Årsplan gl. – Kirsebærgården

Årsplan

Kirsebærgården

2013-2014

”Pædagogik før pasning”

Indholdsfortegnelse

Indledning side 1

Kort om os side 2

Pædagogikken side 3

Småbørnene side 6

Børnehaven side 8

Forældresamarbejde side 13

Praktisk information side 16

Vision side 17

Læreplan side 17

Børnemiljø side 23

Tøjliste side 24

Årshjul side 25

Indledning

En Rudolf Steiner institution er, i sin form og indhold, anderledes end daginstitutioner generelt. Med denne årsplan ønsker vi at give et lille indblik i pædagogikken og praktiske forhold omkring Kirsebærgården.

Det er vigtigt for os, at I læser dette grundigt igennem, således at det valg, I tager, når I indmelder jeres barn her, er velovervejet, og I ligesom os, kan enes med det, der står på de kommende sider. Det er ikke nødvendigt at have den holdning, som der er tilkendegivet her. Det afgørende er, at I kan acceptere, at det er den måde, vi arbejder på og kan bakke op omkring dette. Årsplanen bliver revideret en gang årligt og er færdig til sommerferien.

Kort om Kirsebærgården

Åbningstider & lukkedage:

Vi er en heldagsinstitution og har åbent dagligt fra kl. 7.24-17.00 i børnehaven og fra 8.00-16.00 på småbørnsstuerne. Har man et barn på under 3 år, der går i børnehaven, gælder småbørnsstuernes åbningstid.

Der er altid lukket i dagene mellem jul og nytår, inklusiv d. 24/12. Derudover er der lukket fredagen efter Kr. Himmelfart, samt de 3 første hele uger i juli måned.

I efterårsferien uge 42, vinterferien uge 7, dagene op til påske og d. 23. december afholdes ferier for personalet, og der tilbydes derfor kun pasning efter tilmelding. Vores klare holdning og ønske for børnene er at minimere brugen af vikarer, alene af den grund at tryghed og genkendelighed er nøgleord for det lille barn. Derfor er vi som personale indstillet på tvungen ferie i 5 af de 6 uger, som vi har, på ovennævnte tidspunkter, og vi opfordrer derfor også jer forældre til at holde ferie her.

Børnetal:

50 børn i alderen 3 – 7 år, samt 24 børn i alderen 1 – 3 år, 74 børn fordelt på 4 stuer.

Personale:

Der er 3 ansatte på fuldtid på hver af småbørnsstuerne, som rummer 12 børn og 4 ansatte i børnehavegrupperne, hvor der er 25 børn i hver. Derudover er der i huset 1 madfar, og løbende praktikanter fra Rudolf Steiner Seminariet, folk i jobtilbud eller virksomhedspraktik + vikarer. Ledelsen er tilknyttet hver en stue og hos henholdsvis småbørnene og børnehavebørnene

Pædagogisk Leder: Lise Lorentzen

Administrativ Leder: Bjarne Lorentzen

Privat institution:

Børnehuset er en privat institution under Københavns kommune. Kommunen giver et tilskud pr. barn og forældrebetalingen fastsættes af bestyrelsen med vægt på at ramme prisen på en kommunal institution. Forældre har mulighed for at søge om indtægtsbestemt betaling.

Kirsebærgårdens historie:

Kirsebærgården startede op i august 2011, og har brugt tiden siden da på at blive etableret. De fysiske rammer er på plads, og vi har også nået at gennemføre en ombygning på den korte tid. Hverdagen og rytmen har også fundet et leje til gavn for både store og små, så det er lykkes at skabe et godt fundament for pasning af børn ud fra Rudolf Steiners pædagogiske principper i trygge rammer langt ud i fremtiden.

Bestyrelsen

Kirsebærgården er organiseret således, at den består af en bestyrelse, som er institutionens øverste ledelse, der ansætter/afskediger ledelsen og er ansvarlig overfor kommunen. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, heriblandt 4 forældre, en repræsentant fra hver stue. Forældrerepræsentanterne vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsen har også et eksternt antroposofisk medlem, som udpeges af personalet. Dette medlem er ikke på valg. Derudover vælges 4 suppleanter, igen en fra hver stue.

Der afholdes minimum 4 møder årligt, hvor ledelsen deltager. Det er bestyrelsens opgave at varetage børnehusets interesser, så dens antroposofiske idegrundlag og målsætning kan føres ud i livet. En gang om året er der valg til bestyrelsen – på Det årlige forældremøde, hvor fremmøde er obligatorisk.

Støtteforeningen

Kirsebærgården har en støtteforening. Støtteforeningen varetager ventelisten, grøntsagsordningen og bistår med planlægning og udførelse af årstidsfester, arbejdsdage og andre arrangementer. Derudover arbejdes der løbende på at skaffe økonomiske midler til hjælp til Kirsebærgården. Alle forældre, der har et barn på ventelisten eller indskrevet i Kirsebærgården, er medlem af Støtteforeningen. Støtteforeningens bestyrelse består af mindst 5 medlemmer, 4 forældre og 1 ansat fra Kirsebærgården. Det er Støtteforeningens bestyrelse, der afholder generalforsamling samtidig med Det årlige forældremøde.

Pædagogikken

Pædagogikken bygger på Rudolf Steiners filosofi, livsanskuelse og impuls, også kaldet antroposofi, og som kan oversættes med menneskevisdom eller visdom om mennesket.

Det er med udgangspunkt i denne, vi som personale tager beslutninger.

I denne menneskevisdom indgår den opfattelse, at mennesket er et legemligt, sjæleligt, og åndeligt væsen. I den første syvårsperiode, fra barnet bliver født til det er ca. 7 år, er det primært koncentreret omkring sin legemlige udvikling, og derfor arbejdes der ud fra dette. Barnet oplever, at ”verden er god” som et grundprincip, og derfor vil alt, som optræder i barnets omgivelser, ”være godt” set med barnets øjne. Derfor er det af afgørende betydning for et opvoksende menneske, at de voksne omkring det tager dette alvorligt og bestræber sig på at handle herefter.

I den første syvårsperiode er særligt 3 forhold væsentlige:

Barnet er et efterlignende væsen

Barnet er et sansende væsen

Barnet er et rytmisk væsen

Vi arbejder ud fra, at barnet er et viljesvæsen, forstået på den måde, at når barnet står i en situation, så handler det først, derefter føler det noget derved, og til sidst tænker det evt. over det som skete – alt efter alder og temperament. For den voksne forløber denne proces modsat. Vi tænker og overvejer, så føler vi efter og til sidst handler vi. Vi anser det for vigtigt at acceptere, at barnet lever i nuet og støtter dette i omgangen med børnene ved at undlade forklaringer, der rykker det ud af nuet.

Hvert barn er unikt og har brug for omgivelser, der tilgodeser det unikke og derfor undlader de voksne, der er i Kirsebærgården at komme med færdige forklaringer. Barnets fantasiverden bliver støttet i så vid udstrækning som muligt. Det er afgørende for os, at barnet ikke skal bekymre sig om ting, som hører det voksne liv til, således at de, så længe det kan lade sig gøre, får lov til at være børn.

Selv om vi ingen forklaringer giver børnene, afviser vi dem ikke, men giver os tid til at undre os sammen med dem. For derved at give barnet mulighed for selv at svare.

Barnet skal drages op, så det får mulighed for at udvikle de egenskaber, der understøtter livskræfterne og derigennem får mod og styrke til at møde livets mange tilskikkelser.

Barnet er et efterlignende væsen

Barnet efterligner helt af sig selv, det kan ganske enkelt ikke lade være.

Fra barnet er helt lille begynder det på denne efterligning, som er en handlende måde at tilegne sig verden på. Alt hvad der sker i omgivelserne efterligner barnet. Det er ikke altid man kan se det umiddelbart, og alligevel er det tydeligt hos de fleste børn, at dette er en proces, som de er i næsten konstant i den første syvårsperiode.

Derfor er livet i Kirsebærgården tilrettelagt på en måde, så dette behov hos barnet bliver tilgodeset og endda plejet.

