Årsplan

Kirsebærgården

Ansvarlighed-pædagogik-æstetik

pædagogisk læreplan 2019-2020

 

Indholdsfortegnelse

 

Indledning                                                       side 2

 

Pædagogikken                                                  side 2

 

Småbørnene                                                     side 4

 

Dagligdagen                                                     side 5

 

Børnesyn                                                         side 7

 

Børnemiljø                                                      side 10

 

Læringsmiljø                                                    side 10

 

Dokumentation og evaluering                         side 11

 

Forældre inddragelse                                     side 12

 

Personalet                                                       side 13

 

Praktisk information                                      side 14

 

 

 

Indledning

En Rudolf Steiner institution er, i sin form og indhold, anderledes end daginstitutioner generelt. Med denne pædagogiske læreplan ønsker vi at give et lille indblik i pædagogikken og praktiske forhold omkring Kirsebærgården.

Det er vigtigt for os, at I læser dette grundigt igennem, således at det valg, I tager, når I indmelder jeres barn her, er velovervejet, og at I ligesom os, kan enes med det, der står på de kommende sider. Det er afgørende at I kan acceptere, at det er den måde, vi arbejder på, og at I kan bakke op omkring dette. Planen bliver revideret en gang årligt og er færdig før sommerferien. Kirsebærgården bruger ikke digitale redskaber i omgangen med børn.

 

Pædagogikken

Pædagogikken bygger på Rudolf Steiners filosofi, livsanskuelse og impuls, også kaldet antroposofi, som kan oversættes med menneskevisdom eller visdom om mennesket.

I denne menneskevisdom indgår den opfattelse, at mennesket er et legemligt, sjæleligt, og åndeligt væsen. I den første syvårsperiode, fra barnet bliver født til det er ca. 7 år, er det primært koncentreret omkring sin legemlige udvikling, og derfor arbejdes der ud fra dette. Barnet oplever, at ”verden er god” som et grundprincip, og derfor vil alt, som optræder i barnets omgivelser, ”være godt” set med barnets øjne. Derfor er det af afgørende betydning for et opvoksende menneske, at de voksne omkring det tager dette alvorligt og bestræber sig på at handle herefter.

I den første syvårsperiode er særligt 3 forhold væsentlige: Efterligning, sanseoplevelser og Rytme. Vi arbejder ud fra, at barnet er et viljesvæsen, forstået på den måde, at når barnet står i en situation, så handler det først, derefter føler det noget derved, og til sidst tænker det evt. over det som skete – alt efter alder og temperament. Vi anser det for vigtigt at acceptere, at barnet lever i nuet og støtter dette i omgangen med børnene ved at undlade forklaringer. Barnets fantasiverden bliver støttet i så vid udstrækning som muligt. Det er afgørende for os, at barnet ikke skal bekymre sig om ting, som hører det voksne liv til, således at det, så længe det kan lade sig gøre, får lov til at være barn. Selv om vi ingen forklaringer giver børnene, afviser vi dem ikke, men giver os tid til at undre os sammen med dem. For derved at give barnet mulighed for selv at svare.

Barnet skal drages op, så det får mulighed for at udvikle de egenskaber, der understøtter deres livskræfter og derigennem får mod og styrke til at møde livets mange tilskikkelser.

 

Efterligning:

Børn har brug for forbilleder, og ved hjælp af disse forbilleder tilegner de sig deres adfærd – især de første 7 år. Forældrene er barnets vigtigste forbilleder, men også de voksne i Kirsebærgården er forbilleder. Da barnet lærer gennem efterligning, betyder det at vi som voksne må være efterlignelsesværdige i alt, hvad vi foretager os. Vores handlinger og bevægelser, ja selv den stemning, vi bærer i os, efterligner barnet eller det inspirerer til barnets leg og egen handlen. I Kirsebærgården i tiden med leg har vi voksne derfor, så vidt det er muligt i forhold til omsorgen for barnet, gang i praktiske gøremål, som relaterer til barnets daglige liv. Vi ordner grøntsager til frokosten, syr, strikker, snitter, ordner haven, reparerer legetøj osv. Børnene leger omkring os eller ”hjælper til” med det, vi er i gang med. Ofte sker der det, at børnenes lege glider lettere og fordybelsen varer længere, når den foregår ved siden af en voksen, som er fordybet i en meningsfuld aktivitet.

 

Sanseoplevelser

At det lille barn sanser, og endda bedre end den voksne, synes klart for de fleste. Jo mindre barnet er, desto mere oplever det verden gennem sanserne, og derfor forsøger vi, at sikre, at barnet bliver stimuleret via alle sine sanser.

Generelt tilstræber vi i Kirsebærgården, at sanseoplevelserne er så ægte/naturlige som muligt. Dette gøres bl.a. gennem materialevalg, plantefarver, og gennem omgang med de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Eksempelvis er legetøjet i Kirsebærgården fremstillet af naturmaterialer. Derved sikres barnets mulighed for at forstå verden bedre, idet en stor lastbil af træ er tung og stemmer overens med sin fylde til forskel fra en i plastik. Ligesom dukken, som er fremstillet af uld og bomuld, er blød og varm, og derfor naturligt appellerer til omsorg, til forskel fra den af plastik, som er hård og kold.

