Archive for March, 2020

Martsbrev

March 4, 2020

Kære forældre

Pædagogisk stævne fredag d. 13 marts

Da vi er 10 ansatte der skal til pædagogisk stævne i Skanderborg har vi opfordret jer til at holde fridag med jeres barn hvis der er mulighed for det på denne dato– vores kolleger vil i den kommende tid spørge jer når I henter/afleverer.

Forældremøder d. 5. marts i børnehaven og d. 19. marts i vuggestuen

Begge aftner har vi inviteret oplægsholdere og har som altid brug for jeres tilbagemelding og hjælp til kaffe og kage.

Sommerrytme d. 30. marts – 16. oktober

Vi går over til sommerrytme fra mandag d. 30. marts – det betyder for vuggestuerne at børnene er ude om eftermiddagen. Det er de også i børnehaven som også får turdage både mandag og torsdag, der vil fortsat være indedag onsdag formiddag. For jer forældre betyder det at tøjet på knager og i kurvene skal være opdateret – hvilket bl.a. indebærer at I skal rydde op dagligt på pladserne sammen med jeres børn og sørge for at alt det tøj der ikke skal bruges er oppe i kurvene så det bliver overskueligt for jeres børn – vi kan sagtens finde ud af at tage kurven ned hvis vi vejret vender 😉

Pasning dagene op til påske d. 6, 7 & 8 april:

Vi hænger sedler op nu til pasning disse dage – deadline for tilmelding er onsdag d. 11. marts kl. 9.00. Det er vigtigt at I skriver tidsrum på eks. 8-16 og overholder dette tidsrum. Det er et problem hver gang vi har pasning at børnene bliver hentet for sent og personalet ikke kan gå hjem til tiden

Pædagogisk:

Garderobe

Den næste tid vil vi have fokus på børnenes perspektiv i garderoben – er der noget det ikke er i orden set fra deres perspektiv? Der skal muligvis justeres på noget efterfølgende, men grundtanken omkring ”orden = overblik” er noget der hjælper børnene og der kan I hjælpe med…

Selvhjulpenhed

En vej til frihed er selvhjulpenhed og vi arbejder med at; det barnet kan skal det, og det barnet ikke kan, skal det øve sig på – vi er der som voksne naturligvis når det ikke går, men udgangspunktet er at de prøver selv først, og lige her er det jo vigtigt at se at de virkelig prøver og at holde sin egen irritation eller travlhed væk.

Tur ud af huset

Når vi går på tur er der meget på spil, det er et stort ansvar at gå ud af de trygge rammer og alligevel insisterer vi på at gøre det hver uge året rundt idet der er så meget vundet for børnene – det at komme ud hvor man ikke er hegnet ind, udforske nye områder, mærke elementerne på en ny måde, løbe frit osv. Inden vi når frem til vores bestemmelsessted følges børnene 2 og 2 og stor lille, de har den samme plads både ud og hjem, og vi synger hele vejen. Formålet med dette er dels sikkerhed; at de store er opmærksomme på den lille og at den lille ser op til den store, hvis de går med bedstevennen bliver det til snak og hygge og fjerner fokus fra alvoren i at færdes i trafikken, så det gemmer vi til vi når frem. På bestemmelsesstedet er de voksne centrum for børnene der kan rende ud og lege – det kræver usædvanligt meget opmærksomhed fra os voksne men det vælger vi for at børnene kan opleve selvstændighed og et gran af frihed.

Fester:

Spirefest d. 20. marts

Spirefesten er dagen hvor vi sår vores påskehaver til. Påskehaverne skal passes og plejes og hvert lille skud skal nøje studeres og følges og endelig en dag inden påske må de komme med hjem – de kan med fordel plantes ud i en have, altankasse eller krukke. Men på denne dag er det tilplantningen der bliver gjort en fest ud af. Vi har brug for at hvert barn medbringer en mælkekarton (rengjort). Disse ting I bringer med hjemmefra har en dybereliggende årsag end blot for nemheds skyld; hele den bevægelse, barnet oplever, når det skal bringe noget med ind i fællesskabet og, som oftest fra hver fest, får noget med hjem fra fællesskabet, er af afgørende betydning for at man som voksen er i stand til at indgå og pleje relationer og fællesskaber – det kræver et bidrag at kunne modtage. Så derfor vær opmærksom på dette når I ser sedler og opfordringer til dette. Børnene lærer tilmed at kunne afgive noget af sit eget til helheden, hvilket er en kunst i sig selv. (opslag følger på tavlen i børnehaven).