Der er flere måder at efterligne på, her er de 3 karakteristiske:

Barnet ser og efterligner øjeblikkelig. Dette er selvfølgelig den mest enkle form for efterligning. Hver dag barnet kommer her, vil det finde de voksne i gang med at arbejde og dette arbejde vækker barnets interesse. Barnet er ikke forpligtet til at deltage, men gør det alligevel. En helt almindelig reaktion er; ”Må jeg være med?” eller, ”Jeg vil også.”
Barnet oplever og efterligner senere. Denne efterligningsform kan iagttages i den frie leg. I legen udlever barnet sine oplevelser, hvor det giver udtryk for konstant efterligning.
Barnet oplever og gradvist ”bliver” det. Her er efterligningsformen mere forsigtig, men kraftfuld eftersom det er en indre efterligning. Denne form er afhængig af ansvarlighed i den voksne verden, for barnet tager her holdninger, humor og vaner fra sine nærmeste omgivelser. Dette kan, over nogen tid, påvirke hvert enkelt barn til, hvordan det senere vil blive.

Børn har brug for forbilleder, ved hjælp af forbilleder tilegner børn sig deres adfærd – især de første 7 år. Forældrene er barnets vigtigste forbilleder. I børnehaven og på småbørnsstuerne er pædagogerne forbilleder. Vi har ansvaret for, at formen, dvs. omgivelserne, er værd at efterligne. Derfor foretager pædagogerne meningsfyldte gøremål, og dette afspejler sig bl.a. i børnenes leg.

Barnet er et sansende væsen

At det lille barn sanser, og endda bedre end den voksne, synes klart for de fleste. Jo mindre barnet er, desto mere oplever det verden gennem sanserne, og derfor forsøger vi, særligt på småbørnsstuerne, at sikre, at barnet bliver stimuleret via alle sine sanser.

Generelt tilstræber vi i Kirsebærgården, at sanseoplevelserne er så ægte/naturlige som muligt. Dette gøres bl.a. gennem legetøj i naturmaterialer, plantefarver, og gennem omgang med de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Eksempelvis er legetøjet i Kirsebærgården fremstillet af naturmaterialer. Derved sikres barnets mulighed for at forstå verden bedre, idet en stor lastbil af træ er tung og stemmer overens med sin fylde til forskel fra en i plastik. Ligesom dukken, som er fremstillet af uld og bomuld, er blød og varm, og derfor naturligt appellerer til omsorg, til forskel fra den af plastik, som er hård og kold.

I haverne er der et stort antal skovle og skeer, så både store og små kan bruge dagevis på at grave helt ned til kineserne. Her har vi også vandbaner, som giver mulighed for alskens vandlege. På blæsende dage tager vi drager med på tur. I børnehaven laver vi bål, hvorpå vi bager pandebrød.

Barnet sanser naturligvis også stemninger, og det tager vi højde for ved at hele Kirsebærgården fremstår hyggelig, hjemlig og æstetisk. Vi sikrer daglig oprydning og omsorg for de fysiske rammer, men også stemningen mennesker imellem er essentiel. Derfor stræber vi efter at tale ordentligt, være åbne, ærlige og ikke mindst hjertelige over for jer, jeres børn og naturligvis også overfor hinanden som kolleger.

Sansning er mange ting, og derfor respekterer vi også børns ret til at have et barndomsland, hvor der eksisterer engle, nisser, alfer og andre naturvæsner.

Barnet er et rytmisk væsen

Alle mennesker er rytmiske væsener, idet de trækker vejret, og for at overleve er der nødt til at være en vis vekselvirkning mellem søvn og vågen tilstand. Dette er endnu mere udpræget hos barnet og jo mindre de er, jo tydeligere bliver det.

Barnet har brug for ro og rytme. I rytmen oplever det en genkendelighed, og i roen kan indtrykkene bundfældes – som et åndedræt der veksler mellem ind- og udånding (aktivitet og ro).

Da vi opfatter barnet som rytmisk, er det helt oplagt at indrette hverdagen rytmisk. I Kirsebærgården er der derfor en daglig, ugentlig (for børnehavebørn) og årlig rytme.

Det sociale liv i Kirsebærgården

Vores fornemmeste opgave, som personale i en daginstitution, er at styrke det sociale liv – det er det sociale vi mestrer og arbejder på at indvie barnet i. Vi har det voksne frie menneske, som kan handle kærligt og ærligt ud fra sig selv som ideal for opdragelse. Hver lille eller stor individualitet har sin plads i gruppen, og det er vi garanter for.

Konflikter er også en del af det sociale liv, og det er vigtigt for os at styrke barnet til selv at konfliktløse. Derfor lader vi dem prøve selv først og vejleder dem dernæst, for først til sidst at gå ind over og løse en eventuel konflikt. Opstår en konflikt mellem barnet og en voksen, er det en tilkendegivet holdning i Kirsebærgården, at den voksne altid har ansvaret. Det betyder, at den voksne altid ”vinder” konflikten, og derved bærer ansvaret for at den opstod, hvordan den forløb og ikke mindst for barnets velbefindende. Det er også en pædagogisk holdning at undgå at forklare for barnet, hvad baggrunden for beslutningen er, idet vi mener, at det gør dem medansvarlige for løsningen, og det ønsker vi at fritage dem for.

Et andet vigtigt perspektiv i det sociale liv er at føle sig som en nødvendig del af fællesskabet. Det gør vi i Kirsebærgården ved at inddrage børnene i praktiske opgaver, hvor de hjælper de voksne med reelle ting alt efter alder og gemyt.

Sidst men ikke mindst betyder det alverden for jeres børns rum til ro og fordybelse i sociale, at I respekterer vores ønske om ikke at blive forstyrret i løbet af dagen ved for sen aflevering eller for tidlig afhentning. Vi vil meget gerne passe flest mulige børn i tidsrummet 9-14.30, hvis blot vi får lov.

Småbørnene

Vi har valgt i Kirsebærgården at tage imod børn allerede fra de er 1 år. Det har vi gjort, fordi mange børn alligevel bliver passet ude, og, fordi de her får muligheden for at være sammen med deres større søskende. Der er dog fra vores side den holdning, at det er mange børn og voksne at skulle forholde sig til for et helt lille barn, og det bør man, som forældre, overveje grundigt. Vi forsøger dog i videst mulig omfang at indrette småbørnsstuerne så ”hjemlige” som muligt.

For at lette det for barnet anser vi det for afgørende, at det ikke længere bliver ammet, når det starter her, idet vi som voksne ikke kan kompensere for denne mangel.

Det er vigtigt, at barnet kun sover til middag en gang om dagen af praktiske hensyn. Det er også en afgørende faktor, at barnet kan stå ved egen hjælp og har lært at kravle.

Når barnet er ca. 2 år, begynder det at sidde på toilettet. Vi forsøger at sikre, at det er en hyggelig/naturlig del af barnets dagligdag, og det er de indledende øvelser til at blive renlig. Vi lægger meget vægt på at øve barnet i at blive selvhjulpen. Hvis man kigger godt efter, vil man opleve, at selv det helt lille barn har masser af potentiale, handlekraft og virkelyst til at klare mange ting selv, hvis de får lov.

Vi vægter genkendelighed så højt for det helt lille barn, at alle dage, året rundt, starter på samme måde. Vi mener, det er afgørende for, at trygheden kan opnås og adskillelsen fra mor og far gøres så blid som muligt. De ting vi beskæftiger os med i småbørnsgrupperne er tænkt som en blid tilvænning til børnehavelivet og en oplevelse via sanserne. Derfor er mange af sangene og ritualerne omkring påklædning, mad og aktiviteter de samme som i børnehaven, men tonet ned til et niveau, der kan følges og rummes af de helt små. Eksempelvis synger vi den samme madsang, men småbørnene holder ikke i hånden, som de gør det i børnehaven. Som en forsmag på børnehavens eventyrfortælling, fortæller vi en lille historie, fx Mariehønen Evigglad som tekst, og her bevæger vi en snegl og en mariehøne imens, blot for at invitere indenfor til en stemning med lys, musik og smukt bord inden søvnen.