At færdes i naturen er med til at stimulere sanserne på den mest optimale måde og derfor har vi prioriteret, at være ude, hver dag året rundt, om sommeren mere end om vinteren, men hver dag – uden undtagelse. Vi har indrettet vores udendørsområde med højbede og krukker der er tæt beplantet så alle disse områder fremstår som grønne haver. Belægningen er sand og legefaciliteterne i naturmaterialer alt sammen for at understøtte de gode sanseoplevelser.

Barnet sanser naturligvis også stemninger, og det tager vi højde for. Vi sikrer daglig oprydning og omsorg for de fysiske rammer, men også stemningen mennesker imellem er essentiel. Derfor stræber vi efter at tale ordentligt, være åbne, ærlige og ikke mindst hjertelige over for jer, jeres børn og naturligvis også overfor hinanden som kolleger. Det er også afgørende for børn, at der er overensstemmelse mellem den indre stemning og den ydre handling hos de voksne, så vi arbejder med at være tydelige og autentiske frem for alt. Kirsebærgården fremstår også i det fysiske hyggelig, hjemlig og æstetisk.

Sansning er mange ting, og derfor respekterer vi også børns ret til at have et barndomsland, hvor der eksisterer engle, nisser, alfer og andre naturvæsner.

 

Barnets behov for rytme

Fra fødslen tilegner barnet sig gradvist en rytme, alene vejrtrækningen er fra starten u-rytmisk og der er behov for ro og rytme for at stimulere barnet så det hurtigst muligt for etableret sin egen sunde rytme. I rytmen oplever barnet en genkendelighed, og i roen kan indtrykkene bundfældes – som et åndedræt der veksler mellem ind- og udånding (aktivitet og ro). Det giver tryghed altid at vide, hvad vi skal – det er en forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig. Da vi anerkender dette behov hos barnet, er det helt oplagt at indrette hverdagen rytmisk. I Kirsebærgården er der derfor en daglig, ugentlig og årlig rytme. Det er et stort arbejde at etablere og fastholde en rytme, der kan tilgodese børnenes behov og fungere i praksis ud fra de tilstedeværende rammer. Derfor er vi voksne meget optaget af og bevidste om, at være vedholdende i dette arbejde, som naturligvis også kræver accept og en positiv indstilling fra forældrenes side. Af hensyn til rytmen skal børnene være afleveret senest kl. 9.00 og kan hentes igen tidligst kl. 14.30. Hvis man skal til læge eller tandlæge med sit barn, kan man, efter at have givet personalet besked, aflevere 9.30 Vi arbejder som personale seriøst og løbende på at sikre, at rytmen tilgodeser barnets behov for at lege frit.

En fast forankret rytme er med til at understøtte sammenhæng i overgange for børnene, ikke kun for udsatte børn men for alle børn. I kirsebærgården synger vi i alle overgangssituationer de samme velkendte sange og melodier, eksempelvis synger vi altid og på alle stuer; ”Se hvad jeg kan…” i garderobesituationerne. Dette er med til at sikre overgangen fra vuggestue til børnehave, at børnene nemt falder ind i rytmen, da der er mange ting fra hverdagen i vuggestuen der er gentaget. Rytmen er også hjælp under indkøring da barnet hurtigt kan tage ejerskab i det der foregår omkring det.

 

Det sociale liv i Kirsebærgården

Vores fornemmeste opgave som personale i et børnehus er, at styrke det sociale liv, fællesskabet – det er det sociale vi mestrer og arbejder på at indvie barnet i. Vi har det voksne frie menneske, som kan handle kærligt og ærligt ud fra sig selv, som ideal for opdragelse. Hver lille eller stor individualitet har sin plads i gruppen, og det er vi garanter for.

Konflikter er også en del af det sociale liv, og det er vigtigt for os at styrke barnet til selv at konfliktløse. Derfor lader vi dem prøve selv først og vejleder dem dernæst, for først til sidst at gå ind over og løse en eventuel konflikt. Opstår en konflikt mellem barnet og en voksen, er det en tilkendegivet holdning i Kirsebærgården, at den voksne altid har ansvaret. Det betyder, at den voksne altid ”vinder” konflikten, og derved bærer den voksne ansvaret for at den opstod, hvordan den forløb og ikke mindst for barnets velbefindende. Det er også en pædagogisk holdning at undgå at forklare for barnet, hvad baggrunden for beslutningen er, idet vi mener, at det gør dem medansvarlige for løsningen, og det ønsker vi at fritage dem for.

Et andet vigtigt perspektiv i det sociale liv er at føle sig som en nødvendig del af fællesskabet. Det gør vi i Kirsebærgården ved at inddrage børnene i praktiske opgaver, hvor de hjælper de voksne med reelle ting alt efter alder og gemyt.

 

Småbørnene

Vi har valgt i Kirsebærgården at tage imod børn fra de er 1 år. Det har vi gjort, fordi mange børn alligevel bliver passet ude. Der er dog fra vores side den holdning, at det er mange børn og voksne at skulle forholde sig til for et helt lille barn, og det bør man, som forældre, overveje grundigt. Vi forsøger dog i videst muligt omfang at indrette småbørnsstuerne så ”hjemlige” som muligt.

