  • shorts og T-shirt.
  • Kirsebærgården har bøllehatte til alle og solcreme til om eftermiddagen (man skal selv sørge for at havde smurt dem fra morgenstunden).

Vinter

  • vinterstøvler (uden snørebånd, vi anbefaler forede gummistøvler)
  • tykke uldsokker
  • uldtrøje og termotøj
  • vanter (luffer) – småbørnene har Kirsebærvanter i uld
  • uldundertøj+ ekstra sæt uldundertøj
  • uldhue + skifte hue
  • flyverdragt med foer (gummidragter gør det ikke ud for regntøj selvom de er erklæret vandtætte)
  • uldne sovetrøjer og bukser/heldragter + huer, sokker og vanter (kun småbørn)

Sommerkrybbe & barnevogn:

  • Regnslaget (Kirsebærgårdens) hænges på krogen bag krybben/under vognen når den er redt
  • Madras (Kirsebærgårdens)
  • Skind
  • Lagen
  • Evt. pude, sovedyr mm.
  • Sele (Kirsebærgårdens) spændes og sættes fast i bunden – ikke fra 2 år
  • Juniordyne + sovelagen
  • Myggenet (Kirsebærgårdens) hænges over den redte krybbe/vogn

Vinterkrybbe & barnevogn:

  • Det ovenstående + stor uldplaid

Husk tydeligt navn i alt tøj og fodtøj