Rytmen hos småbørnene

– Modtagelse af børn

– Susannemad (formiddagsmad) og morgensang

– Leg ude eller inde

– Frokost

– Sovetid og små historier

– Æbler & pærer (eftermiddagsmad)

– Leg ude eller inde

– Afhentning af børn

Legetid ude og inde

Barnet lærer gennem efterligning. Det betyder, at vi som voksne må være efterlignelsesværdige i alt, hvad vi foretager os. Vores handlinger og bevægelser, ja selv den stemning, vi bærer i os, efterligner barnet eller det inspirerer til barnets leg og egen handlen. I tiden med leg har vi voksne derfor, så vidt det er muligt i forhold til omsorgen for det helt lille barn, ofte gang i praktiske gøremål, som relaterer til barnets daglige liv i Kirsebærgården. Vi ordner grøntsager til frokosten, syr, strikker, snitter, ordner haven, reparerer legetøj osv. Børnene leger omkring os eller ”hjælper til” med det, vi er i gang med. Ofte sker der det, at børnenes lege glider lettere og fordybelsen varer længere, når den foregår ved siden af en voksen, som er fordybet i en meningsfuld aktivitet.

Sovetid

På småbørnsstuerne er det de yngste børn, der bliver puttet først, eller dem der sover længst. Det er en forældreopgave at redde barnets krybbe, således at alt er på sin rette plads, og den er redt med den kærlighed og omsorg, som kun en forældre kan tilbyde. Hvis børnene skal bruge sele, skal man meddele det, men det er ikke et krav. Børn over 2 år må ikke bruge sele. Kirsebærgården har krybber, hvortil der er madrasser. Lammeskind og uldtæpper samt juniordyne og sengetøj skal medbringes. Hvis ikke det kan lade sig gøre at få barnet til at sove i krybben, skal man selv have barnevogn med. Når barnet er 2 år, sover det uden sele i krybben, og når det er 2,5 år, begynder det at sove indenfor for at lave en blid overgang til børnehaven. Vær opmærksom på, at nystartede småbørn, der har været vant til at sove 2 gange om dagen, i løbet af den første tid vil blive vænnet til kun at sove en gang.

Årets gang

Hver måned forvandler årstidsbordet og udsmykningen i vinduerne sig, således at stemningen i netop den nærværende årstid kommer til udtryk i det fysiske, og dermed kan sanses af det lille barn. Årstidsfesterne, som de udføres i børnehaven, er slet ikke en del af småbørnslivet i Kirsebærgården, men til hver enkelt af de fester, der foregår i børnehaven, har de voksne hos småbørnene sat sig ind i baggrunden for disse, og det lever med i hverdagen. Det helt lille barn har ikke behov for andet fysisk udtryk end det, som naturen afspejler, og det er en helt bevidst beskyttelse af de små på småbørnsstuerne at undgå deciderede fester.

Fødselsdag

På småbørnsstuerne er børnene så små, at vi ikke holder en egentlig fødselsdag, dog markerer vi dagen (såfremt barnet vel at mærke er til stede) med at tænde lys, synge og have flag på bordet.

Børnehaven

I Kirsebærgården er der en fast rytme for børnehavegrupperne. Det er vigtigt for børnene, at der er den samme rytme i dagene. Det giver tryghed altid at vide, hvad vi skal – det er en forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig. Den daglige rytme begynder kl. 9.00, og for at børnene ikke skal gå og vente forgæves på hinanden, er det vigtigt at være her til tiden. Vi arbejder som personale seriøst og løbende på at sikre, at rytmen tilgodeser barnets behov for at lege frit.

I den daglige rytme i indgår:

Modtagelse af børn
Susannemad (formiddagsmad)
Dagens individuelle program
Sangleg
Frokost
Fri leg ude eller inde
Oprydning
Eventyr
Hvile/dandering
Æbler og pærer (eftermiddagsmad)
Fri leg ude eller inde
Afhentning af børn

Modtagelse og afhentning af børn

Vi giver altid hånd til både børn og forældre og kigger i øjnene, når vi hilser eller tager afsked. Det gør vi for at komme barnet i møde med en handling, der er til at forstå. Derved fortæller vi barnet gennem handling, at vi har set dem, og nu har påtaget os ansvaret for dem. I den anden ende siger vi også ordentlig farvel for, igen gennem handling, at overgive ansvaret for barnet til forældrene. Ved aflevering og afhentning af barnet, er det vigtigt at gøre processen kort, sådan at det ikke er barnet, der skal tage ansvaret/beslutningen, men at det er de voksnes ansvar at overgive ansvaret fra forældre til pædagogerne og omvendt.

Den voksne skal være bevidst om, at når de træder ind af vores låge, så er det et signal til barnet og de andre børn om, at det pågældende barns ”arbejdsdag” er slut, og at det skal hjem. Man bør derfor gøre afhentningen så kort som muligt, så at barnet ikke kommer i tvivl om, hvem der har ansvaret for det. Hvis man har et barn, som har brug for ekstra omsorg ved aflevering, kan det være hensigtsmæssigt at aflevere lidt tidligt om morgenen, hvor de voksne i huset har mulighed for at tilgodese dette. Af hensyn til rytmen skal børnene være afleveret senest kl.9.00 og kan hentes igen tidligst kl. 14.30. Hvis man skal til læge eller tandlæge med sit barn, kan man, efter at have givet personalet besked, aflevere 9.30 dog ikke på turdage.

Sangleg

I sanglegen plejes mange forskellige sider af barnet. De lærer, også her, en social holdning, idet vi alle sammen er med i en kreds. Endvidere kan man i de fleste sanglege ”være noget” inde i midten. Alt efter individualitet må et barn lære ikke altid at skulle være i centrum, et andet ikke altid at holde sig tilbage. Igennem sanglege og fingerlege plejes både barnets sprogudvikling og motorik. Sanglegene følger, som regel, årets og naturens rytme, og børnene har en stor sangskat med sig, når de forlader Kirsebærgården.

Den frie leg

At barnet lærer ved efterligning betyder, at de voksne må fremstå som gode forbilleder. Alt hvad de voksne foretager sig, bliver enten direkte efterlignet eller ligger som inspiration til børnenes leg. Derfor udfører vi voksne, i fri leg-perioderne, forskellige nødvendige gøremål. Gøremål, som handler om de nære ting i et 3-7 årigt barns liv. Vi ordner grøntsager, syr, strikker, snitter, og reparerer legetøj, saver og hugger brænde til bål, laver forberedelser til næstkommende årstidsfest osv. Disse ting udføres på en måde, så forklaringer er unødvendige, og børnene kan derved, gennem iagttagelsen og gøren efter, selv erfare og komme til forståelse, så kan vi snakke hyggeligt imens. Samtidig leger børnene omkring os, eller de deltager i ”vores” gøremål. Der er selvfølgelig altid tid til at være behjælpelig med at bygge huler, busser, sørøverskibe, slotte og andet til deres leg. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at børnenes leg er allermest skabende og dyb, når den kan være omgivet af de voksnes aktivitet. Igennem legen med de andre børn, udvikler den enkelte efterhånden de sociale egenskaber, som er nødvendige i livet.

En vigtig evne i forbindelse med leg, er udviklingen af fantasikræfter i barnet. Disse udvikles kun ved udfordringer. Det er en af grundene til, at legetøjet er udformet så lidt som muligt, så barnet får mulighed for selv, i fantasien, at se det, de ønsker. Vi anser barnets fantasifulde leg for grundlaget for personlighedsdannelsen og for det senere voksne menneskes evne til at arbejde, til at opleve medmennesket og til at tænke ukonventionelt, skabende og initiativrigt.

Oprydning

Vi søger altid for at rydde ordentligt op, dvs. at alle ting har deres faste synlige plads.

Således er det nemt at overskue, selv for et lille barn, hvor tingene har hjemme, både når de skal bruges til leg, og når der skal ryddes op. En anden vigtig ting at lære er, at tingene har en værdi. Vi ser nødig, at de bliver væk, og derfor gør vi det omhyggeligt (der går sport i, at finde den ting der mangler). Desuden kan det være værdifuldt for resten af livet at kende fornemmelsen af at føre ting helt til ende.

Hviletid/Dangdering

Det er vigtigt for ens mentale sundhed, at man en gang imellem får et pusterum – derfor har vi valgt at lave en hvilestund efter eventyr for alle børn og voksne i børnehaven, hvor vi ligger ned i 15-20 min. Nogle børn falder i søvn og andre ikke.

