Pædagogik

Pædagogikken bygger på Rudolf Steiners filosofi, livsanskuelse og impuls, også kaldet antroposofi, som kan oversættes med menneskevisdom eller visdom om mennesket.

Det er med udgangspunkt i denne, vi som personale tager beslutninger.

I denne menneskevisdom indgår den opfattelse, at mennesket er et legemligt, sjæleligt, og åndeligt væsen. I den første syvårsperiode, fra barnet bliver født til det er ca. 7 år, er det primært koncentreret omkring sin legemlige udvikling, og derfor arbejdes der ud fra dette. Barnet oplever, at ”verden er god” som et grundprincip, og derfor vil alt, som optræder i barnets omgivelser, ”være godt” set med barnets øjne. Derfor er det af afgørende betydning for et opvoksende menneske, at de voksne omkring det tager dette alvorligt og bestræber sig på at handle herefter.

 

“Al opdragelse er selvopdragelse. Vi er, som forældre og pædagoger, opdragere og lærere, egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vores opgave er at skabe de gunstigste omgivelser, for at barnet kan opdrage sig selv således, gennem os, som det gennem sin inderste skæbne må opdrage sig selv.”                                                                                                                                                                                 Rudolf Steiner

I den første syvårsperiode er særligt 3 forhold væsentlige; Efterligning, Sanseoplevelser og Rytme.

Vi arbejder ud fra, at barnet er et viljesvæsen, forstået på den måde, at når barnet står i en situation, så handler det først, derefter føler det noget derved, og til sidst tænker det evt. over det som skete – alt efter alder og temperament. For den voksne forløber denne proces modsat. Vi tænker og overvejer, så føler vi efter og til sidst handler vi. Vi anser det for vigtigt at acceptere, at barnet lever i nuet og støtter dette i omgangen med børnene ved at undlade forklaringer, der rykker det ud af nuet.

Hvert barn er unikt og har brug for omgivelser, der tilgodeser det unikke. Derfor undlader de voksne, der er i Kirsebærgården at komme med færdige forklaringer. Barnets fantasiverden bliver støttet i så vid udstrækning som muligt. Det er afgørende for os, at barnet ikke skal bekymre sig om ting, som hører det voksne liv til, således at det, så længe det kan lade sig gøre, får lov til at være barn.

Selv om vi ingen forklaringer giver børnene, afviser vi dem ikke, men giver os tid til at undre os sammen med dem. For derved at give barnet mulighed for selv at svare.

Barnet skal drages op, så det får mulighed for at udvikle de egenskaber, der understøtter livskræfterne og derigennem får mod og styrke til at møde livets mange tilskikkelser.

 

Barnet er et efterlignende væsen

Barnet efterligner helt af sig selv, det kan ganske enkelt ikke lade være.

Fra barnet er helt lille begynder det på denne efterligning, som er en handlende måde at tilegne sig verden på. Alt hvad der sker i omgivelserne efterligner barnet. Det er ikke altid man kan se det umiddelbart, og alligevel er det tydeligt hos de fleste børn, at dette er en proces, som de er i næsten konstant i den første syvårsperiode.

Derfor er livet i Kirsebærgården tilrettelagt på en måde, så dette behov hos barnet bliver tilgodeset og endda plejet.

 

Der er flere måder at efterligne på, her er de 3 karakteristiske:

  • Barnet ser og efterligner øjeblikkelig. Dette er selvfølgelig den mest enkle form for efterligning. Hver dag barnet kommer her, vil det finde de voksne i gang med at arbejde og dette arbejde vækker barnets interesse. Barnet er ikke forpligtet til at deltage, men gør det alligevel. En helt almindelig reaktion er; ”Må jeg være med?” eller, ”Jeg vil også.”
  • Barnet oplever og efterligner senere. Denne efterligningsform kan iagttages i den frie leg. I legen udlever barnet sine oplevelser, hvor det giver udtryk for konstant efterligning.
  • Barnet oplever og gradvist ”bliver” det. Her er efterligningsformen mere forsigtig, men kraftfuld eftersom det er en indre efterligning. Denne form er afhængig af ansvarlighed i den voksne verden, for barnet tager her holdninger, humor og vaner fra sine nærmeste omgivelser. Dette kan, over nogen tid, påvirke hvert enkelt barn til, hvordan det senere vil blive.

 

Børn har brug for forbilleder, ved hjælp af forbilleder tilegner børn sig deres adfærd – især de første 7 år. Forældrene er barnets vigtigste forbilleder. I børnehaven og på småbørnsstuerne er pædagogerne forbilleder. Vi har ansvaret for, at formen, dvs. omgivelserne, er værd at efterligne. Derfor foretager pædagogerne meningsfyldte gøremål, og dette afspejler sig bl.a. i børnenes leg.