Vi vægter genkendelighed så højt for det helt lille barn, at alle dage, året rundt, starter på samme måde. Vi mener, det er afgørende for, at trygheden kan opnås og adskillelsen fra mor og far gøres så blid som muligt. De ting vi beskæftiger os med i småbørnsgrupperne er tænkt som en blid tilvænning til børnehavelivet og en oplevelse via sanserne. Derfor er mange af sangene og ritualerne omkring påklædning, mad og aktiviteter de samme som i børnehaven, men tonet ned til et niveau, der kan følges og rummes af de helt små.

 

Dagligdagen

Modtagelse og afhentning af børn

Vi giver altid hånd til både børn og forældre og kigger i øjnene, når vi hilser eller tager afsked. Det gør vi for at komme barnet i møde med en handling, der er til at forstå. Derved fortæller vi barnet gennem handling, at vi har set dem, og nu har påtaget os ansvaret for dem. I den anden ende siger vi også ordentlig farvel for, igen gennem handling, at overgive ansvaret for barnet til forældrene. Ved aflevering og afhentning af barnet, er det vigtigt at gøre processen kort, sådan at det ikke er barnet, der skal tage ansvaret/beslutningen, men at det er de voksnes ansvar at overgive ansvaret fra forældre til pædagogerne og omvendt.

Den voksne skal være bevidst om, at når de træder ind af vores låge, så er det et signal til barnet og de andre børn om, at det pågældende barns ”arbejdsdag” er slut, og at det skal hjem. Man bør derfor gøre afhentningen så kort som muligt, så at barnet ikke kommer i tvivl om, hvem der har ansvaret for det. Hvis man har et barn, som har brug for ekstra omsorg ved aflevering, kan det være hensigtsmæssigt at aflevere lidt tidligt om morgenen, hvor de voksne i huset har mulighed for at tilgodese dette.

 

Sangleg

I sanglegen plejes mange forskellige sider af barnet. De lærer, også her, en social holdning, idet vi alle sammen er med i en kreds. Endvidere kan man i de fleste sanglege ”være noget” inde i midten. Alt efter alder og individualitet må et barn lære ikke altid at skulle være i centrum, et andet ikke altid at holde sig tilbage. Igennem sanglege og fingerlege plejes både barnets sprogudvikling og motorik. Sanglegene følger, som regel, årets og naturens rytme, og børnene har en stor sangskat med sig, når de forlader Kirsebærgården.

 

Den frie leg

At barnet lærer ved efterligning betyder, at de voksne må fremstå som gode forbilleder. Alt, hvad de voksne foretager sig, bliver enten direkte efterlignet eller ligger som inspiration til børnenes leg. Derfor udfører vi voksne, i fri leg-perioderne, forskellige nødvendige gøremål. Disse ting udføres på en måde, så forklaringer er unødvendige, og børnene kan derved, gennem iagttagelsen og gøren efter, selv erfare og komme til forståelse, så kan vi snakke hyggeligt imens. Samtidig leger børnene omkring os, eller de deltager i ”vores” gøremål. Der er selvfølgelig altid tid til at være behjælpelig med at bygge huler, busser, sørøverskibe, slotte og andet til deres leg. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at børnenes leg er allermest skabende og dyb, når den kan være omgivet af de voksnes aktivitet, uden de voksne er direkte indblandet i legen. Igennem legen med de andre børn, udvikler den enkelte efterhånden de sociale egenskaber, som er nødvendige i livet.

En vigtig evne i forbindelse med leg, er udviklingen af fantasikræfter i barnet. Disse udvikles kun ved udfordringer. Det er en af grundene til, at legetøjet er udformet så lidt som muligt, så barnet får mulighed for selv, i fantasien, at se det, de ønsker. Vi anser barnets fantasifulde leg for grundlaget for personlighedsdannelsen og for det senere voksne menneskes evne til at arbejde, til at opleve medmennesket og til at tænke ukonventionelt, skabende og initiativrigt.

 

Oprydning

Vi sørger altid for at rydde ordentligt op, dvs. at alle ting har deres faste synlige plads.

Således er det nemt at overskue, selv for et lille barn, hvor tingene har hjemme, både når de skal bruges til leg, og når der skal ryddes op. En anden vigtig ting at lære er, at tingene har en værdi. Vi ser nødig, at de bliver væk, og derfor gør vi det omhyggeligt (der går sport i, at finde den ting der mangler). Desuden kan det være værdifuldt for resten af livet at kende fornemmelsen af at føre ting helt til ende.

 

Hviletid/Dangdering & sovetid

Det er vigtigt for ens mentale sundhed, at man en gang imellem får et pusterum – derfor har vi valgt at lave en hvilestund efter eventyr for alle børn og voksne i børnehaven, hvor vi ligger ned i 15-20 min. Nogle børn falder i søvn og andre ikke.

På småbørnsstuerne er det de yngste børn, der bliver puttet først, eller dem der sover længst. Det er en forældreopgave at redde barnets krybbe, således at alt er på sin rette plads, og den er redt med den kærlighed og omsorg, som kun en forælder kan tilbyde. Kirsebærgården har et krybberum med krybber, hvortil der er madrasser, seler, regnslag og myggenet. Der sidder en ”krybbevagt” i krybberummet hver dag, for at sikre en rolig søvn for alle de små.