Eventyr

Hver dag samles alle børnehavebørn til eventyr. Det kan være et remseeventyr, et gammelt folkeeventyr eller en årstidsfortælling.

Disse bliver fortalt i ca. 14 dage i træk, så børnenes behov for gentagelse og fordybelse imødekommes. Som oftest følges eventyret op af et lille bordspil eller marionetteater. Det hænder også, at børnene selv spiller rollerne i eventyret. I remseeventyr er det rytmen, der er det væsentlige; de har ofte ingen pointe og egner sig godt til de mindre børn. De gamle folkeeventyr rummer et smukt og fuldendt billedsprog, som indeholder stor livsvisdom, der bliver en skat for livet. Eventyrene udvikler den indre billeddannelse og evnen til at lytte.

Den ugentlige rytme i børnehaven

Mandag: Eurytmi for kommende skolebørn

Tirsdag: Båldag

Onsdag: Maling

Torsdag: Turdag for alle

Fredag: Fest/bivoks til eventyr

Eurytmi

En gang om ugen har de største børn eurytmi i ca. 20 min. med en uddannet eurytmist. Dette er en kunstart, som giver os mulighed for at udtrykke indre sjælelige oplevelser gennem fortrinsvis armenes bevægelse. Eurytmi betyder ”smukke harmoniske bevægelser”. Eurytmisten synger, spiller eller fortæller en lille historie imens.

Båldag

Der bliver fra morgenstunden tændt op i vores bål-fad, så pandebrødsbagningen kan begynde hurtigst muligt – det er en højt skattet spise for alle. På denne dag får vi også besøg af de største børn fra småbørnsstuerne, så de vender sig til os i børnehaven og til bålet på en naturlig måde.

Akvarelmaling

Her har børnene mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med farvernes væsen og leve sig ind i, hvad der eksempelvis sker, når gult og blåt mødes. Det sker helt uden forklaring. Kun som en ren sanseoplevelse. Vi maler med naturmaling og vådt i vådt. Dette kan ikke blive ”grimt” af for meget farve, og derfor får børnene en meget fin oplevelse.

Turdag

I børnehaven har vi 3 velkendte ruter i de nærliggende grønne områder, som vi i benytter. Det er henholdsvis Lergravsparken, det grønne areal ved kolonihaverne eller Amager strandpark. Når vi oftest besøger disse samme tre steder, er det først og fremmest for genkendelsens skyld, så legen fra sidst eventuelt kan fortsætte, men også fordi børnene ikke oplever den utryghed, der nogle gange kan følge med en tur ud af huset. En gang imellem ved særlige lejligheder tager vi de største børn på en længere tur.

Bivoks

At sidde med en lun klump bivoks i en smuk farve, mens man hører eventyr, appellerer til barnet lyst til at skabe/forme ud fra sig selv. Det gør vi alle her helt efter personlig formåen og uden bedømmelse, og ofte resulterer det i en figur fra dagens eventyr.

Årstidsrytmen

Årstidsrytmen er markeret med oppyntning i vinduerne, og baggrunden for årstidsfesterne bliver båret som en sjælsstemning og bevidsthed hos de voksne i hele Kirsebærgården. Det praktiske og pædagogiske arbejde, som udføres, tager netop sit udgangspunkt i de skiftende årstider. Herved får børn og forældre et forhold til årets rytme og de forandringer, der sker i naturen. Årstiderne sætter derfor sit præg på alt, hvad der sker på alle stuer. Derudover er sanglegene og eventyrene med til at understrege årets gang, idet de som oftest er årstidsrelaterede. For børnehavebørnene indgår 14 årstidsfester eller specielle ture, med og uden forældre, som gennemløber hele året. Til hver af festerne spiser vi mad, som er med til at understrege netop hver enkelt fest.

Børnene nyder maden særlig længe på disse dage. Festerne er ofte en stor og intens sanseoplevelse for barnet. Vi opfordrer derfor til, at I henter jeres børn tidligt denne dag og gerne allerede kl. 14, når festen slutter.

Hvert år bliver der udformet/udleveret en kalender med datoer for festerne, således at ingen børn behøver at gå glip af en sådan.

Høsttur

Vi tager på store-børns-tur til Bondemand Jesper på Birkemosegård. – Det er ham, der leverer alle grøntsager til Kirsebærgården.

Høstfest (med forældre)

Kornet, som vi har høstet hos bondemanden, tærsker, kværner og bager vi af. Vi kerner smør og binder kranse. Alt sammen skal nås til vores høstfest, hvor vi med et overdådigt bord fejrer, at høsten er kommet i hus. Hvornår festen holdes svinger fra år til år selvfølgelig afhængig af, hvornår kornet er modent. Alle kommer til festen klædt som bondemænd og koner.

Michaelsfest

Michaelsfesten holdes så tæt på d. 29. september som muligt og helst på dagen. Under forberedelserne til denne fest finder vi pinde, som snittes til sværd, som forhåbentlig bliver drysset med stjernestøv, så de kan blive stærke. Vi laver også stjernebånd og stryger alle de røde ridderkapper. På festdagen spiser vi ridder-mad, kæmper med drager og bliver slået til Michaelsriddere. Til denne fest er alle klædt i blåt.

Lanternefest (med forældre)

Festen holdes omkring Sct. Mortens aften. Vi har i forvejen lavet lanterner, der kan lyse i mørket. Om dagen, inden forældrene kommer, planter vi de medbragte blomsterløg, så gamle Morten har noget smukt at kigge på til foråret. Sent på eftermiddagen, når det er blevet mørkt, går vi alle sammen ud med vores tændte lanterner og synger lanternesangene. Hvis vi er heldige, hører gamle Morten det og kommer forbi. Gamle Morten er ham, der passer på træerne og blomsterne, når vi ikke er der.

Adventsspiral

Til denne fest, som vi holder sidst i november, har vi lagt en stor granspiral på gulvet i salen, i midten står et stort lys tændt. Vi har pudset røde æbler og sat bivokslys i, og med dem går vi en efter en ind i spiralen, og vi tænder hver især vores lys ved det store lys. Dette er en fin og inderlig optakt til julemåneden. Til denne fest er alle klædt i lilla.

Julespil (med forældre.)

Hele december måned spiller vi krybbespil, hvor børnene er klædt ud. Ligeledes kommer Nisse Nils på besøg og deler guldnødder ud med små overraskelser i. Til julefesten viser børnene krybbespillet for alle.

Hellig 3 konger fest

På den anden side af nytår fortsætter julespillet endnu en stund, blot bærer englen Gabriel ikke længere en ledestjerne, men et Hellig 3 konger-lys, og nu er det ikke hyrderne der kommer til Jesusbarnet, men kongerne der er nået frem med gaver. Selve dagen (så tæt på 6/1 som muligt) bliver der dækket Kongebord, og lysene i helligtrekonger stagen er tændt.

Fugletræsfest/Kyndelmisse

Vi er nu igen på vej mod den lyse tid, og det markerer vi ved at fejre Kyndelmisse. Et stort bål bliver gjort klar lige fra morgenstunden og brænder gennem hele dagen. Vi har forud for dagen lavet mad til fuglene, og til festen hænger vi fuglemad på et særligt udvalgt træ.

Forårsfest

Aftenen inden forårsfesten har børnehaven gennemgået en forvandling, der svarer til festens tema dette år, det være sig; fest på slottet, i skoven, under vandet osv. Alt og alle i børnehaven er klædt ud til denne fest.

Spirefest

Vi sår små påskehaver til, og alle bedene i børnehaven bliver renset for ukrudt og sået til med sommerblomster.

Påskefest

Påskefesten holder vi lige efter påske. Op til påsken har vi lavet reder udenfor med haremad i, hvis påskeharen skulle komme forbi med æg. På selve dagen finder vi de æg, som han har gemt, og klinker æg på bakken.

Majfest (med forældre)

Til denne fest vil vi binde en krans med nyudsprungne bøgeblade, som vi har hentet på storetur, hænge de farvede silkebånd op, og sidst men ikke mindst, når alt er klart – danse om majstangen. Denne fest er også arbejdsdag, og vi nyder vores fælles frokostbord, inden vi slutter af.

