Nyhedsbrev oktober

September 30, 2014

Kære forældre

Tusinde tak for den store opbakning til vores arbejdsweekend – alt i alt var 2 tredjedele af børnene repræsenteret og der var en super-hyggelig stemning og sidst med ikke mindst: vi fik nået de allerfleste arbejdsopgaver så det er bare lækkert. Efterfølgende er salen blevet gjort mere færdig, der er blevet sat lamper op og elkasserne er fjernet, der er blevet sat panelvægge op så den også er blevet ”Kirsebær-shinet” som resten af huset.

Med Mikaelsfesten for børnene og Mikaelsbasaren på lørdag har vi taget hul på efteråret og en særlig stemningsfyldt tid. Bladende får farve og falder til jorden, blæse og regnvejrsdage og levende lys i vinduerne. Det bliver også køligere og der er brug for uldundertøj igen – gerne det langærmede og langbenede og så ikke så meget andet til indendørs brug, er rigtig fint lige nu. I den næste tid er der stort behov for at rydde dagligt op i garderoben inden i går hjem – vi har brug for rigtig meget forskelligt tøj og det kan være svært nok i forvejen at danne sig voerblik, til inspiration har vi sat vores værdier på vers og hængt det op forskellige steder…J Det er blevet meget bedre med børnenes færden rundt i Kirsebærgården særligt ved afhentning – så tak for det. Det er dejligt at vi kan fastholde muligheden for at tilbyde rester fra køkkenet.

Efter efterårsferien træder vores Vinterrytme i kraft og det betyder en ændring i rytmen overalt i Kirsebærgården. At vi har en sommer og vinterrytme er for at tilgodese mange aspekter; – at opleve årstidernes skiften, – at kunne være ude hver dag uanset vejret, – at kunne holde sig varm og tør, – at opleve stemningen og mulighederne for indendørs såvel som udendørsleg. Det kræver et stort engagement fra os ansatte for at få rytmen til at fungere den første tid, men børnene bliver forbavsende hurtigt fortrolig med rytmen.  I kan se mere specifikt nedenunder hvad det betyder for stuerne og jer som forældre.

 

Forældresamtaler afholdes årligt i november måned – der er sat 25 min. af til hvert barn og det kræver at både I og vi er velforberedte og bruger tiden konstruktivt samt at I kommer til tiden og gerne lidt før. Der vil i løbet af den nærmeste tid komme oversigt over tider på tavlerne og er I forhindret i det pågældende tidsrum, er I velkommen til at bytte indbyrdes, hvis blot i giver stuen besked og helst i god tid. Samtalerne foregår forskellige steder enten i salen på kontoret eller på personalestuen og I kan derfor med fordel benytte bagindgangen på Lergravsvej (den blå dør) og dermed undgå at jeres børn ser jer. For blåbærstuens vedkommende vil det foregå i deres garderobe.

 

  • 03.10                        Klargøring til basar                  
  • 04.10                        Mikaelsbasar
  • 13-17.10                                          Efterårsferie (pasning for tilmeldte børn)
  • 20.10                        Vinterrytmen starter vi er mere indendørs                             

Brombær og Jordbærstuen

Efter efterårsferien vil vi åbne indenfor på stuerne 3 af ugens dage, ligesom afhentning hver dag er indenfor. Børnene skal dog afleveres udenfor tirsdag og torsdag efter 8.30 så båldag og turdag stadig fungerer. Stuerne afholder forældresamtalerne om mandagen skiftevis om formiddagen og om eftemiddagen så er I lidt forberedte.

 

Solbær og Blåbærstuen

For småbørnene er rytmen om morgenen den samme hele året men om eftermiddagen vil legen være indenfor alle ugens dage med overgangen til vinterrytme. Samtidig med vinterytmen har vi været nødsaget til at omlægge vores timer så der lukkes på begge stuer. Det betyder at blåbærbørnene bliver på deres stue om eftermiddagen. Om morgenen vil det stadig være blåbærstuen der er åben fra 7.30 og solbær fra kl. 8, men alle børn kan afleveres på blåbær. Blåbærstuen har forældresamtaler tirsdag og onsdag og solbærstuen de 2 sidste torsdage i november.