 

Eventyr

Hver dag samles alle børnehavebørn og de største småbørn til eventyr. Det kan være et remseeventyr, et gammelt folkeeventyr eller en årstidsfortælling.

Disse bliver fortalt i op til en måned i træk, så børnenes behov for gentagelse og fordybelse imødekommes. Som oftest følges eventyret op af et lille bordspil eller marionetteater. Det hænder også, at børnene selv spiller rollerne i eventyret. I remseeventyr er det rytmen, der er det væsentlige; de har ofte ingen pointe og egner sig godt til de mindre børn. De gamle folkeeventyr rummer et smukt og fuldendt billedsprog, som indeholder stor livsvisdom, der bliver en skat for livet. Eventyrene udvikler, ud over at sprogstimulere, den indre billeddannelse og evnen til at lytte.

 

Fødselsdag

På småbørnsstuerne er børnene så små, at vi ikke holder en egentlig fødselsdag, dog markerer vi dagen med at tænde lys, synge, have flag på bordet og de får også en lille gave fra de fylder 2 år.

At holde fødselsdag i børnehaven er noget ganske særligt, både for fødselaren og for resten af gruppen. Denne dag er flaget hejst til fest, sådan at barnet mærker, at vi også synes, det er en særlig dag. Til denne særlige dag er fødselsdagsbarnets forældre med. Der er så mange små traditioner omkring fødselsdagen, at det bliver for langt at beskrive her, men det skal siges, at der til denne dag, hører en ganske særlig sangleg, hvori fødselsdagsbarnet er i centrum og et ganske særligt eventyr, der handler om barnets liv. Barnet har boller og frugtspyd med hjemmefra til dessert.

Børnene holder meget af fødselsdagen, og det er en intens oplevelse for dem. Vi opfordrer derfor også til, at der ikke inviteres børn fra børnehaven med hjem til mere fødselsdag. Desuden fremmer det konkurrencen imellem børnene, hvis nogen kommer med og andre ikke. Den måde vi gør det på prioriterer fællesskabet, alle er med, både børn og forældre. Da det er en meget stor og intens oplevelse at holde fødselsdag på denne vis, er det først når barnet fylder 4 år, at vi holder den i dens fulde længde, og fødselsdagsbarnet går altid med forældrene hjem, når desserten er spist. Ved 3-års fødselsdage er forældre ikke med, men vi markerer dagen med fødselsdagssang, en lille gave til barnet som også deler lidt ud til alle børn.

 

Årstidsrytmen

Årstidsrytmen er markeret med oppyntning i vinduerne, og baggrunden for årstidsfesterne bliver båret som en sjælsstemning og bevidsthed hos de voksne i hele Kirsebærgården. Det praktiske og pædagogiske arbejde, som udføres, tager netop sit udgangspunkt i de skiftende årstider. Herved får børn og forældre et forhold til årets rytme og de forandringer, der sker i naturen. Årstiderne sætter derfor sit præg på alt, hvad der sker på alle stuer. Derudover er sanglegene og eventyrene med til at billeddanne årets gang, idet de som oftest er årstidsrelaterede. Alle pædagoger i Kirsebærgården deltager i planlægningen af festerne og har sat sig ind i baggrunden for hver enkelt af dem, og derfor lever det med både i selve dagen og tiden omkring festerne.

I børnehaven er der ca. 14 årstidsfester hvoraf cirka halvdelen er med forældre. For at understrege fællesskabet har vi ofte et farvetema som man kan støtte op om ved eksempelvis at give sit barn en hvid kjole på til pinse eller en grøn T-shirt på til spirefesten. Festerne er ofte en stor og intens sanseoplevelse for barnet. Vi opfordrer derfor til, at I henter jeres børn tidligt denne dag og gerne allerede kl. 14, når festen slutter.

Hvert år bliver der udformet og udleveret en kalender med datoer for festerne, således at ingen børn behøver at gå glip af en sådan, og i nyhedsbrevene og til nogle forældremøder bliver de enkelte fester og deres baggrund blive uddybet.

Årstidsfesterne, som de udføres i børnehaven, er ikke på samme måde en del af småbørnslivet i Kirsebærgården. På småbørnsstuerne bliver der spist den samme festmenu som i børnehaven og bordene er smukt dækket med dug og langbord, og til nogen fester har vi også små indslag.

 

Børnesyn

Vi vil sikre barnets ret til at vokse op i et miljø, hvor barndommen har en værdi i sig selv, hvor den ikke kun er en forberedelse til skolen – men er begyndelsen i ”Livets skole”. Her skal hver alder respekteres i forhold til, hvad der er sundt for barnet, og hvad barnet kan kapere og præstere.

Vi ser begrebet ”læring”, som et begreb man må forholde sig til ud fra det hele menneske; altså det fysiske legeme, den følende sjæl og det tænkende menneske.

I Kirsebærgården arbejder vi med at skabe de rammer, som gør, at barnet ud fra sig, sine evner og de muligheder det har med sig, får det bedst mulige grundlag for at håndtere verden, i den første syvårsperiode. Dog er vi os meget bevidste om ikke at foregribe den næste periodes spændende indhold.

