Nytårsbrev 2018

January 1, 2018

Kære Forældre

Rigtig godt Nytår! Vi glæder os til at se jer igen fra d. 2. januar hvor vi er tilbage fra ferien og hvor vi starter på ugerytmen igen. Inden jul tog vi afsked med vores 3 praktikanter og 2 nye starter her lige efter ferien de skal have deres 3. praktik og er hos os frem til Påske. Vi skal også med dette nyhedsbrev fortælle jer at Antonieta har valgt at sige op fra sit arbejde på brombærstuen det var et valg fra hendes side ikke at holde en afsked for jer og børnene men at tage afsked på en mere stille måde, hvilket vi naturligvis bakker op om. Men hermed en hilsen fra hende:

” Kære forældre, Jeg har valgt at fortælle følgende på denne vej, da jeg ikke ville påvirke den dejlige julestemning. Jeg skal drage videre i mit livs rejse, og derfor blev jeg desværre nødt til at sige min pædagog stilling op. Tusind tak fr jeres tillid og det dejlige samarbejde. Det har været en stor fornøjelse at være sammen med jeres kære børn i disse år. Med de kærligste hilsner og på gensyn! Antonieta”

 

I stedet for har vi ansat Henrik som pædagogisk assistent og som I sikkert allerede har hilst på idet han nåede at have 14 dage inden jul som overlap. Henrik har over 30 års erfaring i arbejdet med børn og vi håber i vil tage godt imod ham.

 

Nye tiltag:

Vi har planer om i løbet af 2018 at udvide tagterassen ned mod vuggestuen og samtidig få sat solceller op. Ligeledes har I sikkert opdaget at vi det sidste halve år har været plaget af ubudne gæster det skyldes et ødelagt kloakrør som nu er ordnet, men der ligger fortsat et arbejde i at komme dem til livs, hvilket gør at vi har og skal fjerne d eksisterende højbede og etablere nye på en anden måde. Vi vil med al sandsynlighed for brug for de uanede mængder af ressourcer der gemmer sig i vores fantastiske forældregruppe så derfor glæd jer til fremtidige indkaldelser til diverse arbejdsopgaver 😊

 

Hellig 3 konger fest:

”Hellig tre Konger” er festen for de vise mænd fra Østerland, som kom for at tilbede det nyfødte Jesusbarn. Denne fest, som også kaldes Epifani-festen (efter græsk Epifani=åbenbaring) vil få stadig større betydning, eftersom der bliver stadig større forståelse for dens symbolik. De hellige tre konger fremstilles nu i billedkunsten som den sorte konge fra Afrika med navnet Kaspar, den asiatiske konge med indernes hudfarve og navnet Baltasar, og den hvide europæer med navnet Melchior.

De hellige tre konger er repræsentanter for menneskehedens udvikling, som sammen bøjer sig for det, som Kristus står for – næstekærligheden, som er det nye, der kom til jorden med Kristus. De hellige tre konger symboliserer hver deres udviklingsperiode i menneskehedens historie.

Melchior repræsenterer den tid vi er i nu, det efteratlantiske urmenneske. Han bringer guld, som repræsenterer viden og intelligens til Jesusbarnet. Egenskaber som kommer særligt til udtryk i vores tid.

Baltasar repræsenterer det der er tilbage af det atlantiske urmenneske. Han bringer røgelse til Jesusbarnet, hvilket er et symbol på det ”at ofre”, som man på den tid brugte til at vedligeholde forbindelsen til det guddommelige.

Kaspar repræsenterer det der er tilbage af det lemuriske urmenneske. Hans gave til Jesusbarnet er myrra, som er symbolet på, at man dræber det lavere liv i sig og derved giver plads til det højere livs opstandelse.

Til festen får hvert barn i børnehaven en gave, som også Jesusbarnet får en gave. Gaven er et stykke ”guld” (pyrit). Dette er for at symbolisere, at vi er i den efteratlantiske tid (den røde kiste) og at intelligens og viden er tidens store gaver, det og at vi alle har Kristus i os.