Pinsefest

Som optakt til denne fest har vi lavet de dejligste pinsefugle med lette silkepapirsvinger, og vi har sunget om fuglene, der bygger reder. På selve dagen går vi på tur i det grønne og flyver med pinsefuglene. Der bliver lavet et stort pinsebål, hvor kransen fra majstangen bliver brændt på gløderne. Vi skal også blæse sæbebobler i haven. Til denne fest er alle klædt i hvidt.

Sommerfest (med forældre)

Sommerfesten er afslutningen på året og holdes lige inden sommerferien. Der er en særlig tradition knyttet til fest, der markerer det at give og modtage. – Noget vi skal benytte, når vi tager afsked med de store skolebørn og modtager de nye små. Alle tager kage med til byens største kagebord, og børnene får deres tegninger med hjem.

Fødselsdag i børnehaven

At holde fødselsdag er noget ganske særligt, både for fødselaren og for resten af gruppen. Denne dag er flaget hejst til fest, sådan at barnet mærker, at vi også synes, det er en særlig dag. Til denne særlige dag er fødselsdagsbarnets forældre med. Et lille bord er blevet pyntet i ”hemmelighed”, med lys, blomster og krystaller, og under lige så mange silketørklæder som man fylder år, er gemt en lille gave. Der er blevet lavet fødselsdagskrone, og kappen er fundet frem.

Der er så mange små traditioner omkring fødselsdagen, at det bliver for langt at beskrive her, men det skal siges, at der til denne dag, hører en ganske særlig sangleg, hvori fødselsdagsbarnet er i centrum og et ganske særligt eventyr, der handler om barnets liv.

Barnet har boller og frugtspyd med hjemmefra til dessert.

Børnene holder meget af fødselsdagen, og det er en intens oplevelse for dem.

Vi opfordrer derfor også til, at der ikke inviteres børn fra børnehaven med hjem til fødselsdag. Desuden fremmer det konkurrencen imellem børnene, hvis nogen kommer med og andre ikke. På denne måde er alle med, både børn og forældre. Da det er en meget stor og intens oplevelse at holde fødselsdag på denne vis, er det først når barnet fylder 4 år, at vi holder den i dens fulde længde, og fødselsdagsbarnet går altid med forældrene hjem, når desserten er spist.

Forældresamarbejde

Samarbejdet mellem forældre og os i Kirsebærgården indledes allerede, når barnet bliver skrevet op på vores venteliste. Herved bliver forældre medlemmer af støtteforeningen, og bliver således indbudt til dennes arrangementer, eksempelvis åbent hus og foredrag.

Når et barn bliver tilbudt plads på småbørnstuen, inviterer vi forældrene til en samtale

omkring deres barn.

Det er meget vigtigt for os, at give nye forældre indblik i:

– hvad principperne (filosofien) er bag pædagogikken,

– hvordan udmønter den sig i det daglige arbejde,

– hvad forventer vi af dem som forældre,

– hvor kan de hente yderligere oplysninger om pædagogikken samt en masse praktiske

oplysninger.

Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde, og dermed børnenes trivsel, at man som forældre gør sig et bevidst valg med hensyn til institutionsplads.

Vi afholder en årlig forældrekonsultation pr. barn, men opstår der noget, som ikke kan vente til da, henvender man sig blot til personalet.

Der er mindst 4 årlige forældremøder + et obligatorisk årligt forældremøde, som

bliver afholdt af Kirsebærgårdens bestyrelse og som tillige er generalforsamling i

Støtteforeningen. Til dette møde er der valg til disse to instanser.

Forældrearbejde

Vi har ca. 2 arbejdsweekender om året i Kirsebærgården. Støtteforeningen planlægger disse, og selvom vi laver meget, når vi også at hygge os. For børnene er det en stor oplevelse at vide, at ens far eller mor har været med til at reparere skuret eller fylde sand i sandkassen osv.

Kirsebærgården tilbyder forældre:

– Nyhedsbrev; et månedligt nyhedsbrev på mail, opslagstavlerne og på hjemmesiden.

Nyhedsbrevet indeholder information om de nyeste tiltag og generel information om månedens aktiviteter.

– En facebookprofil; som løbende bliver opdateret af Støtteforeningen

(Kirsebærgården, et Rudolf Steiner Børnhus)

– Bibliotek; hvor forældre og ansatte kan låne bøger om pædagogikken eller andre

antroposofiske emner. Biblioteket bor i indgangen ind til Solbærstuen.

– Grøntsagsordning; For 450/340 kr. pr. mdr. kan man få leveret en kasse med

grøntsager eller frugt hver onsdag. Varerne kommer fra Birkemosegård og er

hovedsagligt biodynamiske (egen avl) eller økologiske. Man indbetaler pengene til

Søtteforeningen på konto 8401-1543851 i Merkur Bank.

– Forældrekaffe; På småbørnsstuerne byder vi på en kop kaffe/te en eftermiddag

om måneden, så I som forældre kan få sludret om løst og fast og på den måde lære

hinanden at kende (støtteforeningen arrangerer).

– Behandling; Heilpraktikker Heidi Hansen og Familieterapeut Gitte Drewes har

konsultation i Kirsebærgårdens lokaler, så man let kan få adgang til behandling/medicin inden

for antroposofiens rammer. Se evt. www.helsepraksis.dk

Vores forventninger til forældre

– Vi forventer, at børnene spiser ordentligt morgenmad før de kommer i

Kirsebærgården, og at de har sovet ud og ikke kommer for sent i seng.

– Vi forventer også, at I som forældre er med til at bakke op omkring vores holdning

til det sociale liv i Kirsebærgården, hvilket bl.a. indebærer at lade legetøj, gaver

til andre o.lign. blive hjemme. At man respekterer Kirsebærgårdens holdning til

fødselsdag. I det hele taget hjælper os til at beskytte jeres børn mod konkurrence og præstationsangst.

– Vi forventer, at I følger med i nyhedsbreve og på tavlerne, og at I prioriterer

orældremøder, således at informationer, som er vigtige, ikke går tabt.

– Hvis I har mulighed for det, har vi brug for, at jeres barn holder ferie i efterårsferien og vinterferien, hvis ikke – skal I melde dem til pasning på opslagstavlerne i tiden op til ferien.

– At I opfatter Kirsebærgården som en have for børn, der er formet, først og

fremmest ud fra børnenes behov, og ikke kun som en pasningsordning.

Vi tilråder

– At børnene ikke ser fjernsyn eller spiller computerspil. Det gør vi af mange årsager, dels fordi vi mener, det fratager dem deres frihed i fantasien, og dels fordi et barn, der ser fjernsyn, bruger mange kræfter på at omsætte et 2D billede til 3D inde i sit hoved, og dette går ud over deres livskræfter. Nogle af de konsekvenser man kan se heraf er børn, der er blege og trætte, og som mister deres naturlige efterligningsprincip. Børnene bliver også ofte stressede og har svært ved at indgå i sociale relationer.

Forventninger til os selv som personale

Vores vigtigste fokus vil altid være jeres børn. Det betyder, at vi forventer af os selv, at vi:

– kontinuerligt arbejder for at Kirsebærgården er en have for børn med børnenes behov som

udgangspunkt i handling og stemning

– respekterer det sociale liv i Kirsebærgården så meget, at vi faktisk står fast på de

her nedfældede principper omkring eksempelvis afleveringstid og afhentningstid, at

vi ringer efter jer, hvis der ikke er tøj, så barnet kan indgå i dagens gang, bindende

afmelding/manglende tilmelding til pasning i ferier

– holder en god tone overfor jer forældre og internt mellem os medarbejdere

– henvender os til direkte til jer, hvis vi undres eller glædes over noget, som har

relation til jeres børn

– værner om og beliver det sociale liv i Kirsebærgården

– modtager alle henvendelser fra jer med respekt, og at vi i hvert enkelt tilfælde

vurderer henvendelsen og vender tilbage til jer med svar så hurtigt, som det kan lade

sig gøre i forhold til vores daglige arbejde

– deltager i Kirsebærgårdens arrangementer og arbejdsdage, som ligger uden for

arbejdstiden

Praktisk information

Mad

Kirsebærgården sørger, udover frokosten, for formiddagsmad og eftermiddagsmad. Maden er vegetarisk og biodynamisk/økologisk.