Vores opgave, som vi ser den, er at være med til at forberede barnet således:

  • at dets interesse og appetit på skolen er skærpet mest muligt
  • at dets evne til indlæring er optimal, således at det kan sidde stille og

være lyttende og koncentreret

  • at hukommelseskræfterne er vokset frem i 6 – 7-årsalderen, og at barnet kan bruge dem
  • at barnet hviler så meget i sig selv, at det kan være i centrum på en god måde,

altså deltagende i undervisningen, og at det også kan lade andre være i fokus

  • at barnet kender sin krop, er motorisk velfungerende og derved selvhjulpen
  • at barnet har udviklet en sprogforståelse, som er alderssvarende.
  • at barnet er blevet styrket i deres sociale liv og kan indgå i fællesskaber.

 

Denne forberedelse vil vi arbejde med ved, at vi til stadighed skaber et

miljø, hvor barnet, primært gennem den fysiske krop, får mulighed for at tilegne sig disse kvaliteter.

Vi arbejder ud fra at være et ”gøre ”-børnehus eller et ”oplevelses ”-børnehus. Vi

gør tingene i stedet for at intellektualisere dem. Vi hjælper med begrebsdannelsen

hos barnet ved at sætte barnet i situationer, hvor det har mulighed for selv at danne

begreber. Det der er vigtigt for os er, at begreberne dannes indefra barnet selv og ikke ud fra den voksne og ind i barnet, via forstandsmæssig tale. Vores opgave er at være dem

der skaber rammerne, mulighederne for at barnet kan opleve verden og mærke den

gennem sine sanser, dvs. ”gøre-verdenen”.

Når man oplever verden og dens lovmæssigheder ud fra sig selv, lærer man også sig selv at kende og kan blive et mere helstøbt menneske. Barnet har, nøjagtig ligesom

planten, en indbygget plan, som det udvikler sig ud fra. Vi skal blot sørge for at

vande, gøde sparsomt, lade solen skinne og sørge for at jorden, den vokser i, har den rette beskaffenhed. Sørger vi voksne omkring barnet for det, og er barnet ellers

normalt, behøver vi ikke at hive planten op af jorden eller åbne den for at kontrollere, om den har det godt. Vi kan have fuld tillid til, at den smukkeste blomst vil vise sig lidt senere på sæsonen. Men ligesom blomsten ikke bliver smukkere, og frøsætningen ikke kvalitativt bedre, af at afkorte vækstsæsonen, således bliver barnet heller ikke mere udviklet af, at vi hele tiden kontrollerer det, eller fordrer evner hos det, som endnu ikke er vågnet. Det er vores overbevisning, at resultatet med tidligere indskoling ikke nødvendigvis er særlig godt set i et større perspektiv, måske tværtimod. Måske er det netop barnet, som får lov til at udvikle sig stille og roligt, der sætter den kraftigste blomst og har frøene med de bedste fremtidsmuligheder i sig…

 

Medansvar og medbestemmelse

Hos os er børnenes medbestemmelse og medansvar primært placeret under ”frileg”. Her holder vi voksne lavest mulig profil – forstået på den måde, at vi kun blander os i børnenes leg og hjælper, hvis der er problemer med deres fysiske eller sociale formåen. Har de problemer med at lave et slot fra gulv til loft, sætte borde oven på hinanden, eller er der gået kludder i legen, fordi de bliver uenige og ikke selv kan løse problemerne, så er det vi voksne ”kommer på banen”. Eller hvis man er ny og ikke rigtig kan finde ud af at lege endnu. Men ellers er det de voksnes opgave at lave forskellige ”voksenaktiviteter”, som børnene kan være med i eller andet, som kan inspirere deres leg. I fri leg kan stort set alt lade sig gøre. Vi strækker os meget langt og giver helst ikke et ”nej”, med mindre det er til skade for barnet selv, de andre børn og voksne eller materiellet. Så det er i den frie leg fordelt på dagens ude- og indeleg, at børnene selv kan bestemme indholdet i legen.

Der er selvfølgelig mange fortolkninger på ord som ”børnenes medbestemmelse”,

”medansvar”, ”demokratiske processer” osv. Vores holdning er, at det er de voksnes opgave at have overblik og indsigt indenfor hvilke rammer barnet kan bevæge sig frit. Vi voksne bærer altid ansvaret og som Rudolf Steiner skriver;

 

”Enhver opdragelse er selvopdragelse. Vi er, som forældre og pædagoger, opdragere og lærere egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vores opgave er at skabe de gunstigste omgivelser, for at barnet kan opdrage sig selv således, gennem os, som det gennem sin inderste skæbne må opdrage sig selv.”

Rudolf Steiner, “Die Pädagogische Praxis” Dornach 1923.