 

Kyndelmisse:

Kyndelmisse er i gammel dansk tradition den tid på året hvor man gjorde status på vinterens forråd og på denne tid af året skulle helst halvdelen af forrådet være tilbage – kunne man finde et godt æble ville man holde sig rask hele året! Kyndelmisse eller Maria lysmesse, eller Maria renselse – kært barn har mange navne og oprindelsen finder man i fordums tider hvor der gik 40 dage efter et drengebarns fødsel før han kunne fremvises af sin moder i templet. Det er ved denne tid at lysene som skal bruges i året bliver velsignet og dermed kan bruges som vågelys eller et særligt lys til vigtige begivenheder i hjemmet. Vi markerer denne dag ved at lave det største bål på hele året – velsigne lys og ikke mindst hænge mad ud til fuglene. I tiden op til festen har vi lavet fuglemad og fjernet grannet fra adventskransen og hængt den udenfor så småfuglene kan få glæde af de sidste kerner. Som optakt til festen vil vi gerne have at hvert barn medbringer et stk. mad til at hænge ud til fuglene.

Forårsfest:

Den første markering af foråret kommer med forårsfesten – denne fest er en kæmpe oplevelse for børnene, for hele salen bliver forvandlet til årets tema og i år er der ”fest på Bondegården” Det betyder at alle ansatte og børn kommer klædt ud til dette tema, man kan være et af bondegårdens dyr eller andre beboere  – det er kun fantasien der sætter grænser. Dog frabeder vi at man kommer klædt som disney-figur eller anden karikatur der ikke kan indgå i den eventyrlige stemning. Mange af Kirsebærgårdens fester har et højtideligt islæt, men denne fest især udmærker sig ved at der er sjov og finurligheder på spil. Børnene får et fastelavnsris med hjem fra festen og historien der følger med dette er at hvis de dagligt ringer med den lille bjælde der hænger på en af grenene kan det være at spirene hører at der er noget der kalder på dem og dermed springer ud….

 

Spirefest:

Spirefesten er dagen hvor vi sår vores påskehaver til. Påskehaverne skal passes og plejes og hvert lille skud skal nøje studeres og følges og endelig en dag inden påske må de komme med hjem – de kan med fordel plantes ud i en have, altankasse eller krukke. Men på denne dag er det tilplantningen der bliver gjort en fest ud af og til det har vi brug for at hvert barn medbringer en pose med blomsterfrø der kan såes ud i kasserne i Kirsebærgården.

Mange af disse ting I bringer med hjemmefra har en dybereliggende årsag end blot for nemheds skyld; hele den bevægelse, barnet oplever, når det skal bringe noget med ind i fællesskabet og, som oftest fra hver fest, får noget med hjem fra fællesskabet, er af afgørende betydning for at man som voksen er i stand til at indgå og pleje relationer og fælleskaber – det kræver et bidrag at kunne modtage. Så derfor vær opmærksom på dette når I ser sedler og opfordringer til dette. Børnene lærer tilmed at kunne afgive noget af sit eget til helheden, hvilket er en kunst i sig selv.

 

Fredag d. 9. marts

Vi har igen i år brug for jeres hjælp – vi er en del pædagoger der skal afsted til vores årlige pædagogstævne i Skanderborg fredag d. 9. marts og derfor har vi brug for at alle der har mulighed for det holder fri med deres børn og ellers melder tidsrum ud for pasning, vi skriver det på pasningssedlen til vinterferien i uge 7 som hænger på tavlerne. (deadline er d. 18/1-18 kl. 21).

 

NB!

Når I kommer tilbage efter ferien er der en del af børnene der har fået nye pladser så kig godt efter i garderoberne.

 

 

Datoer:

 

  • 05.01.18                         Hellig 3 konger fest
  • 18.01.18                          Forældremøde – fælles kl. 19-21
  • 02.02.18                        Kyndelmissefest
  • Uge 7 (12-16.02.18)        Pasning ved tilmelding
  • 22.02.18                        Forårsfest – tema; ”Fest på Bondegården”
  • 01.03.18                         Forældremøde – børnehave kl. 19-21
  • 09.03.18                        Tilmelding til pasning (Pædagogstævne i Skanderborg)
  • 23.03.17                         Forældremøde – småbørn kl. 19-21