Formiddagsmaden kaldes Susannemad ud fra den sang, vi synger, når vi kalder sammen til gulerødder og rugbrødshapserne med smør.

Frokosten begynder og slutter altid med en lille sang, hvor vi takker for maden, og vi tænder levende lys på bordet. Maden er en vigtig sanseoplevelse for børnene, og samtidig udgør den en stor del af det sociale værdigrundlag i Kirsebærgårdens fællesskab, og vi bestræber os på at gøre det til en æstetisk og god oplevelse. Vi har Metin i køkkenet, som laver maden til os, men vi hjælper med at tilberede og rydde af efter den, i det omfang vi kan, således at børnene får en oplevelse af produktionen og en naturlig respekt for maden.

Om eftermiddagen spiser vi friskbagte boller og æbler eller pærer.

Helbred og velvære

Når man afleverer sit barn i Kirsebærgården, har vi tillid til, at I har vurderet, at det er i stand til at følge rytmen hos os. Det betyder, at I ikke behøver at informere om evt. dårligdom eller utilpashed. Sådanne informationer for barnet kan forstærke noget, som er på vej retur og for os voksne betyde, at vi kigger med et forkert fokus på jeres barn. I kan til gengæld også have fuld tillid til, at vi ringer efter jer, hvis vi skønner, at barnet ikke er i stand til at håndtere dagen.

Vi har et antroposofisk alternativ til akutbehandling af sår, skrammer, buler mm. Overfor børnene hedder det ”tryllecreme” og ”trylledråber”. Naturligvis har vi også helt almindeligt plaster.

Tøj & Kurve

Da vi er meget ude året rundt, uanset vejret, er det vigtigt, at barnets tøj er i orden. Se derfor tøjlisten s.24. Hvis et barns tøj ikke er i orden, og det derfor ikke kan deltage i rytmen, vil vi kontakte jer forældre. Uheld, man som forældre ikke kan forudse, klarer børnehaven. Hvert barn låner en kurv af børnehaven til skiftetøj. Denne kurv skal med hjem i weekenden og ferier inkl. alt barnets tøj og sko. Kurven skal, for at den ikke skal gå i stykker, bruses med vand og tørre af sig selv, ca. hver 14 dag – dette er en forældreopgave.

Garderoben

Det er af stor betydning for barnet at være selvhjulpen, og til det har de brug for forældrenes hjælp. Det vil sige, at man som forældre hjælper med at gøre barnets garderobeplads overskuelig. Det betyder i praksis, at der kun skal hænge det tøj, som er nødvendigt for dagen i dag. Alt andet skal være i kurven. Ekstra trøjer, gå-hjem-jakker, og regntøj på en solskinsdag skal ligeledes i kurven. Det har også en betydning, at barnets omgivelser er æstetiske og derfor er oprydning, inden man drager hjem, ikke alene en styrkelse af barnets moral, men også en håndsrækning til at højne æstetikken.

Legetøj

Det er ikke i orden at tage legetøj med i børnehaven. Har man dog noget meget vigtigt (evt. en fødselsdagsgave, dvs. ikke en daglig hændelse), man gerne vil vise de voksne i børnehaven, er det i orden at vise det frem, hvis mor eller far tager det med hjem igen efter fremvisningen.

Vision

Kirsebærgården er nu 2 år gammel, og vi er næsten færdige med at etablere os. Vi har udarbejdet børnemiljøvurdering, arbejdspladsvurdering, og vi har gennemført det første medarbejderseminar, hvor bl.a. vores årsplan er blevet revideret. Personalemæssigt er der nu faste søjler blandt personalet på alle stuer, som tegner Kirsebærgården også fremadrettet. Vi har brugt seminaret til at få delt ansvarsområder ud i personalegruppen og mærker en samhørighed og lyst til arbejdet. Der er et stort engagement og en glæde ved, at hverdagen nu fungerer, og det hele bærer præg af, at vi nu har lært hinanden bedre at kende.

For året 2013/2014 er visionen at arbejde mere indadtil for os voksne, der er nu tid og rum til fordybelse. Målet er at opnå et endnu tættere og et endnu mere givende samarbejde med solidt afsæt i det antroposofiske. Dette for at tilbyde børnene det ypperligste, som det er os muligt med de ressourcer, vi som personale har til rådighed.

Dette er grundlaget for vores arbejde i Kirsebærgården, et grundlag som alle vi ansatte tager alvorligt, og som dermed er vores tilbud til jer og jeres børn.

Læreplan

Vi vil arbejde med de pædagogiske lærerplaner ud fra følgende holdninger:

At de skal bruges til at sikre barnets ret til at vokse op i et miljø, hvor barndommen

har en værdi i sig selv, hvor den ikke kun er en forberedelse til skolen – men er

begyndelsen i ”Livets skole”. Her skal hver alder respekteres i forhold til,

hvad der er sundt for barnet, og hvad barnet kan kapere og præstere.

Vi ser begrebet ”læring”, som et begreb man må forholde sig til ud fra det hele

menneske; altså det fysiske legeme, den følende sjæl og det tænkende menneske.

I Kirsebærgården arbejder vi med at skabe de rammer, som gør, at barnet

ud fra sig, sine evner og de muligheder det har med sig, får det bedst mulige

grundlag for at håndtere verden, i den første syvårsperiode. Dog er vi os

meget bevidste om ikke at foregribe den næste periodes spændende

indhold.

Vores opgave, som vi ser den, er at være med til at forberede barnet således:

at dets interesse og appetit på skolen er skærpet mest muligt
at dets evne til indlæring er optimal, således at det kan sidde stille og

være lyttende og koncentreret

at hukommelseskræfterne er vokset frem i 6 – 7 års alderen, og at barnet kan bruge dem
at barnet hviler så meget i sig selv, at det kan være i centrum på en god måde,

altså deltagende i undervisningen, og at det også kan lade andre være i fokus

at barnet kender sin krop, er motorisk velfungerende og derved selvhjulpen
at barnet har udviklet en sprogforståelse, som er alderssvarende.

at barnet er blevet styrket i deres sociale liv og kan indgå i fællesskaber.

Denne forberedelse vil vi arbejde med ved, at vi til stadighed skaber et

miljø, hvor barnet, primært gennem den fysiske krop, får mulighed for at tilegne sig disse kvaliteter.

Vi arbejder ud fra at være en ”gøre”-børnehave eller en ”oplevelses”-børnehave. Vi

gør tingene i stedet for at intellektualisere dem. Vi hjælper med begrebsdannelsen

hos barnet ved at sætte barnet i situationer, hvor det har mulighed for selv at danne

begreber. Det der er vigtigt for os er, at begreberne dannes indefra barnet selv og ikke ud fra den voksne og ind i barnet, via forstandsmæssig tale. Vores opgave er at være dem

der skaber rammerne, mulighederne for at barnet kan opleve verden og mærke den

gennem sine sanser, dvs. ”gøre-verdenen”.

Når man oplever verden og dens lovmæssigheder ud fra sig selv, lærer man også sig selv at kende og kan blive et mere helstøbt menneske. Barnet har, nøjagtig ligesom

planten, en indbygget plan, som det udvikler sig ud fra. Vi skal blot sørge for at

vande, gøde sparsomt, lade solen skinne og sørge for at jorden, den vokser i, har den rette beskaffenhed. Sørger vi voksne omkring barnet for det, og er barnet ellers

normalt, behøver vi ikke at hive planten op af jorden eller åbne den for at kontrollere, om den har det godt. Vi kan have fuld tillid til, at den smukkeste blomst vil vise sig lidt senere på sæsonen. Men ligesom blomsten ikke bliver smukkere, og frøsætningen ikke kvalitativt bedre, af at afkorte vækstsæsonen, således bliver barnet heller ikke mere udviklet af, at vi hele tiden kontrollerer det, eller fordrer evner hos det, som endnu ikke er vågnet. Det er vores overbevisning, at resultatet med tidligere indskoling ikke nødvendigvis er særlig godt set i et større perspektiv, måske tværtimod. Måske er det netop barnet, som får lov til at udvikle sig stille og roligt, der sætter den kraftigste blomst og har frøene med de bedste fremtidsmuligheder i sig…

Arbejdsmetoder

Hvert år vil vi på vores personalemøder kontinuerligt arbejde med to af de nedenfor beskrevne fokuspunkter. Det vil vi dels gøre ud fra den litteratur, vi kan finde om

emnerne, og ud fra de iagttagelser vi selv har gjort og til stadighed gør af

børnene. For året 2013 – 2014 bliver fokuspunkterne: Naturen og naturfænomenerne og kulturelle udtryksformer og værdier.