 

Børn i udsatte positioner

Det er vores holdning at jo større forskelle, der er på mennesker, voksne som børn, desto større bliver det sociale rum, og af den grund ser vi meget gerne, at børn eller voksne med handicaps eller andre vanskeligheder får deres hverdag hos os. Når et barn har særlige behov generelt eller i en periode; starter vi med at afdække behovet og vores ressourcer, så der er overensstemmelse med virkeligheden – hvad og hvor meget vi kan. Det vi ikke kan, søger vi hjælp til, – i første omgang i egne rækker, det kan være hos de andre kolleger, der findes kompetencer/erfaringer, der kan bruges. Derefter bruger vi den hjælp, der er knyttet til Kirsebærgården; vi har en heilpraktikker og en familieterapeut og en helseeurytmist, der benytter Kirsebærgårdens lokaler til egen praksis, og efter vores behov. Skulle disse tiltag ikke bære frugt, alt sammen naturligvis i samarbejde med forældrene, kontakter vi kommunen herunder vores tilsynsførende pædagog og Tværfagligt team.

Vi er dog i Kirsebærgården opmærksomme på at vores segment af børn kan rumme en anden form for udfordringer. Langt hen af vejen er vores børn privilegerede, men vi er dog ikke blinde for, hvad dette nogen gange fører med sig. Vores forældre har truffet et bevidst valg med hensyn til valg af institution, og det kræver et vist overskud, men det kan nogen gange også betyde, at vores børn er udfordret af evnen til at behovsudskyde og være en del af det sociale liv, og det arbejder vi naturligvis med. Der er blandt vores familier ofte en tendens, måske endda i samfundet, til at de voksne har store forventninger til barnet om at være ”på” og der er et meget stort fokus på det enkelte barn. Dette gør at vores børn ofte har et enormt forventningspres som de lever under og det forsøger vi at imødekomme ved at være til stede i en form for stille (endda tavs) anerkendelse som er af en mere indre karakter. Det vil sige, at vi ikke hele tiden, dømmer eller bedømmer barnet og dets formåen, men accepterer det individuelle og individets ret til at leve og tilegnet sig livet, i sit eget tempo og formåen. Sagt med andre ord; man er den man er, man er god nok som man er, og man kan oveni købet blive bedre. Det er et emne vi behandler i vores omgang med forældrene og som præger vores hverdag med børnene.

Børnemiljø

For at sikre et godt børnemiljø har vi valgt at indrette Kirsebærgården så hjemligt som muligt – med brugte møbler, sofaer og lænestole, friske blomster og levende lys. Alt i afstemte farver og naturmaterialer. Der er lagt vægt på, at møblerne kan bruges til leg, og at legetøjet er tilgængeligt og står fremme indbydende til leg og ikke gemt væk i en kasse. Udendørs er der lagt vægt på, at det skal være en have, med mulighed for at følge årets gang i plantevæksten, således at der er blomsterbede, frugttræer, bænke, hyggekroge og selvfølgelig legeredskaber i naturmaterialer. Der er vand, sand, jord og ild tilgængeligt, så elementerne kan udforskes og masser af bevægelsesmuligheder. Vi har valgt cykler fra, men opfordrer til sociale lege med trækvogn, huler, hængekøje mm. Vi har en vinterrytme og en sommerrytme, der sikrer, at børnene er både ude og inde hver dag året rundt uanset vejret.

Kirsebærgården er som udgangspunkt orienteret omkring det sociale – et sted hvor der er plads til forskelligheder, og mangfoldighed er et nøgleord og et bevidst ønske. Vi ser det som vores opgave at sikre en ordentlig atmosfære, så hvert enkelt barn kan udvikle sig til at blive frie og sociale væsner.

De voksne i Kirsebærgården arbejder alle ud fra den holdning at være forbilleder for barnet, og det derfor vores arbejde på os selv, der skaber rammerne for, hvordan barnet kan udvikle sig.

Vi har revideret vores børnemiljøvurdering i 2018, som bruges til at få set praksis efter i sømmene. Der er ligeledes udarbejdet en sikkerhedspolitik for Kirsebærgården.

Læringsmiljø

Alle tidspunkter og situationer i løbet af dagen er for barnet et læringsmiljø og det er vi som Rudolf Steiner pædagoger meget bevidst om. Af samme grund er der pædagoger og pædagogiske overvejelser i alle ydertimer. I forlængelse af vores tidligere omtalte pædagogiske værdier er Kirsebærgårdens læringsmiljø kendetegnet ved et særligt fokus på rytme og ro. Ro og rytme er i vores øjne en forudsætning for at kunne tilegne sig ny læring. Stress er en velkendt faktor der påvirker i den modsatte retning og derfor arbejder vi konstant på at sikre at rytmen holder og roen bevares. Vigtigt i denne sammenhæng er at forstå at rytme ikke er en takt – det vil sige at det er en bevægelig størrelse idet den er ”omgivelserne” for en gruppe af børn og voksne. Vi forsøger ikke at ”skynde på” børnene ved at tilrettelægge hverdagen så der er plads til i eget tempo at tilegne sig de fornødne kundskaber. Ro er afgørende både for øjet og øret, men faktisk også ro i forhold til at holde tilbage med intellektuel påvirkning. I Kirsebærgården er der dels en stor grad af ordenssans, som skaber ro for øjet, vi rydder op flere gange dagligt både indenfor og udendørs i haven, og dels en høj grad af æstetik. Orden og æstetik er væsentlige faktorer for at give et tilgængeligt og imødekommende miljø som barnet har lyst til at være og lære i. Vi har en tilkendegivet holdning om at tale ordentligt til hinanden og ikke bruge unødig støj. Vi flytter os fysisk derhen hvor det kræves for at kunne tale sammen, både børn og voksne imellem men også voksen til voksen, i stedet for at råbe eksempelvis. Forklaringer, er, set fra vores side i mange tilfælde en form for støj, som sagtens kan undgås og som ofte ikke har den ønskede effekt. Til gengæld gør vi os umage med at sørge for at der eksisterer en genkendelighed omkring børnene, så de selv kan tage ejerskab i deres hverdag.