 

Sanseoplevelser

At det lille barn sanser, og endda bedre end den voksne, synes klart for de fleste. Jo mindre barnet er, desto mere oplever det verden gennem sanserne, og derfor forsøger vi, særligt på småbørnsstuerne, at sikre, at barnet bliver stimuleret positivt via alle sine sanser.

Generelt tilstræber vi i Kirsebærgården, at sanseoplevelserne er så ægte/naturlige som muligt. Dette gøres bl.a. gennem legetøj i naturmaterialer, plantefarver, og gennem omgang med de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Eksempelvis er legetøjet i Kirsebærgården fremstillet af naturmaterialer. Derved sikres barnets mulighed for at forstå verden bedre, idet en stor lastbil af træ er tung og stemmer overens med sin fylde til forskel fra en i plastik. Ligesom dukken, som er fremstillet af uld og bomuld, er blød og varm, og derfor naturligt appellerer til omsorg, til forskel fra den af plastik, som er hård og kold.

I haverne er der et stort antal skovle og skeer, så både store og små kan bruge dagevis på at grave helt ned til kineserne. Her har vi også vandbaner, som giver mulighed for alskens vandlege. På blæsende dage tager vi drager med på tur. I børnehaven laver vi bål, hvorpå vi bager pandebrød.

Barnet sanser naturligvis også stemninger, og det tager vi højde for ved at hele Kirsebærgården fremstår hyggelig, hjemlig og æstetisk. Vi sikrer daglig oprydning og omsorg for de fysiske rammer, men også stemningen mennesker imellem er essentiel. Derfor stræber vi efter at tale ordentligt, være åbne, ærlige og ikke mindst hjertelige over for jer, jeres børn og naturligvis også overfor hinanden som kolleger. Det er også afgørende for børn – at der er overensstemmelse mellem den indre stemning og den ydre handling hos de voksne, så vi bestræber os på at være tydelige og autentiske frem for alt.

Sansning er mange ting, og derfor respekterer vi også børns ret til at have et barndomsland, hvor der eksisterer engle, nisser, alfer og andre naturvæsner.

 

Barnets behov for rytme

Fra fødslen af tilegner barnet sig gradvist en rytme, alene vejrtrækningen er fra starten u-rytmisk og der er behov for ro og rytme til at stimulere så barnet hurtigst muligt for etableret sin egen sunde rytme også på alle andre områder. I rytmen oplever det en genkendelighed, og i roen kan indtrykkene bundfældes – som et åndedræt der veksler mellem ind- og udånding (aktivitet og ro). I Kirsebærgården er der derfor en daglig, ugentlig og årlig rytme og sågar en sommer og vinterrytme.

 

Det sociale liv i Kirsebærgården

Vores fornemmeste opgave som personale i en daginstitution er, at styrke det sociale liv – det er det sociale vi mestrer og arbejder på at indvie barnet i. Vi har det voksne frie menneske, som kan handle kærligt og ærligt ud fra sig selv som ideal for opdragelse. Hver lille eller stor individualitet har sin plads i gruppen, og det er vi garanter for.

Konflikter er også en del af det sociale liv, og det er vigtigt for os at styrke barnet til selv at konfliktløse. Derfor lader vi dem prøve selv først og vejleder dem dernæst, for først til sidst at gå ind over og løse en eventuel konflikt. Opstår en konflikt mellem barnet og en voksen, er det en tilkendegivet holdning i Kirsebærgården, at den voksne altid har ansvaret. Det betyder, at den voksne altid ”vinder” konflikten, og derved bærer ansvaret for at den opstod, hvordan den forløb og ikke mindst for barnets velbefindende. Det er også en pædagogisk holdning at undgå at forklare for barnet, hvad baggrunden for beslutningen er, idet vi mener, at det gør dem medansvarlige for løsningen, og det ønsker vi at fritage dem for.

Et andet vigtigt perspektiv i det sociale liv er at føle sig som en nødvendig del af fællesskabet. Det gør vi i Kirsebærgården ved at inddrage børnene i praktiske opgaver, hvor de hjælper de voksne med reelle ting alt efter alder og gemyt.

Sidst men ikke mindst betyder det alverden for jeres børns rum til ro og fordybelse i det sociale, at I respekterer vores ønske om ikke at blive forstyrret i løbet af dagen ved for sen aflevering eller for tidlig afhentning. Vi vil meget gerne passe flest mulige børn i tidsrummet 9-14.30, hvis blot vi får lov.