Børn med særlige behov

Det er vores holdning at jo større forskelle, der er på mennesker, voksne som børn, desto større bliver det sociale rum, og af den grund ser vi meget gerne, at børn eller voksne med handicaps eller andre vanskeligheder får deres hverdag hos os. Når et barn har særlige behov generelt eller i en periode; starter vi med at afdække behovet og vores ressourcer, så der er overensstemmelse med virkeligheden – hvad og hvor meget vi kan. Det vi ikke kan, søger vi hjælp til, – i første omgang i egne rækker, det kan være hos de andre kolleger, der findes kompetencer/erfaringer, der kan bruges. Derefter bruger vi den hjælp, der er knyttet til Kirsebærgården; vi har en heilpraktikker og en familieterapeut, der benytter Kirsebærgårdens lokaler til egen praksis, og vores eurytmist er ved at efteruddanne sig til helseeurytmist, hvilket vi også vil gøre brug af. Skulle disse tiltag ikke bære frugt, alt sammen naturligvis i samarbejde med forældrene, kontakter vi kommunen herunder vores tilsynsførende pædagog og Pædagogisk psykologisk rådgivning.

Dokumentation

Til dokumentation vil vi bruge børnebetragtninger, og vi vil udarbejde en ”barnets bog” på hvert enkelt barn, hvor vore iagttagelser kan nedfældes. Børnebetragtningerne laves på hvert stuemøde hvor 1-2 børn bliver vendt ud fra en helt konkret betragtning; hvordan bevæger barnet sig, spiser, tegner og leger mm.? Og altid slutter vi af med; ”hvad kan vi gøre for dette barn”? På denne måde tilgodeser vi alle børn, og ikke kun dem der stikker i øjnene. Derudover har vi 14 årstidsfester, hvoraf halvdelen er med forældre og igennem forberedelserne til disse samt afholdelsen og i nogle tilfælde produktet (eksempelvis fremstilles en lanterne inden festen, først males papiret på vores maledag, senere bliver lanternen færdiggjort på stuen, der fortælles eventyr om den ”Gamle Morten”, lanternesangene synges, forældrene inviteres og kommer til fest, Støtteforeningen har lavet suppe, og lanternen kommer med hjem til værelset) dokumenterer vores pædagogiske praksis.

Krop og bevægelse

Krop og bevægelse er et tema, der ligger os meget på sinde. Ikke mindst fordi de børn vi

har i børnehaven alle er by-børn, som ikke opholder sig ret meget i naturen, hvor de kan udvikle en naturlig kropsbevidsthed. Men også fordi man fra den seneste

hjerneforskning ved, at bevægelse af kroppen allerede i den tidlige barndom netop er

det, der udvikler hjernen.

Når de motoriske færdigheder udvikles, lærer barnet at beherske sin krop, finde

sine egne grænser og forholde sig naturligt til omverden, hvilket er betydningsfuldt for udvikling af mod og selvfølelse.

Det, at vi har en fast daglig, ugentlig og årlig rytme, virker også sundhedsfremmende på kroppen og dermed på barnet.

Sprog og kommunikation

Barnet lærer sproget og måden at kommunikere på gennem efterligning, og det

grundlægger sine sproglige evner i de første 7 år.

Det er en del af Steinerpædagogikken at arbejde meget bevidst med at give hvert

barn et rigt og nuanceret sprog, samt mod til at udtrykke det.

Den voksnes rolle som forbillede for barnet er central i vores pædagogik, og

vi stræber efter at være omhyggelige med vores sprog i samtale med både børn og

voksne.

De voksne forsøger at tale til barnet i et præcist og klart sprog, så barnet kan føle sig tryg. Vi prøver at guide dem ved at sige, hvad de må eller skal, i stedet for at sige

det, de ikke må eller skal. Der opstår megen sprogforvirring for barnet, når de voksne taler i negationer. F.eks.: ”Du må ikke løbe herinde”. – Barnet hører slet ikke ordet ”ikke”. De hører det, der er handlingen i sætningen, altså: ”du må løbe”. Derfor bør man, hvis man vil opnå, at barnet modtager budskabet, omformulere sætningen til: ”Du må gå herinde” eller ”Du må løbe, når du kommer over på legepladsen”.

Når et barn endnu ikke mestrer sproget og bruger ordene forkert, korrigeres det på nænsom måde ved gentagelse. F.eks.: ”jeg har baget en bolle!” – ”Ja – du har bagt en

bolle”. Derved hører barnet det rigtige ord uden at føle sig irettesat, eller at føle det har gjort noget forkert.

Inden for Steinerpædagogikken har vi, udover at henvise til en almindelig

talepædagog, også mulighed for at henvise et barn til en uddannet sprogformer, i tilfælde hvor et barn har svagheder med sprog og tale.

Sociale kompetencer

Sociale erfaringer skabes i en kultur, der giver børn erfaring og forståelse for at hvert individ er helt unikt, og er en vigtig del af fællesskabet. Fælleslege giver grundlaget for at barnet får de sociale erfaringer, der gør, at det kan agere sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge. I løbet af deres tid i Kirsebærgården er det målet, at børnene har erhvervet sig sociale færdigheder, så de med glæde og evner kan indgå i større fællesskaber, og de kan være sig selv samtidig med, at de har en forståelse for andre. Helt konkret lægger vi meget vægt på, at der er en plads til alle. Fx er det helt naturligt, at barnet holder den i hånden, som står tættest på det, uanset at det ikke lige er den, han/hun leger bedst med. Ligesom der ikke er noget, der hedder ”vi vil ikke lege med dig”. – Børnene hjælpes til at finde en rolle til det barn, som ønsker at deltage i en igangværende leg.

Personlige kompetencer

Gode personlige kompetencer kan kun opnås i trygge omgivelser. Den voksnes opgave er derfor altid at arbejde på at skabe tryghed. Børn udvikles, når mulighederne er så gode og alsidige, at flest mulige af børnenes potentialer kommer frem i lyset. Det gør de via oplevelser, gennem medmennesker og omverden. Vi skal tage udgangspunkt i hvert barns forudsætninger, og barnet skal opleve sig forstået, set og accepteret. Barnet skal opmuntres til læring og udvikling gennem de voksnes engagement og kærlighed. Vi skaber et miljø, hvor hvert barn oplever sig som vigtig for helheden, og skaber omsorg og tryghed ved faste rytmer og rutiner, hvilket gør at børnene i egen takt kan erfare sig selv.

Når de basale behov er dækket i barnets liv, har det muligheden for selv at udvikle sine personlige og sociale kompetencer. Vi kan være støttende i denne proces og give

mulighederne og miljøet, men arbejdet må barnet i sagens natur selv gøre; det må

selv vandre ad den vej et menneske skal gå med glæder og sorger, sol og regn for at

finde ”de vise sten”.

Men det er klart, at vi arbejder bevidst på at børnegrupperne er rummelig overfor

børn, som ser anderledes ud eller opfører sig anderledes, f.eks. børn der endnu ikke har forstået de sociale spilleregler. Gennem at udvikle barnets rummelighed udvikles

barnets eget selvværd, samt empati og respekt for andre.

Naturen og naturfænomenerne

Det er Kirsebærgårdens målsætning at respektere barnets eget forhold til naturen, i

stedet for at påføre dem de voksnes naturvidenskabelige viden, som vi oplever hører til på et senere tidspunkt. Vi mener, det blokerer for udviklingen af barnets fantasi og indlevelse i verden på deres egne præmisser. Den naturvidenskabelige side af naturen kan de snildt tilegne sig hen ad vejen – dens tid kommer naturligt ind i barnets liv senere. Først gribe – senere begribe.