Når man siger læringsmiljø kan man naturligvis ikke undlade at tænke relationer ind. Det er vigtigt at arbejde med en tryg relation mellem børn og voksne, og faktisk også voksen til voksen, barn til barn og kollega til kollega. Vi gør meget ud af at tage ordentligt imod børnene når de møder ind i Kirsebærgården; vi hilser med hånden på både børn og voksne og sørger for god øjenkontakt og imødekommenhed. Vi plejer den trygge relation børnene imellem ved eksempelvis at sætte børnene sammen stor og lille i garderobe og på tur og hjælpe med at skabe nye relationer i sangleg og fri leg.

Kirsebærgårdens læringsmiljø tager derudover udgangspunkt i at de voksne ser sig selv som forbilleder og dermed ansvarlige for at de som individer er en del af læringsmiljøet – selvopdragelse som metode er derfor en unægtelig del af pædagogernes virke.

Vi arbejder bevidst med at have forskellige temperamenter i personalesammensætningen således at alle børn har mulighed for at spejle sig og så der opstår en vis dynamik. Vi har ligeledes et veletableret samarbejde på tværs af huset omkring planlægning og udførelse af de mange årstidsfester; til hver fest mødes en kollega fra hver stue til 2 planlægningsmøder af 1,5 times varighed, der foreligger en fast dagsorden til disse møder. Der bliver lavet en drejebog til resten af personalegruppen og den bliver mundtligt fremlagt på fællesmøde for hele huset. Efterfølgende evaluerer vi på festen både på stuemøder og personalemøder. I Kirsebærgården er fælles kursusvirksomhed ligeledes højt prioriteret, vi har bl.a faste meditationsaftner for hele personalegruppen og disse samt ovenstående mødeaktivitet er med til at skabe tryghed og kompetenceudvikling i det kollegiale fællesskab.

 

Dokumentation & evaluering

Til dokumentation vil vi dels bruge børnebetragtninger og dels årstidsfesterne.

På hvert enkelt barn laver vi en børnebetragtning, hvor vore iagttagelser kan nedfældes. Børnebetragtningerne laves på hvert stuemøde, hvor 1 barn bliver vendt ud fra en helt konkret betragtning; hvordan bevæger barnet sig, spiser, tegner og leger mm.? Og altid slutter vi af med; ”hvad kan vi gøre for dette barn”? På denne måde tilgodeser vi alle børn, og ikke kun dem der stikker i øjnene.

Børnebetragtningerne gennemgår vi årligt så vi kan evaluere på hvad der virker og ikke virker og hvad der kræver en særlig indsats, eller ændring af praksis. Børnebetragtningerne er ligeledes udgangspunkt for vores årlige forældrekonsultationer. Bliver vi gennem børnebetragtningerne eller på anden måde bevidst om at et barn har brug for særlig indsats og støtte tager vi kontakt til forældrene. I de tilfælde hvor vi sammen vurderer at der er behov for særlige tiltag, slipper vi ikke kontakten igen før end vi sammen har konstateret at behovet ikke længere er der.

Vi har 14 årstidsfester, hvoraf ca. halvdelen er med forældre. Igennem forberedelserne til disse samt afholdelsen og i nogle tilfælde produktet (eksempelvis fremstilles en lanterne inden festen, først males papiret på vores maledag, senere bliver lanternen færdiggjort på stuen, der fortælles eventyr om den ”Gamle Morten”, lanternesangene synges, forældrene inviteres og kommer til fest, Støtteforeningen har lavet suppe, og lanternen kommer med hjem til værelset) dokumenterer vi vores pædagogiske praksis. Vi har udarbejdet et skema til planlægning og evaluering af alle vores årstidsfester. Festerne bliver evalueret på henholdsvis stue, småbørns og børnehavemøder, og de skriftlige konklusioner herfra indgår i planlægningsmødet året efter. På denne måde sikrer vi en kontinuerlig relevans. Vi har udarbejdet et dokument der giver overblik over det pædagogiske arbejde og som er med til at støtte os i at opbygge en evalueringskultur. Dokumentet bliver brugt fast på alle møder for personalet og også på bestyrelsesmøder.

 

Forældreinddragelse

Samarbejdet mellem forældre og os i Kirsebærgården indledes allerede, når barnet bliver skrevet op på vores venteliste. Herved bliver forældre medlemmer af støtteforeningen, og bliver således indbudt til dennes arrangementer, eksempelvis åbent hus og foredrag.

Når et barn bliver tilbudt plads inviterer vi forældrene først til opstartsmøde og derefter til en samtale med stuen omkring deres barn.

