Archive for April, 2021

Aprilbrev

April 14, 2021

Kære forældre

Alt herunder med kursiv er aflyst!

Årligt forældremøde og generalforsamling:

Situationen taget i betragtning lave vi igen i år om på det årlige forældremøde. Vi vil afholde 3 møder, et for vuggestuerne og et for hver af børnehavegrupperne. På hvert møde vil der være valg af repræsentant til bestyrelsen/støtteforeningen, og man kan deltage med en forælder for hvert barn. Derudover vil vi ”krydre” mødet med undringspunkt og pædagogiske indslag. Vi glæder os til at se den af jer der nu kommer 😊 Møderne bliver afholdt på følgende dage – Alle dage fra kl. 19.00-21.00:

 

·        Torsdag d. 8. april:                                Jordbærstuen,

·        Torsdag d. 15. april:                             Brombærstuen

·        Torsdag d. 22. april:                             Blåbærstuen & Solbærstuen

 

Byggeri & Arbejdsdage:

Vores nye sal er ved at være færdig, der mangler lige at blive slebet gulve, og hvis tidsplanen holder, kunne vi godt bruge hjælp fra 10 mand weekenden d. 27 & 28. marts til at få rykket 1.salen nedenunder. Vi mødes fra kl. 9.00 til 14.

Fra d. 7. april skal vi have renoveret vores tagterrasse, der skal skiftes nogle spær, og ligges nyt gulv på hele terrassen, så der vil være ca. 2 uger hvor vi ikke kan bruge terrassen, og alternativet vil være at vi enten er noget mere fælles i haven, men måske også nogle flere ture ud af huset.

Vi er også gået i gang med de ting vi kan uden byggetilladelse på 1.salen, der er blandt andet ved at blive sat et nyt ventilationsanlæg op, og vi begynder også så småt at rive ned, og gøre klar til ombygningen.

Sidst men ikke mindst: vil vi MEGET gerne i gang med vores arbejdsweekends, og den første er d.17 & 18. april fra 9.00-14.00. Vi må nok ikke være så mange af gangen endnu, og vi planlægger derfor flere over foråret, som vi vender tilbage med datoer på. Vi håber at I, som altid vil møde talstærkt op, og derved være med til at pleje de æstetiske omgivelser som præger jeres børns hverdag.

 

 

Pædagogisk:

 

Udeliv

Vi tager fat på sommerrytmen igen efter påske – det betyder at børnene er ude også om eftermiddagen. Jorden er stadigvæk kold og fugtig langt op af dagen og det regner en del. Regn og vandpytter er super sjovt for jeres børn, men der kommer store skår i glæden hvis regnbukserne er fra sidste år og sidder op under knæene, eller er købt så de kan bruges langt ind i 3. klasse. Så tjek op på det nu og sørg meget gerne for termotøj til under regntøjet i stedet for flyverdragt – det giver god bevægelsesfrihed og det er der brug for 😉 Det har undret en del at de skal have regntøj uden på en 100% vandtæt dragt og det skal de af mange grunde; dels fordi dragten bliver klam af regnen og ofte våd på undersiden af ærmer og ben og derfor ubehagelig at få på igen senere da den ikke kan nå at tørre. Dels fordi fabrikanternes udmeldinger ikke altid står mål med virkeligheden hvilket betyder at de ikke holder til den tid og mængde af regn/fugt jeres børn er ude i og sidst men ikke mindst fordi det fungerer i det sociale for børnene. Husk også kurvetjek og som altid oprydning på pladsen inden I forlader Kirsebærgården, det pædagogiske valg er naturligvis; at det, jeres børn selv kan klare, får de lov til, og det kræver at I prioriterer tiden til det!

 

 

Kirse-bigården

Og lidt fra de allermindste: en summende besked fra vores små venner på tagterrassen, vores biavler Gilles, har sammen med de 4 største børn, været oppe og sørge for at de har godt med mad, indtil de selv kan komme ud i den store verden og få den, og meldingen fra børn og Gilles er, at bierne har det godt, og at hvis det foresætter, vil der være masser af honning, som måske vil være klar til vores høstfest, hvilket vi i den grad håber på.

 

Forbillede og efterligning

En stor del af vores pædagogik er lagt an på at de voksne foretager sig meningsfyldte handlinger således at de er inspiration til børnenes leg. Jo ”større” bevægelserne er og jo mere ”optaget” de voksne er desto mere inspirerende virker de på børnenes leg. Derfor fejer, river, snitter, skræller, strikker, saver, syr, vasker vi når vi er udenfor. Det er ovenikøbet ekstra fordrende hvis de voksne er begejstret for det de laver, eller jo mere nødvendigt de voksne oplever opgaven er jo bedre leger børnene. For at lykkes med det er vi som voksne nødt til at opdrage på os selv så opgaverne bliver løst efter hensigten og ikke med irritation – det kan jo også være noget man kan bruge derhjemme…

Børnene må meget gerne hjælpe til med det vi er i gang med – det er ofte en god måde at blive afleveret på idet handlingen optager barnets fokus sådan at afskeden med mor eller far bliver nemmere.

 

 

Fester:

 

Påskefest tirsdag d. 6. april

Som optakt til festen vil vi gerne have at hvert børnehavebarn medbringer et pustet æg til påsketræet i garderoben – og ikke nok med det vi vil også meget gerne høre hvilken farve mor eller far blev i hovedet da de pustede…. Æggene skal ikke farves hjemmefra, det satser vi påskeharen står for. Se i øvrigt kommende opslag i garderoben!

De store børn har i denne tid hemmeligheder for… (Sssh – gækkebreve), der er noget der skal gemmes, klippes, farves og sendes med posten hjem til mor og far. Reglen er at man må gætte 3 gange og hvis man ikke kan gætte hvem der er fra så skal det udløse et påskeæg så det håber vi at I er med på ӨӨӨӨ

Denne fest er en af de store Kristne højtider og det forklarer vi naturligvis ikke jeres børn – det er dog alligevel værd at overveje den åndelige begivenhed der indtræffer hvert år og derfor holder vi i Kirsebærgården først Påskefest efter Påskemorgen – altså tirsdag efter påske. I gamle dage (dem nogen af os er vokset op i…J) var skærtorsdag og Langfredag ikke at spøge med, intet var åbent, dagene var lange og stille og det var først søndag og mandag man fejrede påsken med venner og familie – måske er det en mulighed for, stadig i dag, at lukke ned for vild aktivitet og fest disse dage – noget alle børn og ikke mindst voksne kan have glæde af. Med påsken fejrer vi opstandelsen og i Kirsebærgården kommer det til udtryk ved at Kirsebærgården inden påske var klædt helt i grønt og er nu forvandlet til komplementærfarven rød og vores store påsketræ er sprunget ud med de smukkeste blomster. På træet er de pustede æg blevet malet røde (måske af påskeharen) og vi skal i parken og se efter æg, hvis Påskeharen har været forbi der også. Hjemme igen skal vi klinke æg og spise påskefrokost.

 

 

(more…)