Archive for January, 2012

Månedens opmærksomhed

January 31, 2012

Barnet er et sansende væsen

At det lille barn sanser, og endda bedre end den voksne, synes klart for de fleste, og derfor tilstræber vi i Kirsebærgården at sanseoplevelserne er så ægte/naturlige som muligt. Dette gøres bl.a. gennem legetøj i naturmaterialer, plantefarver, og gennem omgang med de 4 elementer jord, vand, luft og ild.

I Kirsebærgården er legetøjet fremstillet af naturmaterialer og derved sikres barnets mulighed for at forstå verden bedre, idet en stor lastbil af træ er tung og stemmer overens med sin fylde til forskel fra en i plastik. Ligesom dukken som er fremstillet af uld og bomuld er blød og varm, til forskel fra den af plastik som er hård og kold og derfor ikke naturligt svare til omsorgslege.