Det er meget vigtigt for os, at give nye forældre indblik i:

– hvad filosofien er bag pædagogikken,

– hvordan udmønter den sig i det daglige arbejde,

– hvad forventer vi af dem som forældre,

– hvor kan de hente yderligere oplysninger om pædagogikken samt en masse praktiske

oplysninger.

Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde, og dermed børnenes trivsel, at man som forældre gør sig et bevidst valg med hensyn til institutionsplads.

Vi afholder en årlig forældrekonsultation pr. barn, men opstår der noget, som ikke kan vente, henvender man sig blot til personalet.

Der er 6 årlige forældremøder: 2 for hele Kirsebærgården, 2 for børnehaven og 2 for småbørnene. Desuden er der et obligatorisk årligt forældremøde, som bliver afholdt af Kirsebærgårdens bestyrelse og som tillige er generalforsamling i Støtteforeningen. Til dette møde er der valg til disse to instanser.

 

Kirsebærgården tilbyder forældre

–   Opstartssamtale inden barnets start i Kirsebærgården, hvor vi spørger ind til barnets liv og noterer os hvis der er særlige forhold vi skal være opmærksom på.

–  forældresamtaler en gang om året i november måned.

–  overleveringssamtale med vuggestue og børnehave personale

–   Højt informationsniveau i form af festopslag, månedlige nyhedsbreve og en facebookprofil –   Bibliotek; hvor forældre og ansatte kan låne bøger om pædagogikken eller andre antroposofiske emner. Biblioteket bor i Bærladen.

  • Frugt & Grøntsagsordning; Varerne kommer fra Birkemosegård og er
  • hovedsageligt biodynamiske (egen avl) eller økologiske.
  • Bærladen; butikken som forældrene selv passer på skift og som har åbent hver torsdag fra 15.00-16.30. I Bærladen findes biodynamiske og økologiske madvarer og lidt legetøj.
  • Behandling; Heilpraktikker Heidi Hansen, Helseeurytmist Githa L. M. Kristensen og Familieterapeut Gitte Drewes har konsultation i Kirsebærgårdens lokaler, så man let kan få adgang til behandling/medicin inden for antroposofiens rammer.

Vores forventninger til forældre

  • Vi forventer, at børnene spiser ordentligt morgenmad før de kommer i Kirsebærgården, og at de har sovet ud og ikke kommer for sent i seng.
  • Vi forventer også, at I som forældre er med til at bakke op omkring vores holdning i Kirsebærgården, hvilket bl.a. indebærer at lade legetøj, gaver til andre o. lign. blive hjemme, og respekterer Kirsebærgårdens holdning til fødselsdag. (se under praktisk information
  • At I, hjælper os til at beskytte jeres børn mod konkurrence og præstationsangst
  • At I deltager i fællesskabet både med hensyn til arrangementer og stemning. Dette hjælper til med at skabe helhed i jeres barns liv.
  • Vi forventer, at I følger med i nyhedsbreve og på tavlerne, og at I prioriterer forældremøder, således at informationer, som er vigtige, ikke går tabt.
  • Hvis I har mulighed for det, har vi brug for, at jeres barn holder ferie i efterårsferien og vinterferien, hvis ikke – skal I melde dem til pasning på opslagstavlerne i tiden op til ferien.
  • At I hjælper med oprydning i garderoben ved afhentning bl.a. af hensyn til rengøring.
  • At I opfatter Kirsebærgården som en have for børn, der er formet, først og fremmest ud fra børnenes behov, og ikke kun som en pasningsordning.

Personale

  • Når man bliver ansat i Kirsebærgården, har man taget stilling til Kirsebærgårdens størrelse; vi er et forholdsvist stort børnehus i Rudolf Steiner pædagogisk perspektiv og vi har en lang åbningstid. Derfor har vi en interesse i store børnegrupper, arbejder alle fuld tid og glædes over den store personalegruppe og mangfoldighed der deraf følger – kort sagt så er vi som ansatte positivt indstillet overfor den hverdag, børnene bliver tilbudt.
  • Vores vigtigste fokus vil altid være jeres børn. Det betyder, at vi forventer af os selv, at vi:
  • kontinuerligt arbejder for at Kirsebærgården er et hus for børn med børnenes behov som
  • udgangspunkt i handling og stemning.
  • respekterer det sociale liv i Kirsebærgården så meget, at vi faktisk står fast på de her nedfældede principper omkring eksempelvis afleveringstid og afhentningstid, at vi ringer efter jer, hvis der ikke er tøj, så barnet kan indgå i dagens gang og holder en god tone overfor jer forældre og internt mellem os medarbejdere.
  • fastholder jer i jeres bindende afmelding eller manglende tilmelding til pasning i ferier.
  • henvender os direkte til jer, hvis vi undres eller glædes over noget, som har relation til jeres børn.
  • værner om og beliver det sociale liv i Kirsebærgården
  • modtager alle henvendelser fra jer med respekt, og at vi i hvert enkelt tilfælde vurderer henvendelsen og vender tilbage til jer med svar så hurtigt, som det kan lade sig gøre i forhold til vores daglige arbejde.
  • overholder regler og krav fastlagt af offentlige myndigheder.
  • er bevidste om at vi er forbilleder for børnene og derfor har fokus på at være selv-opdragende både som individ og i det kollegiale fællesskab.