Det er på dette alderstrin ikke vigtigt, om en edderkop har 6 eller 8 ben. Det vigtige

er, at barnet ud fra sig selv tilegner sig naturens lovmæssigheder og fænomener,

gennem at sanse og opleve dem på egen krop og derved komme frem til en ”barnlig” erkendelse af sammenhængene. Disse ”aha”- oplevelser er meget vigtige for barnet og danner et godt grundlag for senere i skoletiden at nå frem til en bevidst erkendelse gennem naturvidenskaben.

Derved kan vi bidrage til, at samfundet befolkes med kreativt tænkende mennesker.

Så det vi gør i hverdagen er:

at vi er ude hver dag, året rundt med de aktiviteter, som hører årstiden til.
at tage i skoven eller til vandet en hel dag om ugen i sommerhalvåret uanfægtet vejret og herigennem give mulighed for oplevelse af jord, vand, luft og ild, samt årstidernes skiften

at stimulere deres sanser gennem legetøj af naturmaterialer som silke, uld,

træ, metal mm. (se årsplanen)

at tage naturen med hjem i børnehaven, f.eks. korn neg fra bondens mark, smukke sten og skaller fra stranden, kastanjer til leg mm.
at børnehaven altid er pyntet op efter årstiden og med rigtige blomster

at årstidernes skiften også når barnet gennem sanglegene og eventyrene og ikke mindst vores 14 årstidsfester
at de materialer, vi benytter, er biodynamiske eller økologiske

Kulturelle udtryksformer og værdier

I vores institution forholder vi os til begrebet ud fra holdningen om, at alle

mennesker på denne jord er ligeværdige, uanset hvordan de ser ud, hvor de kommer

fra, hvad de spiser, hvilken status de har, hvilket køn, alder, race osv. Det er

budskabet i den danske lovgivning og det kristne menneskesyn, som vores samfund bygger på.

Det er en kulturarv, som videreformidles til næste generation, gennem den måde børnene ser os behandle andre mennesker på.

Der er mange kulturer omkring os, og vi forholder os til dem efterhånden, som vi møder dem. Børn er fordomsfrie væsner, så længe de voksne omkring dem behandler andre med respekt. Hvis der opstår nedladende reaktioner hos barnet, er det naturligt at gribe ind og tale med barnet om det på en måde, som det kan forholde sig til ud fra dets alder.

Vi har ofte børn fra andre europæiske lande, og på nær sproget er der jo ikke den store forskel. Men det giver anledning til at finde forskellige ting fra deres kultur, som vi kan trække frem som noget dejligt og sjovt. Børnene har ofte sange med sig, som vi kan lære, og vi har også selv en del sange og remser på især engelsk og tysk.

Ind i mellem modtager vi også børn af meget anderledes herkomst, og når det sker, har det været et dejligt islæt.

Men ”kulturelle udtryksformer og værdier” omfatter meget andet end andre

folkeslag, andre religioner osv. Det omhandler også anderledes kulturer inden for

vores ”normale” danske kultur. Madkultur, bondegårds- og arbejdskultur,

eventyrfortællingskultur, samværs- og samarbejdskultur osv.

Vi ser det, som vores opgave at formidle de forskellige kulturer omkring barnet på en så enkel og gennemskuelig måde som muligt.

Medansvar og medbestemmelse

Hos os er børnenes medbestemmelse og medansvar placeret under ”frileg”. Her holder vi voksne lavest mulig profil – forstået på den måde, at vi kun blander os i børnenes leg og hjælper, hvis der er problemer med deres fysiske eller sociale formåen. Har de problemer med at lave et slot fra gulv til loft, sætte borde oven på hinanden, eller er der gået kludder i legen, fordi de bliver uenige og ikke selv kan løse problemerne, så er det vi voksne ”kommer på banen”. Eller hvis man er ny og ikke rigtig kan finde ud af at lege endnu. Men ellers er det de voksnes opgave at lave forskellige ”voksenaktiviteter”, som børnene kan være med i eller andet, som kan inspirere deres leg.

I fri leg kan stort set alt lade sig gøre. Vi strækker os meget langt og giver helst

ikke et ”nej”, med mindre det er til skade for barnet selv, de andre børn og voksne eller materiellet. Så det er i den frie leg fordelt på dagens ude- og indeleg, at børnene selv kan bestemme indholdet i legen.

Der er selvfølgelig mange fortolkninger på ord som ”børnenes medbestemmelse”,

”medansvar”, ”demokratiske processer” osv. Vores holdning er, at det er de voksnes opgave at aflæse på børnene, hvad det er, de har brug for, og at det derfor må være de voksne, der bærer ansvaret.

“Al opdragelse er selvopdragelse. Vi er, som forældre og pædagoger, opdragere og lærere, egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vores opgave er at skabe de gunstigste omgivelser, for at barnet kan opdrage sig selv således, gennem os, som det gennem sin inderste skæbne må opdrage sig selv.” Rudolf Steiner

Børnemiljø

For at sikre et godt børnemiljø har vi valgt at indrette Kirsebærgården så hjemligt som muligt – med brugte møbler, sofaer og lænestole, friske blomster og levende lys. Alt i afstemte farver og naturmaterialer. Der er lagt vægt på, at møblerne kan bruges til leg, og at legetøjet er tilgængeligt og står fremme indbydende til leg og ikke gemt væk i en kasse. Udendørs er der lagt vægt på, at det skal være en have, med mulighed for at følge årets gang i plantevæksten, således at der er blomsterbede, frugttræer, bænke, hyggekroge og selvfølgelig legeredskaber i naturmaterialer. Der er vand, sand, jord og ild tilgængeligt, så elementerne kan udforskes og masser af bevægelsesmuligheder. Vi har valgt cykler fra, men opfordrer til sociale lege med trækvogn, huler, hængekøje mm. Vi har en vinterrytme og en sommerrytme, der sikrer, at børnene er både ude og inde hver dag året rundt uanset vejret.

Kirsebærgården er som udgangspunkt orienteret omkring det sociale – et sted hvor der er plads til forskelligheder, og mangfoldighed er et nøgleord og et bevidst ønske. Vi ser det som vores opgave at sikre en ordentlig atmosfære, så hvert enkelt barn kan udvikle sig til at blive frie og sociale væsner.

De voksne i Kirsebærgården arbejder alle ud fra den holdning at være forbilleder for barnet, og det derfor er os og vores arbejde på os selv, der skaber rammerne for, hvordan barnet kan udvikle sig.

For året 2013 vil fokus være på fredags-rengøring og flytning/indretning af stuerne. Hvert andet år udarbejder personalet en egentlig børnemiljøvurdering, som bruges til at få set praksis efter i sømmene. (sidst udarbejdet efteråret 2012 og tilgængelig ved forespørgsel) Der er ligeledes udarbejdet en sikkerhedspolitik for Kirsebærgården.

Tøjliste

Hele året

–Regntøj (åndbart og pvc-fri) og gummistøvler, regntøjet skal være så stort at det let kan komme uden på flyverdragten, og ud over gummistøvlerne.

-Hjemmesko, der sidder fast på fødderne (kinasko gør ikke)

-skiftetøj (et helt sæt)

-vi anbefaler uld eller silkeundertøj året rundt og som minimum i måneder med bogstavet ”r”

Sommer

– Sandaler og sko (med velcrolukning) gummistøvler

– Jakke

– lange bukser

– tynd trøje

– shorts og T-shirt.

– Kirsebærgården har bøllehatte til alle og solcreme til om eftermiddagen (man skal selv sørge for at havde smurt dem fra morgenstunden).

Vinter

– vinterstøvler (uden snørebånd, vi anbefaler forede gummistøvler)

– tykke uldsokker

– uld trøje

– vanter (luffer)

– uldundertøj+ ekstra sæt uldundertøj

– uldhue +skifte hue

– flyverdragt med for (hvis ikke så termotøj)

Småbørn

-silkehuer til året rundt

-uldne sovetrøjer og bukser/dragter

Husk tydeligt navn i alt tøj og fodtøj